1944

• 4. januar - Kaj Munk bliver dræbt af nazisympatisører.
• 6. januar - Sovjetiske tropper går ind i det tysk besatte Polen.
• 8. januar - Kaj Munk begraves på Vedersø kirkegård, under stor folkelig deltagelse.
• 10. januar - Den tyske besættelsesmagt i Danmark udfører den første kontrasabotage, da studenterforeningen i København sprænges i luften. Der er rejst tvivl herom - se Diskussion.
• 27. januar - Tyskernes 880 døgn lange belejring af Leningrad i Sovjetunionen afsluttes.
• 31. januar - Den tyske besættelsesmagt øver schalburgtage mod Palladiums filmatelier i Hellerup. Det skete blandt andet fordi danskerne demonstrativt boykottede biografer, der spillede tyske film.
• 15. februar - Benediktinerklostret Monte Cassino (grundlagt 529) bliver totalt ødelagt af amerikanske bombefly.
• 4. marts - Første bombninger af Berlin ved dagslys.
• 11. marts - Medlemmerne af Hvidstengruppen arresteres.
• 15. marts - Andet forsøg på at tage Monte Cassino begynder.
• 17. marts - Aalborg Stiftstidende rammes af schalburgtage.
• 18. marts - Englænderne smider 3000 tons bomber under et luftangreb på Hamborg.
• 4. juni - De allieredes styrker går ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden var blevet erklæret for "åben by".
• 6. juni - D-dagen og dermed starten på Vesteuropas befrielse indledes i Normandiet.
• 10. juni - Landsbyen Oradour-sur-Glane bliver udslettet af SS-enheder. 642 indbyggere myrdes.
• 12. juni - Den første V1 bombe affyres af Tyskland mod Storbritannien. Frem til august affyres ialt 2.400. Storbritannien har ikke noget forsvar mod disse raketter.
• 22. juni - Det lykkes sabotagegrupperne BOPA, Holger Danske og Korps Aagesen at sprænge Danmarks eneste våbenfabrik, Riffelsyndikatet (Dansk Industri Syndikat), i luften. 120 mand forklædt som arbejdere bragte 400 kg trotyl forbi 60-70 vagter til fabrikken i Københavns Frihavn. Tyskerne blev rasende og henrettede ved skydning 8 tidligere arresterede sabotører. Fabrikken kom ikke i brug igen under krigen.
• 24. juni - Den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen" ødelægger om aftenen Tivoli, som et modsvar til blandt andet bombningen af Riffelsyndikatet tidligere på måneden. Som vanligt (det var formålet) blev skylden lagt på danske modstandsgrupper. Befolkningen troede dog aldrig på det.
• 25. juni - Den tyske Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, indfører spærretid og mødeforbud mellem kl. 20.00 og 05.00. Det var mere end københavnerne ville finde sig i, og førte snart til Folkestrejken.
• 29. juni - Otte medlemmer af modstandsgruppen Hvidsten-gruppen henrettes i Ryvangen i København af den tyske besættelsesmagt.
• 1. juli - 44 lande deltager i Bretton Woods konferencen, USA for at skabe grundlag for den økomomiske udvikling efter 2. verdenskrig.
• 20. juli - Attentat på Adolf Hitler i førerhovedkvarteret i Rastenburg.
• 4. august - Anne Frank bliver fundet af Gestapo i sit skjul i Amsterdam.
• 25. august - De tyske besættelsestropper i Paris overgiver sig.
• 26. august - General Charles de Gaulle holder sit indtog i det befriede Paris.
• 4. september - Allierede styrker befrier de belgiske byer Antwerpen og Bruxelles.
• 8. september - Sovjetiske styrker besætter Bulgarien uden at møde modstand.
• 8. september - Den forbedrede V2 raket affyres fra området omkring Haag mod London for første gang.
• 19. september - Tyskerne arresterer det danske politi. Cirka 2.000 betjente sendes til koncentrationslejren Buchenwald ved Weimar i Tyskland. Kampe på Amalienborg Slotsplads mellem dansk politi og tyske marinere. Palæforvalter kaptajn C.O. Schlichtkrull bliver såret.

• 8. oktober - Den tyske terrorgruppe Petergruppen begår et bombeattentat mod Jyllandsekspressen nord for Hobro. 10 blev dræbt og 40 såret.
• 20. oktober - Beograd bliver befriet af partisaner og sovjetiske styrker.
• 31. oktober - Royal Air Force bomber (med 24 Mosquito-fly) Gestapohovedkvarteret i Århus. Gestapohovedkvarteret blev fuldstændigt ødelagt ved denne præcisionsbombning. De fleste arkiver brændte, og cirka 100 tyskere og nogle få danskere blev dræbt.
• 9. november - Forretningsstrøget Vestergade i Odense ødelægges ved sprængning af den tyske Petergruppen. Denne terrorgruppe havde en forkærlighed for forretningsstrøg i de større danske provinsbyer.
• 11. november - Den tyske terrorgruppe Petergruppen raserer forretningsgaden Bispensgade i Aalborg ved flere sprængninger.
• 12. november - Det tyske slagskib Tirpitz sænkes.
• 17. november - Med stor koldblodighed stjæler en gruppe sabotører 1.000 maskinpistoler fra Hærens Geværfabrik på Amager, og bringer dem væk i lastbiler. De undslap tyskerne efter at Langebro gik op bag dem.
• 28. november - De første allierede forsyninger når frem til Antwerpen ad søvejen.
• 16. december - Den tyske Ardenneroffensiven mislykkes.

• 2. maj - En nyudviklet nødration til skibbrudne, bestående udelukkende af tabletter, præsenteres af den amerikanske flådes forskningsinstitut.
• 8. juni - Howard Walter Florey meddeler, at man i USA og Storbritannien har gjort forsøg med kunstig fremstilling af penicillin.
• 17. juni - Efter en folkeafstemning proklameres Republikken Island. Island havde dermed ophævet Forbundsloven, og gjort sig selv selvstændig. Dagen fejres i Island som nationaldag.
• 7. august - Howard Hathaway Aiken tager Mark I i anvendelse på Harvard Universitet. Mark I blev forløberen for de senere EDB-anlæg.
• 25. september - Alexandria-protokollen om arabisk enhed vedtages i Alexandria mellem Irak, Transjordanien, Syrien, Libanon, Ægypten, Saudi Arabien og Yemen.
• 18. december - Fonden bag Cavling-prisen indstiftes.

• 9. januar - Jimmy Page, engelsk bluesrock-guitarist.
• 10. januar - Helle Ryslinge, filminstruktør.
• 8. februar - Aage Haugland, operasanger.
• 16. februar - Ole Thisted, journalist.
• 1. marts - Roger Daltrey, sanger - The Who 1964-84, i Hammersmith, England.
• 1. marts - Tróndur Patursson, maler og billedhugger
• 2. marts - Leif Segerstam, komponist og dirigent
• 6. marts - Kiri Te Kanawa, newzealandsk sopran.
• 6. marts - David Glimour, medlem af 'Pink Floyd'.
• 26. marts - Diana Ross, amerikansk sanger (The Supremes).
• 4. juni - Eddie Skoller, entertainer.
• 21. juni - Ray Davies, sanger og sangskriver (The Kinks).
• 24. juni - Jeff Beck (Geoff Arnold Beck), guitarist, sanger - blandt andet The Yardbirds og The Honeydrippers, i Surrey, England.
• 12. september - Barry White amerikansk producer og sanger.
• 13. september - Peter Cetera, sanger og sangskriver - medlem af "Chicago" 1967-85), i Chicago, USA.
• 25. september - Michael Douglas, skuespiller i New Brunswick, New Jersey, USA.
• 29. oktober - Vita Andersen, forfatterinde.
• 31. oktober - Kirsten Vaupel, sangerinde.
• 13. november - Jesper Klein, skuespiller.
• 17. november - Danny DeVito, skuespiller.

• 4. januar - Kaj Munk, digter, falder som offer for et tysk "clearing-mord".
• 23. januar - Edvard Munch, norsk maler. 80 år.
• 31. juli - Antoine de Saint-Exupéry, fransk forfatter (Den lille prins).
• 5. marts - Rudolf Harbig, tysk verdensrekordløber falder under kampene ved Kijev.
• Glenn Miller, født 1904, amerikansk orkesterleder og musiker; han dør ved en flyulykke.

• Fysik - Isidor Isaac Rabi
• Kemi - Otto Hahn
• Medicin - Joseph Erlanger, Herbert Spencer Gasser
• Litteratur - Johannes V. Jensen
• Fred - Det Internationale Røde Kors (tildelt efterfølgende i 1945).

• 12. februar - William Smith sætter ny verdensrekord i 200 meter crawl (svømning) i tiden 2:06,2.
• 13. april - Alan Ford sætter ny verdensrekord i 100 meter crawl i tiden 55,9 sekunder.
• 23. april - Gisela Grass forbedrer sin tidligere verdensrekord i 100 meter brystsvømning med tiden 1:19,4.
• 7. juli - Gunder Hägg sætter verdensrekord i 1.500 meter løb med tiden 3:43,0 minutter.
• 14. august - Nina Dumbadse sætter ny verdensrekord i diskokast med en længde på 49,88 meter.
• 25. august - Viljo Heino sætter ny verdensrekord i 10.000 meter løb med tiden 29:35,4.
• Danmarksmestre, fodbold, herrer: BK Frem.
• Vinder af det årlige Ermelundsløb bliver Alf Olesen, KIF.

• 23. januar - Den danske film Biskoppen instrueret af Emanuel Gregers og med Ib Schønberg i hovedrollen har premiere.
• 23. september - Den amerikanske film Arsenik og gamle kniplinger instrueret af Frank Capra og med Gary Grant i hovedrollen har premiere.
• 15. december - Helmut Käutners film Grosse Freiheit, som er forbudt i Tyskland, har premiere i Prag.

• 18. marts - I Schweiz bliver udstillingen i Basel Konkret kunst årets vigtigste kunstbegivenhed.
• 26. december - Tennessee Williams har sin første store teatersucces med stykket Glasmenageriet opført på Civic Theatre i Chicago.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.