Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Nordisk råd

Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande, og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde. Nordisk Råd er en pendant til Nordisk Ministerråd, som er regeringernes samarbejdesorgan.

Nordisk Råd er oprettet i 1952 og omfatter de fem nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island samt de tre selvstyrende områder Åland, Grønland og Færøerne. Rammerne for Nordisk Råd er fastlagt i Helsingforsaftalen fra 1962. Rådets formål er at bevare og udvikle det nordiske samarbejde inden for retsvæsen, kultur, samfærdsel, miljø, sociale og økonomiske forhold.

Den enkelte medlemslande og selvstyreområder er representeret i Nordisk Råd af delegationer. Danmark, Norge, Sverige og Finland har hver 20 medlemmer i sin delegation, Island har 7, dvs. i alt 87 medlemmer i Nordisk Råd. I Danmarks delegation indgår to medlemmer fra Færøerne og to fra Grønland, og i Findlands delegatin indgår to medlemmer fra Åland. Partisammensætningen af de enkelte delegationer skal afspejle sammensætningen af de nationale parlamenter.

Medlemmerne i Nordisk Råd arbejder sammen i partigrupper på tværs af landegrænserne. Der findes en socialdemokratisk gruppe, en konservativ gruppe, en midtergruppe og en venstresocialistisk gruppe.

Samarbejdet i Nordisk Råd er organiseret i fem udvalg: kultur- og uddannelsesudvalg, velfærdsudvalg, medborger- og forbugerudvalg, miljø- og naturressourceudvalg, og et næringsudvalg. Rådet ledes af et præsidium på 12 menige medlemmer og en præsident. Præsidenten vælges for et år ad gange og går på skift mellem de fem lande. Præsidenten, præsidiemedlemmer, udvalgsmedlemmer og -formænd vælges af Nordisk Råds plenarforsamling, som mødes én gang om året. Plenarforsamlingen består af de 87 medlemmer samt en representant for hver lands regering (uden stemmeret). Plenarforsamlingen godkender også Nordisk Råds budget.

Nordisk råd arrangerer hvert år temamøder om aktuelle emner. Desuden mødes udvalg og partigrupper 3-4 gange om året. Nordisk råd uddeler hvert år Nordisk Råds Litteraturpris, Nordisk Råds Natur- og Miljøpris og Nordisk Råds Musikpris

Budgettet er knap 770 mio. DKK/år (2004). Udgifterne fordeles mellem de fem lande i forhold til landenes bruttonationalprodukt. Nordisk ministerråds sekretariat ligger i København og ledes af en rådsdirektør. Derudover har hver delegation et sekretariat, med adresse i det nationale parlament eller selvstyre-parlament.

Ekstern henvisning



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: