|
|
Etik
Ordet etik kommer fra græsk (ethos) og betyder sædvane/sæder. Det er den filosofiske gren, som dyrker teorien bag moral, af denne grund kaldes det også for moralfilosofi.
Etik kan endvidere deles op i tre kategorier:
- Normativ etik er den etiske art hvor man søger at finde frem til hvad rigtig moral er, altså hvilke handlinger der er rigtige og hvilke der er forkerte. Det der kendetegner de normative etiske filosoffer er derfor det, at de forsøger at finde frem til præcis hvordan mennesker bør handle for at det er i overensstemmelse med moralen (som foreskriver hvordan man generelt bør handle).
- Metaetik er den del af etikken der analyserer meningen i begreber som ”bør”, ”pligt”, ”rigtig handling”, ”god handling”, ”forkert handling” osv.
- Moralvidenskab er der hvor man forsøger at finde de ting der ligger til grund for de moralske handlinger, man kigger på psykologiske, biologiske eller historiske faktorer som kunne tænkes at have dannet grund for personers (moralske) handlinger. Denne kategori er nu, skønt interessant, mere et emne som hører ind under videnskaberne: psykologi, biologi og historie, end under filosofien.
Indenfor den normative etik kan der igen skabes tre grupper:
- Dydsetik er den etiske form som Aristoteles var tilhænger af. Indenfor dydsetikken ”opstår” en god handling fra ethvert dydigt menneske. Med dydig menes der at man følger den ”gyldne middelvej”/dyden, dvs. at man hverken er for meget eller for lidt af en ting (f.eks. at man er modig, ikke fej og heller ikke dumdristig).
- Pligtetik (deontologisk etik, deon = pligt) er den etiske form, hvor man kigger på om handlingen er i overensstemmelse med den gældende pligt. En god/rigtig handling er her defineret som en handling som udelukkende er udført pligtmæssigt/ af pligt. Hvoraf kun en handling af sidstnævnte kan medføre højagtelse.
- Konsekvensetik (Teleologisk etik, telos = formål) er, hvor man ser på om de konsekvenser en handling får, er gode eller dårlige for den største gruppe af mennesker. Kun ved at se på konsekvenserne af en handling kan man vurdere om den er god/rigtig eller dårlig/forkert. Af denne grund (at man ser på konsekvenserne af handlinger) kan man med denne etiske form ”beregne” plusser og minusser i konsekvenserne og på den måde finde frem til om en handling er god eller dårlig, men man kan først være sikker på sit resultat når handlingen er udført.
Da etik kan være alle disse forskellige ting er det derfor næsten umuligt at kunne bestemme hvilken en af formerne der er den endegyldigt rigtige.
I forbindelse med etik bliver der oftest også anvendt ordet ”moral”, til dette skal det forstås at moral er den udøvende etik, det er det som anses for rigtigt mht. til menneskers handle og tænkemåde.
Se også
Kilder
- Lübcke, Poul(red.), 1983: Etik, I: Politikens filosofi leksikon, Politikens Forlag A/S, København, 1998
- Jessen, Keld B. (red.), 1999: Filosofi. Fra antikken til vor tid, Systime, Århus, 2001
- Kant, Immanuel, Grundlæggelse af moralens metafysik
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|