Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Filosofi

Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik.

Ordet filosofi kommer af det græske 'philo-sophia' (φιλοσοφία), hvor "philo" betegner én af de antikke grækeres tre former for kærlighed - den mere venskabelige slags, og hvor ordet "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig viis, mens filosoffen mere ydmygt søger efter/kan lide visdommen uden formelt at besidde denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i det senere klassiske periode passer bedre ind i den græske 'polis', som netop er et samfund imellem venner – dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken.

Platon skelner desuden i Staten (480) mellem filosoffer og filodoxoi (dvs. ven af formodningen).

Hvad filosofi omfatter er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men der er bred enighed om at filosofien omfatter tænkning indenfor områder som tro, eksistens, etik og moral.

Da definitionen i sig selv er et filosofisk problem, gives der mange forskellige svar på hvad filosofi er.

Filosofi kan defineres som det felt, der undersøger videnskabens, samfundets og det enkelte menneskes grundlagsproblemer.

Denne definition kan defineres præcis således (inspireret af Kant i indledningen til Grundlæggelse af Moralens Metafysik):

Filosofi defineres som a priori erkendelse. Denne erkendelse må gå forud for al anden erkendelse, der er empirisk: Den empiriske videnskab og almindelig dagligdags viden. Som eksempel kan nævnes, at forud for den empiriske fysik (studiet af naturen) må der være en naturens metafysik, altså en erkendelse eller antagelse af grundlæggende principper. En forudsætning for fysikken er årsagsprincippet, der ikke er empirisk, men a priori.

Table of contents
1 Selvforståelse
2 Genstandsområde
3 Discipliner
4 Filosofiens historie
5 Se også
6 Eksterne henvisninger

Selvforståelse

Akademisk filosofi betragtes af mange professionelle filosoffer (i akademia) som videnskabelig. For det første kan der i princippet ske videnskabelige fremskridt. For det andet bygger holdninger på argumenter, ikke hverken meninger eller tro. Man kan ikke bare vælge at holde et uplausibelt synspunkt i en filosofisk diskussion. Undervisningen i logik fylder en stor del på filosofistudiet i København. Andre professionelle filosoffer vil dog være uenige.

At filosofi er videnskabelig er dog ikke det samme som, at filosofi er en videnskab, selvom nogle filosoffer også har det sidste synspunkt.

Østlig mystik betragtes som helt forskellig fra den vestlige ("videnskabelige") filosofi.

Genstandsområde

For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer:

Teoretisk filosofi:

  • Hjerne i et kar-problemet (Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?)
  • Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og hvad er en sådan?
  • Det psykofysiske problem (hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?)
  • Det fremmedpsykiske problem (hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?)
Praktisk filosofi:
  • Hvorfor er det forkert at slå ihjel?
  • Hvad er et godt menneske?
  • Hvad er kunst?
  • Findes der moralske egenskaber ude i verden?
  • Hvad er Meningen med livet ?

Discipliner

Der skelnes mellem
praktisk filosofi, teoretisk filosofi, logik og filosofhistorie.

Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Siden renæssancen er også disciplinen filosofihistorie kommet til.

Den teoretiske filosofi deles ofte op i erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi deles ofte op i etik, metaetik, politisk filosofi og æstetik. Men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil.

Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i filosofisk diskussion.

Filosofi grænser op til andre fagområder som f.eks. kognitionspsykologi , pædagogik og antropologi.

Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere.

Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket(etik), Sokrates elev, idealisten Platon og dennes elev Aristoteles, der forsvarede empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som hvad er tings ontologi, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme med mere.

Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant.

En af de største danske filosoffer eller tænkere var teologen Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl.

Sidst i det 19. århundrede grundlagde Edmund Husserl fænomenologien som var udgangspunkt for den moderne eksistentialisme.

Analytisk og kontinental filosofi

I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør.

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: