Færøerne

	Dette er et stoppested for Minibussens destination Danmark.
	Næste stop er {}.
	Forrige stop var {}.

Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder får-øerne. De første fastboende (keltiske munke)tog øerne i besiddelse omkring år 625.. Men øerne må ogsa have været beboet før, da mange får græssede der allerede ved de ”første fastboendes” ankomst.

Færøerne er en gruppe af 18 øer i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland og Island. Af de 18 øer er Lille Dimon, på færøsk Lítla Dímun, den eneste der ikke er beboet. Færøerne blev befolket af norske vikinger (og irske kvinder) omkring år 800, og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge,og blev ligesom Island og Grønland) ført ind Kalmarunionen 1397 og underlagt Danmark. Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev annekteret af Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland i der danske danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede skulle nedlægges og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse i slutningen af det 19. århundrede blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti (Sjálvstýrisflokkurin) efter oprettelsen af et sambandsparti (Sambandsflokkurin), som ville opretholde ”den nuværende statsretslige stilling.” Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier en sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter Sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. Denne §7 blev først strøget i 1938. Siden da er sprogstriden færinger imellem løjet af, men er endnu ikke endt. Under den anden verdenskrig var Færøerne besat av England (og Danmark som bekendt af Tyskland). Færøerne blev derved nødt til politisk at klare sig selv. Efter krigen var det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling; og da den færøske forhandlingsdelegation ikke ville bøje sig for den danskes krav, blev der besluttet at holde en definitiv folkeafstemning, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations ultimative betingelser eller ”løsrivelse.” Der blev flertal for uafhængighed. Men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en Hjemmestyrelov for Færøerne. - Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder, bortset fra forsvars- og udenrigsforhold, og har to repræsentanter i det danske Folketing. Deres Lagting (på færøsk Løgting) er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation. De 48.000 færingers vigtigste erhverv er siden det 19. århundrede havfiskeriet og dens følgeindustri. Før i tiden var landbruget det vigtigste erhverv. I fremtiden håber færingerne, at den pt. intensive eftersøgning af olie, snart giver bonus.

Det færøske sprog er vestnordisk, d.v.s. stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og er det mindste germanske sprog; det hører til de tre mindste sprog i Europa.

Færøernes parlament er Lagtinget der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år.

Føroyar - Færøerne

(Detaljer)
Officielt sprog	Færøsk, rigsdansk
Hovedstad	Thorshavn, færøsk Tórshavn.
Statsoverhoved	Dronning Margrethe II
Lagmand	Jóannes Eidesgaard
Areal  - Total  - Heraf vand	Areal 1.399 km² ?%
Befolkning  - Total (2004)  - Pr. km²	Størrelse 48.344 33,1/km²
Autonomi	1948
National helligdag	28 og 29. Juli (Ólavsøka)
Valuta	Krone
Tidszone	Vesteuropæisk (UTC, sommertid: UTC + 1)
Nationalmelodi	Tú alfagra land mítt
Nationalfugl	Tjaldur (Strandskade)
Nationalblomst	ikke valgt endnu.
Internetdomæne	.fo
International tlfkode	298

midt i Tórshavn er landstyrets residens og byens historiske kerne.]]

Table of contents

1 Befolkning 1.1 Folketallets udvikling 2 Geografi 2.2 Regioner 3 Geologi 3.3 Færøernes oprindelse 4 Vejr og klima 5 Vegetation 5.4 Blomster 5.5 Træer 5.6 Kulturplanter 6 Dyrearter 7 Religion 8 Berømte færinger 9 Eksterne henvisninger

Befolkning

98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingerne udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt ialt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne.

Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 20.000 færinger i Danmark.

Folketallets udvikling

Efter at højsøfiskeriet blev indført, og at man derved blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og forbedringen af befolkningens sundhedstilstand, gjorde at folketallet tidobledes fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000.

En svær økonomisk krise i begyndelsen af 1990'erne, bevirkede at ca. 10 procent af indbyggerne udvandrede, den største del til Danmark. De følgende år vendte dog en stor del af dem tilbage, efter at krisen var blevet vendt til fremgang igen.

Geografi

er ubeboet]]

Færøernes 18 øer er

Færøerne ligger på 62 grader nordlige bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island.

Øernes beliggenhed gjorde, at man før i tiden var meget afhængig af hvad jorden og det nære kystfiskeri kunne bringe til produktionen af de daglige livsfornødenheder. Med overgangen til de moderne fiskebåde blev det havets ressourcer, der angav muligheder og begrænsninger.

Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinien strækker sig over 1.117 km. Særlig vestkysten er markant med sine høje lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er Europas højeste forbjerg.

Der er ingen steder mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde, med undtagelse af Famjín og Sumba der er beskyttet af vestlige skær.

• Streymoy er den folkerigeste ø, med Færøernes hovedstad Tórshavn, der med sin store havn, industri og kulturelle og administrative centrum er Færøernes centrale midtpunkt. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen, vandkraftværket og bådsturene ud til de nærliggende fuglefjelde. Saksun og Tjørnuvík i nord og Kirkjubøur og Velbastaður i syd, er steder man som færøturist kan besøge. Til Stremoy-regionen hører også øerne Nólsoy i øst, Hestur og Koltur i vest. Streymoy er forbundet med en bro over sundet Sundini, med Færøernes næststørste ø Eysturoy
• Eysturoys metropol er kommunen Runavík og bygderne omkring den. Området er i stadig i udvikling med nybyggeri og industri. Området syd for Runavík er velegnet til vandreture. Øens næststørste by Fuglafjørður er kendt for sin naturskønne beliggenhed og fiskeindustri. Leirvík er kendt for færgen til Klaksvík (snart tunnel) og resterne af en viking bosætning. Eiði er en smuk beliggende bygd med en moderne fiskerihavn i nærheden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur 882 m. I de naturskønne bygder Gjógv, Elduvík og Funningur, kan man stadig fornemme hvordan Færøerne så ud tidligere.
• Sandoy syd for Streymoy ligner ikke de andre øer. Fjeldene er ikke så høje. Øen har mange frugtbare indmarker og mange landbrug. Til regionen hører Skúvoy og Stóra Dímun, en af mest isolerede øer i Europa.

Kalsoy: Syðradalur, Húsar, Mikladalur, Trøllanes

Kunoy: Haraldssund, Kunoy, Skarð

Borðoy: Klaksvík, Anir, Arnafjørður, Strond, Norðtoftir, Depil, Norðdepil, Skálatoftir, Múli.

Viðoy: Hvannasund, Viðareiði.

Svínoy: Svínoy. Fugloy: Kirkja, Hattarvík.

• Fra det vestlige Streymoy sørger en undersøisk tunnel for hurtig forbindelse til øen Vágar med Færøernes eneste lufthavn. Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur er tre driftige bygder med en veludbygget fiskeindustri, havn og handelsliv. Bygderne Bøur og Gásadalur, har beholdt deres oprindelige udseende og er et yndet udflugtsmål. Mykines vest for Vágar er kendt for sin naturskønhed, det rige fugleliv og lile bygd.
• Suðuroy syd for Sandoy med havne og handelsbygderne Tvøroyri og Vágur (her startede fra ca. 1860 Færøernes moderne udvikling) og de små idylliske bygder ved hav og fjord. Fra syd: Sumba Vikarbyrgi Akrar Lopra Porkeri bygden Hov Øravík Fámjin Froðba Hvalba og Sandvík i nord. Lítla Dímun øst for Sandvík er kun beboet af får og ejes af en fåreavlerforening i Hvalba. Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til høje fuglefjelde og landskaber.

Færøernes oprindelse

findes alt tæt ved hinanden: Nedbrød

Formodentlig var kemisk forvitring og fjernelsen af forvitringsprodukterne som opløste salte blandt de vigtigste landskabsdannende processer. Almindelig vandløbserosion havde også stor betydning. I løbet af tertiærtiden forsvandt store mængder af de øverste vulkanske bjergarter.

Gradvis opstod et kuperet landskab med brede, men ikke særlige dybe dale. I løbet af tertiærperiodens sidste del blev klimaet gradvis køligere og vanderosionen efterhånden dominerende i forhold til den kemiske forvitring. Landskabet fik den nuværende karakter af egentlig bjerglandskab med højdeforskelle på 200-400 m. I tiden efter den sidste istid for ca. 10.000 år siden foregik udstrakt jordflydning, frostforvitring og vandløbserosion. Gletsjere har ikke eksisteret på Færøerne siden istidens ophør. Færøernes geologiske opbygning er i hovedtrækkene let overskuelig. Øerne er opbygget af basaltiske lavastrømme vekslende med med tyndere lag vulkansk aske, (tuf)skiferler og basaltisk sandsten. Lagene holder gennemgående i østlig retning fra NØ til SØ. Færøerne udgør en del af det Nordatlantiske basaltområde, der blev dannet ved intens vulkansk virksomhed under den tidlige tertiære åbning af Atlanterhavet mellem NV Europa og N Amerika. Det færøske basaltplateau har en sammenlagt lagtykkelse på ca. 3000 m over havoverfladen, men ved dybdeboring på Suðuroy nåede man 2178 m længere ned og dermed til en sammenlagt tykkelse på mere end 5000 m.

Se basaltsøjlerne ved Froðba, Hov, Gásadalur, og kulminerne ved Hvalba.

Vejr og klima

Vegetation

Blomster

Træer

Kulturplanter

Dyrearter

Religion

Næsten alle færinger er kristne. 84 % tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca.7 % tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5 % tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemenigheden, Adventisterne, der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a.nonner fra Franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke kristelige religion Bahai.

Af kendte kirkerr kan nævnes Olavskirken og den ved siden af ikke færdigbyggede kirke Magnuskathedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Marie kirken i Tórshavn (katolsk) Christianskirken i Klaksvík og bygdekirkerne i Vágur, Famjín, Gøtugjógv og Toftir.

Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra Brødremenigheden og i 1961 af Jacob Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).

Berømte færinger

• Grímur Kamban (omkr. 825), landnamsmand
• Tróndur í Gøtu (945-1035), vikingehøvding
• Sigmundur Brestisson (961-1005), missionar
• Turið Torkilsdóttir (ca. 960-1047?), første kvinde i den færøske historie
• Leivur Øssursson (ca. 980-1047?)
• Biskop Erlendur (?-1308)
• Nólsoyar Páll (1766-1909), skipper, skalde og nationalhelt
• V.U. Hammershaimb (1819-1909), præst og sprogforsker
• Niels Ryberg Finsen (1860-1904), nobelprismodtager
• Jóannes Patursson (1866-1946), kongsbonde og politiker
• Jákup Dahl (1878-1944), præst, bibeloversætter
• Janus Djurhuus (1881-1948), jurist og digter
• Hans Andrias Djurhuus (1883-1951), lærer og digter
• William Heinesen (1900-1991), forfatter og kunstner
• Christian Matras (1900-1988), professor og digter
• Jørgen-Frantz Jacobsen (1900-1938), forfatter ("Barbara")
• Heðin Brú (1901-1987), forfatter
• Sámal Joensen-Mikines (1906-1979), billedkunstner
• Ruth Smith (1913-1958), billedkunstner
• Janus Kamban (f. 1913), billedhugger
• Elinborg Lützen (1919-1995), grafiker
• Ingálvur av Reyni (f. 1920), billedkunstner
• Jákup Pauli Gregoriussen (f. 1932), arkitekt
• Zacharias Heinesen (f. 1936), billedkunstner
• Tróndur Patursson (f. 1944), billedhugger og -kunstner
• Anfinn Kallsberg (f. 1947), konservativ politiker
• Jóannes Eidesgaard (f. 1951), socialdemokratisk politiker, nuværende lagmand
• Høgni Hoydal (f. 1966), republikansk politiker
• Guðrun Sólja Jacobsen (f. 1982), sangerinde ("Stjerne for en aften")
• Eivør Pálsdóttir (f. 1983), sangerinde og komponist

• Færøernes officielle turistportal
• Alle Færøernes bygder - billeder og tekst om alle bygder på Færøerne
• Færøerne - oplysninger og billeder
• A Birds Eye View Of Faroe Island Webcams - webkamera-billeder (på engelsk)

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.