Christian 8.
Christian 8., dansk konge af den oldenborgske slægt 1839–1848. Christian 8., søn af arveprins Frederik (halvbroder til den sindssyge Christian 7), fødes den 18. september 1786 på Christiansborg Slot. Da Frederik 6 ikke efterlader sig sønner, er arveprinsens søn Christian Frederik ifølge Kongeloven nærmeste arving til tronen. Han er konge af Danmark fra 1839–48. I 1806 gifter han sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres ægteskab bliver ulykkeligt. Charlotte Frederikke føder i 1808 en søn, den senere Frederik 7 Da Christian Frederik erfarer, at prinsessen har et forhold til sin franske sanglærer, komponisten Edouard du Puy (Ungdom og Galskab), bliver ægteskabet ophævet, og Charlotte Frederikke forvises til Horsens og får forbud mod nogensinde at se sønnen igen. du Puy forvises til Sverige. I maj 1813 sender Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge som statholder med henblik på at styrke den norske loyalitet mod kronen. Denne har lidt nogen skade under Danmarks ulykkelige alliance med Napoleon. Christian Frederik slutter op om den norske uafhængighedsbevægelse og underskriver den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Den 16. februar 1814 bliver Christian Frederik herefter udnævnt til konge i Norge. Men allerede den 4. november samme år må han abdicere, da Sverige gennemfører den svensk-norsk union efter freden i Kiel den 14. januar 1814. Sverige havde betinget sig at få Norge for at indgå i alliancen mod Napoleon. Den skuffede prins Christian Frederik vender tilbage til Danmark, hvor han i 1815 gifter sig med Caroline Amalie af Augustenborg. Samme år udnævnes han til guvernør over Fyn og Langeland. Fra 1818-1822 er Christian Frederik og Caroline Amalie på en længere udlandsrejse, hvor de får lejlighed til træffe Europas førende statsmænd, og Christian Frederik kan pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser. I 1831 bliver Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han viser stor forståelse for de nationalliberale og den vågnende danskhed i hertugdømmerne. Efter Frederik 6.'s død den 13. december 1839 arver den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Under navnet Christian 8. kan han ved den sidste kroning i Danmarks historie sætte kronen på sit eget hoved. De danske liberale husker hans indsats i Norge, og mange forventer, at Christian 8. vil give en fri forfatning, men kongen skuffer de liberale forventninger. Han ser det slesvigske problem vokse og forsøger at dele sol og vind lige. I 1840 udsender han en forordning om, at dansk skulle være rets- og øvrighedssprog i de dele af Slesvig, hvor det i forvejen er kirke- og skolesprog. Den liberale opposition mod enevælden vokser de følgende år. En af de mest fremtrædende lederskikkelser i denne kamp er den ekstremt veltalende jurist Orla Lehmann, medstifter af dagbladet Fædrelandet i 1839 og medlem af Københavns borgerepræsentation i 1840. I 1841 holder han en brandtale i Nykøbing F., hvor han opfordrer bønderne til at tage del i arbejdet for en fri forfatning. Det koster ham tre måneders fængsel, hvilket kun forøger hans popularitet. I 1846 er han medstifter af Bondevennernes Selskab. Det kulminerer med at Orla Lehmann er hovedtaler ved Casinomødet 20. marts 1848, hvor man på vegne af Københavns borgerrepræsentation udformer en henvendelse til kongen om en fri forfatning. Christian 8. dør imidlertid den 20. januar 1848 af blodforgiftning efter en åreladning, og han gravsættes i Roskilde Domkirke.
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |