Norge

Kongeriket Norge

(Detaljer) (Fuldt billede)
Nationalt motto: Ingen
Officielt sprog	Norsk (nynorsk og bokmål)
Hovedstad	Oslo
Konge	Harald V af Norge
Regeringsleder	Kjell Magne Bondevik
Areal  - Total  - heraf vand	Areal 66 386.000 km² 5 %
Befolkning  - Total (2000)  - Pr. km²	Størrelse 114 4.525.116 14 pr. km²
Uafhængighed	Historisk / Adskilt fra union med Sverige 7. juni 1905, adskilt fra union med Danmark 1814
Valuta	Norske kroner
Tidszone	UTC +1
Nationalmelodi	Ja, vi elsker dette landet
Internetdomæne	.NO
International tlfkode	47

Table of contents

1 Historie 2 Politik 3 Provinser 4 Geografi 5 Økonomi 6 Demografi 7 Kultur 8 International pressefrihed 9 Øvrige emner 10 Se også 11 Eksterne henvisninger

Historie

Norges vikingeperiode fra det 9. århundrede til det 11. århundrede var en tid med national forening og ekspansion. Den norske kongerække uddøde i 1387, og landet gik ind i en unionsperiode med Danmark. Efter 1450 stadfæstet i en traktat. Dette markerede en periode som i Norge kendes under betegnelsen "400-års natten", hvor Norge var den svagere part i unionen med Danmark. Efter at Danmark-Norge mistede sin flåde under napoleonskrigene og sluttede sig til den tabende part og yderligere var gået bankerot, blev kongen ved Freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvold-forfatningen den 17. Maj 1814 og valget af stattholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian VIII af Danmark), til konge af Norge, men straks tvang Sverige med militær magt Norge ind i en ny union. Den svenske tronarving Carl Johan (Bernadotte) godtog dog Eidsvold-forfatningen, og det norske Storting accepterede 4. november en personalunion under fælles konge.

Stigende norsk irritation gennem det 19. århundrede over svenske bestræbelser for at befæste overhøjheden i unionen lagde grunden til opløsningen af den norsk-svenske union i 1905, hvor den norske regering tilbød den norske trone til den danske prins Carl. Efter en folkeafstemning kårede Stortinget ham til konge. Han tog navnet Haakon VII.

Norge blev angrebet af Tyskland 9. april 1940. Modstanden i Norge blev opgivet 7. juni, men kongen og regeringen fortsatte kampen fra Storbritannien. Den tyske besættelsesmagt etablerede en marionetregering under Vidkun Quisling, leder for det nazistiske parti Nasjonal Samling. Norsk modstandsbevægelse (Hjemmefronten, Mil.org.) modarbejdede Quisling-styret og de tyske okkupanter. Finnmark fylke blev befriet af Den røde armé i 1944-45. Den tyske stridsmagt kapitulerede 8. maj 1945. 2. verdenskrig Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutraliteten. Landet tog en drejning mod en mere kollektiv sikkerhedsaftale for landet. Norge var en af de underskrivende partnere ved NATO's dannelse i 1949 og var et af de grundlæggende medlemmer af FN. Norge har to gange stemt imod at blive en del af EU. (i 1972 og i 1994). Landet har dog en associeringsaftale (medlemskab i EØS).

Politik

Norge er et konstitutionelt monarki med et parlamentarisk regeringssystem. Kongens funktion er primært ceremoniel, men formelt udstyret med udøvende magt, udover at han er chef for hæren og marinen. Grundloven fra 1814 giver altså vidtrækkende rettigheder til kongen. Statsrådet eller regeringen består af en statsminister og hans regering udnævnt af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven.

Det norske parlament har 165 medlemmer, som vælges fra de 19 fylker for en 4-årig periode udfra et system med proportional repræsentation. Systemet ligger tæt op ad det danske valgsystem. Efter valget deles Stortinget op i to kamre, Odelsting og Lagting, som mødes separat eller fælles alt efter det lovgivningsmæssige emne, der er til debat.

Den specielle Rigsret varetager anklager for embedsforbrydelser; den regulære ret inkluderer højesteret (17 permanente dommere og en præsident), appelretten, by- og regionsretsinstanser, arbejdsretten og mæglingsretsinstanser. Dommerne ved de regulære retsinstanser udnævnes af statsrådet efter indstilling fra justitsministeren.

Provinser

Norge er opdelt i 19 amter (fylker, ental - fylke) og 434 kommuner.

Geografi

Norges landskab er generelt forrevent og bjergrigt. Kystlinjen på mere end 20.000 kilometer afbrydes af stejle fjorde samt et virvar af øer og holme. Norge kendes også som landet med midnatssolen, idet det delvis ligger nord for polarkredsen. Her går solen ikke ned ved midsommer, og om vinteren er de mange dale i lange perioder uden lys.

Norge følger Nordatlanten i hele sin længde. Tre have udgør kystlinjen. Nordsøen i sydvest, Skagerrak i syd og Norskehavet mod vest og Barentshavet mod nordøst. Norges højeste punkt er Galdhøpiggen med sine 2.469 meter.

Det norske klima er tempereret, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen. Østlandet, d.v.s. egnen omkring Oslo, hvor majoriteten af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Skandinaviens varmeste sted er en tidligere norsk ø lige syd for den nuværende norsk-svenske grænse, i Bohuslän (der var norsk frem til freden i Roskilde i 1658). Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold.

Økonomi

Den norske økonomi er et rigt kapitalistisk velfærdssamfund, med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering. Regeringen kontrollerer vitale områder som den petro-kemiske sektor (igennem store statsselskaber). Landet er rigt på naturressourcer - olie, vandkraft, fisk, skovbrug og mineraler. De store naturressourcer (specielt olien) har dog også gjort landet stærkt afhængigt af de internationale oliepriser. I 1999 udgjorde olieeksporten 35 % af eksportindtægterne. Saudi-Arabien og Rusland er de eneste lande som eksporterer mere olie end Norge.

Norge står uden for EU efter en folkeafstemning i november 1994. Landet er dog sammen med Island og Lichtenstein en del af det indre marked i EU gennem deres aftaler via EØS.

Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede oliefirma Statoil.

På trods af flere undersøgelser, der viser at nordmænd har den største livskvalitet i verden, er der stadig bekymringer omkring hvor landet står, når olie- og gasforsyningerne løber ud om cirka to årtier. En stor del af indtægten ved det nuværende oliesalg er derfor placeret i regeringens oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 1100 milliarder norske kroner.

Demografi

Hovedparten af nordmændene (86%) tilhører den lutheranske norske statskirke. Andre mindretal som øvrige protestantiske kirkesamfund og romersk-katolikker udgør cirka 4% af befolkningen.

Kultur

Kendte nordmænd inkluderer Ludvig Holberg, Henrik Ibsen, Knut Hamsun, Sigrid Undset, opdagelsesrejsende Roald Amundsen, den ekspressionistiske maler Edvard Munch, komponisten Edvard Grieg

Helligdage

Dato	Dansk navn	Norsk navn	Bemærkninger
1. januar	Nytårsdag	Nyttårsdag
Marts/April	Påske	Påske	De officielle helligdage består af Skærtorsdag', Langfredag (Langfredag), Første påskedag (Påskedag) og Andre påskedag (Påskemandag).
1. maj	Arbejdernes kampdag	Arbeidernes dag	Den internationale arbejderbevægelses dag.
17. maj	Grundlovsdag	Grunnlovsdag	Fejring af grundloven fra 1814
40 dage efter påske	Kristi Himmelfartsdag	Kristi Himmelfartsdag	Ligger på en torsdag
7 uger efter påske	Pinse	Pinse	Første pinsedag (Søndag) og Andre pinsedag (Mandag)
25. december, 26. december	Jul	Jul	Nordmændene fejrer to dage jul, selv om hovedparten af festlighederne som i Danmark ligger den 24. december

International pressefrihed

• Presse friheds indeks: Rangeret 1 ud af 139 lande.

• Norges regenter
• Norges arkitektur
• Norges kendte personer, Nordmænd
• Norges kommunikation
• Norges militær
• Norges nation
• Norges transport
• Norges turisme
• Norges udenrigsforhold
• Norske adelsslægter

• Verdens lande

• Norge.no - Officiel regeringsportal
• Stortinget - Officiel side for Stortinget
• Norges Ambassade i Danmark

Denne artikel var dagens artikel den 25. februar 2005.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.