|
Sjæl
Sjælen er den åndelige essens af et menneske. Den del som forsvinder fra kroppen, når et menneske dør.
Forskellige syn på sjælen
Der er uendelig mange syn på hvad sjælen består af, og hvad der sker med sjælen når man dør, hvis den overhovedet lever videre. Her er blot et minimalt udpluk:
- Kristne: Man har en sjæl og den er udødelig. Hvad der sker efter døden diskuteres i blandt forskellige kristne grupper, men de fleste er enige om at der forekommer en form for dom.
- Oldægyptiske: Skelnede mellem flere forskellige sjæledele: Navnesjæl (ren), skyggesjæl (shut/khaibut), kropssjæl (khat), mobilsjæl (ba), stationærsjæl (ka). Efter døden kunne folk der havde lavet de rigtige ritualer forvandle deres sjæl til en "forklaret sjæl" (akh/khu).
- Shamanistiske: Også her tales der om flere sjæledele, fra et særligt antal til uendeligt mange dele. Og der tales om at man kan miste sin sjæl. Eller dele af sin sjæl.
I daglig tale
Selvet er nok det ord der kommer tættest på sjælebegrebet. Ligeledes er begreber som personlighed, ego og sind ord der bruges i daglig tale om det sjælelige.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|