Før 1933
Nationalsocialismen opstod i Tyskland omkring 1920 i det lille tyske parti Deustsche Arbeiterpartei (DAP), og blev op til magteovertagelsen i 1933 nærmest identisk med partiets og Tysklands leder Adolf Hitler, men før de blev myrdet, var der nazister, der stod i opposition til Hitler.
Partiet opstod af utilfredshed med afslutningen på Første verdenskrig, og et ønske for at lægge sig skylden for nederlaget på nogle andre, nogle indre fjender, især jøder og marxisterer. På DAPs første offentlige stormøde 24. Februar 1920 i Hofbräuhaus, fremlagde man partiets program, der var præget af antikapitalisme, antimarxisme og antisemitisme. Kort efter skiftede partiet navn til Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei.
Efter 1933
Hitler tilhørte nationalsocialismens højrefløj, og han udryddede ad flere omgange sine fjender blandt andet under de lange knives nat 30. juni 1934, herunder lederne af partiets venstrefløj som SAs leder Ernst Röhm.
Når Hitler kunne blive så populær så skyldtes det, at han afskaffede arbejdsløsheden og indførte folkepension og gav folk håb og drømme om at alle kunne købe en folkevogn til at køre på de nye motorveje. Han fik de tyske områder, som Frankrig holdt besat, tilbage til Tyskland. Han gennemførte succesfulde besættelser eller magtovertagelser af Østrig, Bøhmen, Holland, Belgien, Luxembourg, Danmark og Norge og effektive lynkrige mod Polen og Frankrig samt startede en overraskelseskrig imod Sovjetunionen. Først sidst i 1941, da man alt for sent begyndte at indsamle varmt tøj til soldaterne, forstod folk at noget var gået galt.
Historisk står nazismen som indbegrebet af ondskab og rædsel, særligt på grund af holocausts udryddelseslejre. Men også uden holocaust ville mange formentlig finde nazismen forkastelig, da den går ind for, at der er forskel på mennesker, ikke blot i evner og forstand, men også i værdighed og rettigheder. Men man har det med at overdrive udryddelseslejre, og glemme de mindst ligeså frygtelige dødspatruljer, som også dræbte mange både civile og krigsfanger, stik imod al militærlogik så rendte mange soldater rundt og udryddede den befolkning, som forsynede samfundet med mad.
Dette skyldtes, at Hitler ønskede at renholde den ariske menneskerace.
Efter 2. verdenskrig
I nogle lande er nazisme i dag forbudt, men i andre lande findes såkaldt nynazisme. I Danmark fandtes før og under Anden Verdenskrig et nazistisk parti. I 70erne opstod Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), der var en lidt halvakademisk forening. Den nye DNSB af 1990 er mere aktivistisk.
DNSBs principprogram er for bl.a. arvelighedslære, miljø/genbrug, kernefamilien, dødsstraf til vaneforbrydere (folk der ernærer sig ved kriminalitet) og er imod kapitalisme, økonomisk spekulation, kulturimperialisme og udbytning af den Tredje verden. Bevægelsen stiller spørgsmål ved den officielle historiskrivning om jødeforfølgelserne, og tager ikke afstand fra noget.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
Nazi-Tyskland brugte]]