Inkompatibilisme
Samtidig kan man have to holdninger til hvorvidt fri vilje er inkompatibel med determinisme eller ej. Den holdning at de er inkompatible kaldes inkompatibilisme. Er man både determinist og inkompatibilist er man »hård determinist«, og benægter eksistensen af en fri vilje. Er man kompatibilist og determinist er man »blød determinist«.
Spørgsmålet om fri vilje lurer i baggrunden i mange af nutidens debatter om forbrydelse og straf. Om mennesket har en fri vilje eller ej, synes at have vidtgående konsekvenser for etiske spørgsmål. Er enhver, også forbrydere, uden fri vilje, er det ikke blot grusomt at stille nogen til ansvar for deres handlinger, men også meningsløst.
Når man diskuterer om arv eller miljø har haft størst indflydelse på den og den forbryder, begås ofte den fejl at sige, at hvis forbrydelsen skyldes miljøet (»hård barndom«) er det i mindre grad forbryderens eget ansvar, end hvis anlægget for forbrydelse var medfødt(»onde gener«). Men begge dele er i lige høj grad uden for individets egen kontrol.
Fysik og viljens frihed
Ingen ved om man har viljens frihed, og indtil videre kan man hverken bevise eller modbevise det. Det er derfor en trossag.
Indtil fremkomsten af kvantemekanikken troede mange at universet var deterministisk eller endog beregnbart, men det rykkede bl.a. Niels Bohr ved, til Albert Einsteins "store skuffelse".
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
