Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Lagting

2002: Føroya løgting 150 ár. Lagtingets genoprettelse 1852 efter dannelsen omkr. 900 og ophævelsen 1816. Kunstner: Kári Holm Olsen, Postverk Føroya]] Lagtinget (færøsk Løgtingið) er parlamentet på Færøerne. Det regnes med sin over tusindårige historie til de ældste parlamenter i verden.

Det nuværende Lagtingshus, et træhus fra 1856 ligger centralt i Tórshavns bymidte, ved siden af Lagtingets moderne kontorbygninng. Siden hjemmestyreloven 31 marts 1948, trådte i kraft har færingerne valgt deres egen regering. Lagtinget har 32 medlemmer, deraf 6 tillægsmandater. Valgretsalderen er 18 år. Ombudsmanden repræsenterer Danmark på Færøerne og deltager i Lagtingets møder uden stemmeret.

DEN NUVÆRENDE REGERING regering valgt 20.januar 2004 - består af partierne - Fólkaflokkurin, Javnaðurflokkurin og Sambanbandsflokkurin. Partier repræsenteret i Lagtingetsiden 20.januar 2004: Fólkaflokkurin: 7 medl. - konservativt. Javnaðurflokkurin: 7 - socialdemokratisk. Sambandsflokkkurin: 7 - liberalt. Sjálvstýrisfokkurin: 1 - midterparti. Miðflokkurin: 2 - kristlig orienteret midterparti. Tjóðveldisflokkurin: 8 - socialistisk.

Table of contents
1 Historie
2 Litteratur
3 Eksterne henvisninger

Historie

Vikingetiden

Se også: Vikingetiden på Færøerne

900 Altinget dannes og er med sit nuværende navn Lagtinget verdens ældste lovgivende forsamling. Altinget samledes om sommeren på halvøen Tinganes øst for øen Nolsoy ved Tórshavn. Stedets centrale beliggenhed og øen Nolsoy, der beskyttende modtager de værste storme fra øst, var afgørende for tingets placering. De tilrejsende kom enten i båd, gående eller på hesteryg og boede i telte.

Altingets forhandlinger ledtes af en lovsigemand - Lagmand, som kunne lovene udenad. På Altingets møder tog man sig af landets anliggender, vedtog lovee og mæglede ved stridigheder og derved forener både den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Alle frie mænd var lige for loven.

Norsk herskab

Se også: Fårebrev

1274 træder "den Yngre Gulatingslov" i kraft. Lagmanden der hidtil har været folkevalgt, er fra nu af kongelig valgt embedsmand. Altinget omdannedes til et Lagting med kun ret til at dømme.

I hvert syssel udpeger syselmanden et antal nævnsmænd, som i egne rækker vælger lagretsmændene. Hvert sysel holder lokalting - vårting om foråret, mens sager af almen interesse behandles af Lagtinget, der samles 29. juli i Tórshavn på Ólavsøkan.

1450 udnævnes bonden Roald fra Dalur til Lagmand. Der forekommer ofte stridigheder om markskel. De skulle egentlig afgøres af Lagtinget, men bliver ofte afgjort ved tvekampe.

1531 dør Færøernes og Shetlandsøerners Lagmand - Tormod Sigurdsen. Han er den sidste Lagmand, der er fælles for begge øgrupper.

Reformation og Monopolhandel

1535 vedtager Lagtinget at indføre Reformationen, der dog først indføres 1538. Hidtil har Lagtinget holdt sine møder udendørs. For første gang nævnes der en rådstue i Tórshavn.

1591 er sorenskriver embedet permanent. Gabriel Mittens bliver Lagtingets første. En sorenskriver opgave er at have speciel indsigt i lovene.

1602 klager Lagtinget til Christian 4 over engelske fiskere, der generer færingernes gode fiskepladser. Kongen bestemmer at al handel og fiskerirettigheder, kun kan opnås med hans godkendelse. Den ældste bevarede tingbog skrevet på dansk tager sin begyndelse i året 1615.

Lagtinget indfører traditionen med at holde det årlige møde den 29. juli - Ólavsøkudag og 8 dage frem. Mødet indledes med gudstjeneste og møder til midt på eftermiddagen. Om aftenen festes der.

1620 opdager Kongens foged, at de fleste af Lagtingets medlemmer, inklusive præster og almuen, er involveret i smuglerhandel. Straffene derfor bliver skærpet.

1637 vedtager Lagtinget, at indføre den islandske lov "Storedom", der skal gælde for lovbrud af seksuel karakter. Der indføres dødsstraf. Andre lovforseelser, kan medføre tvangsarbejde på "Bremerholm" i København.

1654 Efter en Lagmands død, befaler myndighederne Lagtinget at finde en person, som færingerne selv ønsker, og Kongsbonden Joen Paulsen Ør fra Oyri vælges som ny Lagmand.

1655 fratager Frederik 3 de norske lensmænd fra Bergenhus, retten til det færøske len. Kongen udnævner sin Kammerskriver Christopher von Gabel som Lensherre. Lagtinget og Lagmanden Joen Paulsen Ør, bliver sat udenfor indflydelse.

Gabelfamilien regerer enevældigt fra 1655 til 1709. Tiden huskes som en mørk periode i Færøernes historie. Gabelfamilien står som symbol for monopolhandelsens dårlige sider.

1690 får Lagtinget et nyt tinghus i Gongin i Tórshavn. Byggeriet er af en så ringe kvalitet, at huset 1719 falder sammen. 1722 er det nye tinghus bygget færdigt.

1714 stadfæster Lagtinget, at Tórshavns indbyggere har ret til at skære tørv.

1734 indskærper Lagtinget, at man ikke må glemme at bringe "Grindabod" videre til afsides liggende øer og bygder, så de ikke mister deres rettigheder til fangsten.

1759 flytter Lagtinget fra Gongín og får igen hus på Tinganes. Monopolhandelens forvalter, retter en henvendelse til myndighederne i København, om at få Lagtinget nedlagt, da han mener at udgifterne er for store i forhold til nytteværdien. Han forslag bliver afvist.

1797 mister Lagtinget afgørende betydning, da en kongelig forordning bestemmer, at der i hvert af de otte præstegæld skal udpeges to fredsmæglere, der skal føre tilsyn med lokalstyret og mægle i stridigheder, inden det kommer videre til Lagtinget.

1806 - Suðuroy og Norðoy laver en underskriftsamling, for at få indført et frit handelsliv, men da de øverste embedsmænd er imod, tør ingen i Lagtinget foretage sig mere.

Dansk Amt

. I baggrunden det nuværende danske Rigsombudshus, kaldes "borg".]] 1816 efter at have eksisteret i over 900 år nedlægges Lagtinget på Frederik 6 ordre. Enhver færøsk indflydelse på landets styre fjernes og landet styres som et dansk amt af 4 danske embedsmænd. Den dømmende funktion skal varetages af Sorenskriveren, som bliver eneste dommer i alle retssager.

1844 og 1846 afslår Stænderforsamlingen i Roskilde et færøsk forslag om genoprettelse af Lagtinget.

1852 Frederik 7 underskriver den 26. marts loven om Lagtingets genoprettelse. Lagtinget skal fungere som et amtsråd, får kun rådgivende myndighed i færøske anliggender. Loven om Lagtingets genetablering træder først i kraft i 1854, men det første Lagting samles allerede i 1852 efter lagtingsvalget den 30 juni.

  • Den 15 april træder Lagtinget igen i funktion og antallet af folkevalgte medlemmer øges fra 16 til 18.
  • Valgretten er begrænset. Kun mænd som er fyldt 25 år og råder over eget bo, samt ejer eller fæster mindst 3 gylden jord, har valgret. Kun mænd der har ejendom til en værdi af mindst 200 rigsdaler, eller at man betaler skat til stat eller kommune på mindst 2 rigsdaler årligt, havde stemmeret. Afstemningen ved Lagtingsvalget skulle være personlig og mundtlig.
  • Det nyvalgte Lagting får lige fra starten saboteret sit arbejde af amtmand Carl Emil Dahlerup. Det eneste lyspunkt var at Lagtinget får ret til at bestemmme over kirkens midler.
1855 stadfæster Lagtinget at monopolhandelen afskaffes fra 1 januar 1856

1860 Striden med C.E Dahlerup udvikler sig til at 12 lagtingsmænd og provst Andreas Djurhuus forlader Lagtinget og retter en klage til den danske regering og 1861 forflyttes Amtmanden til andet embede.

1866 kan Lagtinget selv udpege det færøske medlem til Landstinget.

1888 vedtages en resolution ved et møde i Lagtingshuset om, at det færøske sprog skal indføres i alle offentlige forhold.

1906 holdes der for første gang hemmelig afstemning til Lagtinget, alle myndige mænd har stemmeret uanset indtægt, og antallet af tingmænd udvides fra 18 til 21. 1909 anmoder Lagtinget staten om tilskud til havnebyggeri. 15 år går før den første betonkaj kan indvies. Mod forventning finder Jóannes Patterson i 1920 ingen forståelse hos statsminister Zahle, at Lagtinget skal være et lovgivende organ.

1922 vedtager et enigt Lagting at alt hvad angår Færøerne skal forelægges tinget, inden det vedtages i den danske Rigsdag.

1923 Lagtinget får udvidet sine beføjelser på det trafikpolitiske område. En ny lov afskaffer at amtmanden og provsten er fødte medlemmer af Lagtinget.

1918 Ved Lagtingsvalget den 24 april får kvinderne stemmeret.

1927 Lagtinget begynder at skrive sine mødereferater på færøsk

1930.]] 1930 Midt under en højtideligheden ved Lagtingets åbning bliver linen med Dannebrog skåret over, og amtmand Hjalmar Ringberg forlader stedet i protest.

1931 Lagtinget overtager den 17 oktober indtægterne fra kongsjord, skibsafgifter, importtold og indtægten fra afgifterne på sukker kaffe og te.

1935 Lagtinget får lov til at kræve indkomstskat, den såkaldte, lagtingsskat og får dermed mulighed for at påvirke den økonomiske udvikling.

1938 Lagtinget vedtager at det færøske flag skal vaje ved siden af det danske

1939 Lagtinget indfører særlige foranstaltninger, bl. fødevarerationering grundet den 2. Verdenskrigs udbrud.

Anden Verdenskrig

Se også: Anden Verdenskrig på Færøerne

1940 Lagtinget opfordrer 11 marts befolkningen til at udvise sparsommelighed på importerede varer og øge produktionen af grønsager og tørv. 13 april besætter englændene Færøerne og amtmand Aage Hilbert overtager den danske stats beføjelser i samarbejde med Lagtinget. Alle love gælder som hidtil. Færøernes forfatningsmæssige stilling skal være uændret. Landsnævnet skal varetage styret af landet under krigen.

1941 Lagtinget vedtager, med amtmand C.A. Hilberts stemme, at færøsk endelig anderkendes som Færøernes hovedsprog.

1943 Lagtinget vedtager, at færingerne får deres eget pas og kun færøsk må bruges som rets og lovsprog og at kun det færøske flag skal vaje ved Tinghuset.

1945 Folkeflokken foreslår, at forhandlingerne om valutaproblemerne, (færøske tilgodehavender i England falder i værdi) udsættes til efter et forfatningsvalg, det bliver afvist og Folkeflokken forlader i protest mødet og viser sig ikke mere under denne samling, der slutter i september med en hyldest til Christian 10. og en anderkendelse til amtmand C.A. Hilbert for hans indsats under krigen. Nogle dage senere udsættes Lagtingshuset for et bombeattentat. Gerningsmanden findes ikke. Folkeflokken mangler kun et mandat efter Lagtingsvalget den 6. november til at have flertal til at løsrive Færøerne fra Danmark.

Forfatningskrise og Selvstyre

besøger Lagtinget og snakker med Kjartan Mohr, løgtingsmaður (lagtingsmedlem) og borgermester af Tórshavn.]] 1946 Efter indbydelse fra den danske regering, rejser en lagtingsdelegation i januar til København, for at forhandle om Færøernes fremtidige styreform. Lagtinget kan ikke blive enige og i samråd med den danske regering vedtages , at der afholdes en folkeafstemning den 14 september, der giver løsrivelsespartierne et flertal på 1 %. 18 september udråber Lagmand Thorstein Petersen Færøerne til en selvstændig nation. Oppositionen hævder at beslutningen er grundlovsstridig, og får støtte af den danske regering, som med alle Folketingets partier bag sig erklærer, at Danmark kun kan aceptere færøsk selvstændighed ved gensidig forhandling. 23 september opløser Statministeren Lagtinget, og der udskrives nyvalg. Ved lagtingsvalget får partierne der stadig vil samarbejde med Danmark et flertal på 4 mandater. Den nye Lagmand Jacob Øregård udbringer et leve for kongen, for Færøerne og for Danmark. Dette er aldrig sket før i Lagtingets historie.

1947 Lagtinget vedtager, at der indføres vidtgående selvstyre under forudsætning af af, at rigsenheden mellem Færøerne og Danmark bevares. 1946 Folketinget vedtager i marts med stort flertal Hjemmestyreloven, der fastslår at Færøerne er en delvis selvstyrende del af det danske rige. Færøsk er landets hovedsprog, men dansk skal også læres. Det færøske flag anderkendes som landets flag, men privatpersoner skal fortsat have lov til at benytte det danske flag. Færø amt nedlægges. I stedet for oprettes en stilling som Rigsombudsmand, som bliver Danmarks højeste repræsentant på Færøerne.

. Bygningen i baggrunden var Føroya Tele, men er idag forvaltningshuset af parlamentet.]] 1950 Ved lagtingsvalget 8. november øges mandattallet fra 20 til 25 mandater. 1952 Lagtingets genoprettelse for 100 år siden fejres den 29 juni.

1953 5 juni træder den nye Grundlov i kraft, der fastslår, at Færøerne er en delvis selvstyrende del af det danske rige og giver Færøerne ret til to medlemmer i det danske Folketing.

1956 Lagtinget overtager kongsjorden, der nu betegnes som lagtingsjord, der i modsætning til før nu må sælges. (kongsjorden kunne kun arves)

1959 Peter Mohr Dam bliver den første socialdemokratiske Lagmand. 27 april vedtages en 12 sømilgrænse, kun langline fiskeri tillades inden for sømilegrænsen.

1964 Lagtinget vedtager en lov, der giver mulighed for store offentlige tilskud til fiskeflådens fornyelse.

1972 Efter lange forhandlinger Lagtinget har ført med EF, får Færøerne de næste 10 år eneret på deres eget fisketerritorium. Et enigt Lagting beslutter, at Færøerne ikke skal følge Danmark ind i EF, da man selv vil have lov til at bestemme over fiskeriet, der er landets hovedindkomst.

1975 Lagtinget vedtager en lov, der skal sikre ensartede fiskepriser, og indskyder penge i et fond, når fiskepriserne er gode.

1979 Landssstyret overtager administrationen af en stor del af landets uddanelser..

1982 Landsstyret standser 1 juli fangsten af finhvaler til videnskabeligt brug.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Se galleriet
»« i .



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: