Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg blev født d. 3. december 1684 i Bergen, Norge - næsten et helt århundrede efter Descartes. Han døde i København i 1754. Holberg var den yngste af seks brødre, og hans far, Christian Nielsen Holberg, døde før Ludvig var et år gammel.

Holberg blev uddannet i København og var i mange år lærer ved Københavns Universitet, og samtidig med at han forelæste der, skrev han sine berømte komedier.

Holberg havde dog i starten svært ved at finde arbejde i de fag som virkelig interesserede ham, og dette irriterede ham.

Han havde studeret jura, historie og sprog. Han blev da også udnævnt til professor i tre så forskellige fag som metafysik, latin og historie.

Holberg var således meget lærd og også berejst. Han rejste i sin sene ungdom til storbyer i lande som Holland og Frankrig samt til Rom. Han rejste også til England og studerede for en periode i Oxford, hvilket var et særsyn i samtiden, hvor man var meget orienteret mod det kontinentale europa.

Table of contents
1 Forfatterskab
2 Ideologi – oplysningstidens mand
3 Indflydelse på videnskaberne
4 Bibliografi
5 Kilder/henvisninger

Forfatterskab

Holbergs rejser har været ham en stor inspiration i hans senere skrivning - de mange indtryk har også modnet ham kunstnerisk og moralsk. Holberg lod sig inspirere af de gamle latinske komedier og franske komedier han havde set i Paris.

Hans forfatterskab kan deles op i tre perioder (ikke sat i rækkefølge); den historiske, den poetisk/komiske og den filosofiske. Den poetiske raptus var da han i samtiden satte produktionsrekord med de komiske dramaer - manuskripter til skuespil opført i København (i sig selv bøger)- han spyttede ud. Det er samtidig også det han i eftertiden er blevet mest kendt for.

Vigtigt at notere sig er i øvrigt at han i en af de sidste bøger han skrev om sit liv, indrømmede at han var skinsyg og meget bange for at det andre skrev, skulle være bedre end det han selv skabte. Dette er i øvrigt en kilde til at forstå hans forfatterskab – hans vrede på samfundet, andre lektorer og universitetet gjorde ham skarp, og var gennemgående en drivkraft i Holbergs forfatterskab.

Ideologi – oplysningstidens mand

Holberg traf under et ophold i Paris den danske videnskabsmand Jacob Winsløw, som var katolik. Winsløw prøvede at omvende Holberg, men dette resulterede blot i at Holberg blev anti–katolik og altid senere bevarede denne holdning – dermed ikke sagt at Holberg var hedning eller ikke troende, han tilhørte den lutherske tro.

Holberg kritiserede skolernes undervisning i kristendom: ”Børn maa giøres til Mennesker, førend de blive Christne” og ”hvis een lærer Theologie, førend han lærer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske”.

Holberg tror på fornuftens guddommelige lys i vort indre, og for ham må det være undervisningens første mål at eleverne lærer at bruge deres sanser og forstand – i stedet for nytteløs terpen af en lærebog. Dette var en ny, moderne opfattelse af religionsspørgsmålet og det kendetegner Holberg som i højeste grad værende oplysningens mand. Holberg var i øvrigt interesseret i fornuften fordi han mente, at det var denne som bandt samfundet sammen. Desuden undrede det Holberg at der kunne findes så meget ondskab i samtiden, når man jo blot kunne lade fornuften råde i stedet, man kan altså snakke om at han bevæger sig væk fra en religiøs forklaring på ondskab hen imod en rationalistisk/empirisk tænkemåde og dette er jo vigtigt pga. hans status som værende en stor forfatter i både samtid og eftertid.

Holberg har en positiv holdning til bibelkritikken, han foruroliges heller ikke af det nye heliocentriske verdensbillede som står i kontrast til bibelens omtale af jorden som ubevægelig - han skriver i en af sine epistler herom: "de hellige Bøger ere ikke skrevne for at oplyse Mennesker udi Astronomie, men for at veyvise dem udi Saligheds Sager."

Holbergs religiøsitet repræsenterer i det store og hele hvad man kalder deisme.

Han forholder sig kritisk til forestillingen om arvesynden og nærer tillid til menneskets frie vilje.

Holbergs erklærede hensigt med sin forfattervirksomhed var i øvrigt at sprede oplysning til gavn for almenheden og til nytte for samfundet. Dette stemmer overens med billedet af Holberg som fremskridtets og oplysningstidens mand.

Det er værd at notere sig at Holberg fandt sig bedst til rette i storbyer med stor kultur – småbyer og natur interesserede ham ikke, fandt han hæsligt.

Indflydelse på videnskaberne

Før Holbergs tid havde videnskaberne været underlagt teologien, hvis forestillinger, f.eks. om verdensbilledet, var uanfægtelige. 1700-tallets oplysning betyder at videnskaben bliver gjort mere folkelig, og er et fremskridt for den erfaringsbaserede undersøgelse – empirismen - der ikke mindst gav videnskaben nyt grundlag og nye muligheder. Holberg bidrog principielt til denne udvikling.

Holbergs ideal for videnskab var, at denne skulle gå induktivt frem (dvs. igennem erfaringer bygget på observationer) og være til praktisk nytte, hvilket vi ser et morsomt eksempel på i hans "Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge" (1745) - hvor han ræsonnerer sig frem til at smitten mest sandsynligt hidrører fra mikroorganismer.

Bibliografi

Komedier

  • Den Politiske Kandestøber, 1722
  • Den Vægelsindede, 1722
  • Jean de France eller Hans Frandsen, 1722
  • Jeppe paa Bierget eller den forvandlede Bonde, 1722
  • Mester Gert Westphaler, 1722
  • Barselstuen, 1723
  • Den ellefte Junii, 1723
  • Jacob von Tyboe eller den stortalende Soldat, 1723
  • Ulysses von Ithacia, 1723
  • Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, 1723
  • Don Ranudo de Colibrados, 1723
  • Uden Hoved og Hale, 1723
  • Den Stundesløse, 1723
  • Hexerie eller Blind Allarm, 1723
  • Melampe, 1723
  • Det lykkelige Skibbrud, 1724
  • Det Arabiske Pulver, 1724
  • Mascarade, 1724
  • Julestuen, 1724
  • De Usynlige, 1724
  • Kildereisen, 1725
  • Henrich og Pernille, 1724-1726
  • Den pantsatte Bondedreng, 1726
  • Pernilles korte Frøkenstand, 1727
  • Den Danske Comoedies Liigbegængelse, 1727
  • Den honette Ambition, 1731
  • Plutus eller Proces imellom Fattigdom og Riigdom, utg. 1753
  • Husspøgelse eller Abracadabra, utg. 1753
  • Philosophus udi egen Indbildning, utg. 1754
  • Republiqven eller det gemeene Bedste, utg. 1754
  • Sganarels Rejse til det philosophiske Land, utg. 1754

Digte

  • Peder Paars, 1720
  • fire Skæmtedigte, 1722
  • Metamorphosis eller Forvandlinger, 1726

Romaner

  • Nicolai Klimii iter subterraneum, 1741. (Overs. til da. av Hans Hagerup, 1742: Niels Klims underjordiske Rejse.)
"Hanne paa bugten", 1743.

Essayistikk

  • Moralske Tanker, 1744
  • Epistler, 1748–54
  • Moralske Fabler, 1751

Videnskabelige afhandlinger

  • Introduction til de fornemste Europæiske Rigers Historier, 1711
  • Morals Kierne eller Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab, 1716
  • Dannemarks og Norges Beskrivelse, 1729
  • Dannemarks Riges Historie, 1732–35
  • Den berømmelige Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse, 1737
  • Almindelig Kirke-Historie, 1738
  • Den jødiske Historie fra Verdens Begyndelse, fortsat til disse Tider, 1742
  • Adskillige store Helte og berømmelige Mænds sammenlignede Historier, 1739–53
  • Adskillige Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier, 1745

Kilder/henvisninger

Se også


Denne artikel var dagens artikel den 31. marts 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: