Tvøroyri

indb: 1.195 (31. December 2002) postnr: FO-800 Kommune: Tvøroyrar kommuna Fodboldklub: TB Tvøroyri

Havnens trafik Havnen ligger beskyttet af Trongisvágsfjørður og er derfor en god naturhavn. Derfor blev en filial af den danske monopolhandel etableret her, og handelspladsen omkring denne betød igen, at bygden opstod. Havnen har en dybde på 7 meter og er hjemhavn for 13 skibe med en totaltonnage 4.243 bruttoregistertons. Deraf 12 fiskerifartøjer (2002). Færgehavnen er et vigtigt led i forbindelsen til Tórshavn. Smyril - en større person- og fragtfærge - besørger to gange daglig forbindelsen til Streymoy. I efteråret 2005 bliver Smyril erstattet af en højmoderne ny færge med samme navn, der er ved at blive færdiggjort i Spanien.

Befolkningsudvikling 1836: 10 1860: 66 1925: 600 1989: 2.122 1995: 1.831 2001: 1.837 2002: 1.867

I sin roman "Fiskimenn", der udkom 1946 og som foregår i 1920'erne eller 30'erne, lader forfatteren Martin Joensen nogle slupfiskere fra Bygd (Tórshavn) diskutere med en arbejdsmand i Tvøroyri. De misunder arbejderen alle de penge, han tjener ved at gå hjemme og vindtørre fisken, mens de for deres slid og slæb på søen kun fik nogle få hundrede kroner og ellers ikke noget for resten af året: "Hvordan skal vi leve og intet tjene, vi må få løn for vores arbejde, det er dyrt at leve i købstaden, skal I vide, I mænd fra Bygd. Vi har ingen ko på båsen og ingen tønder med kartofler på loftet, vi får ikke sat gryden over ilden, med mindre vi skal give penge ud, vi kan ikke bevæge os, uden at vi skal af med penge ud af lommen!"

Af alle bygder på Færøerne, måske bortset fra Tórshavn og Vágur, var Tvøroyri nået længst i udviklingen mod pengesamfundet, og her var urbaniseringens problemer størst.

Grundlæggelse og vækst

Tvøroyri hører ikke til de gamle marketalsbygder, men er anlagt på bygden Froðbøurs mark. Hele grundarealet hører til marketallet i denne bygd. Før 1836 var stedet kun en udmark, men dette år blev der oprettet en filial af den kongelige monopolhandel på stedet. Tvøroyri lå centralt i forhold til de øvrige bygder på Suðuroy. Foruden krambod, pakhus og gæstehus til de kunder, der besøgte handelen, blev der også bygget beboelse til faktoren og handelsbetjentene. Desuden blev der anlagt en stor trø eller inlæg af udmarken, således at handelens ansatte kunne holde ko og drive lidt landbrug ved siden af. Efter et par år kom der et par nye pakhuse, men ellers stod udviklingen i stampe i de kommende 20 år.

Efter frihandelens indførelse i 1856 opstod der et livligt handelsmiljø i Tvøroyri. T. F. Thomsen overtog monopolhandelens bygninger og indrettede sin virksomhed der. Et par år efter nedsatte Johan Mortensen sig som købmand og byggede egne bygninger med bolighus, butikker, pakhus.

De to forretninger havde hver sin anløbsbro. Pladsen udbyggedes mere og mere, og der blev opført kaj og et større havneanlæg. I 1860 var der blevet bygget 7 nye beboelseshuse, og antallet af indbyggere voksede til 66, og som tiden gik, og disse købmænds virksomhed konsolideredes, voksede også bygden jævnt år efter år. På grund af denne vækst blev kirken i Froðba i 1856 flyttet til Tvøroyri.

I midten af 1860-erne begyndte man at anlægge store, brolagte flader til fisketørring. Det var imidlertid ikke så store mængder fisk, der blev leveret til handelen. Der var forholdsvis få robåde, og man var endnu ikke begyndt at anvende slupperne til fiskeri, selv om T. F. Thomsen allerede i 1860-erne ejede større skibe, men disse blev brugt til fragtsejlads. Handelen var imidlertid interesseret i klipfiskeproduktion,og når de lokale fiskere ikke kunne skaffe den tilstrækkelige råvare, fik T. F. Thomsen i 1863 tilladelse til at købe saltet torsk fra de mange engelske eller shetlandske fiskeskibe, som dengang fiskede ved Færøerne, og som i stort antal kom ind til Tvøroyri, hvor der var en fortrinlig havn. Men den store og pludselige vækst i den unge bygd, som efter få år blev en af Færøernes største, startede ikke før slupfiskeriet i 1890-erne for alvor kom i gang, og da udgik snart halvdelen af den færøske fiskeflåde fra bygden.

Efterhånden fik de foretagsomme købmænd i Tvøroyri filialer rundt omkring på Færøerne.

Foruden købmændene i Tvøroyri var der fra 1907: skrædder, skomager, urmager, bogbinder, barber, bager m. m. Der var også maskinværksteder og ophalingsbedding med skibsværft samt isværk, post og telegrafstation og en filial af Føroya Banki. Af kulturelle institutioner var der kirke, skole med realafdeling, menighedshus og biografteater. I 1924 blev der bygget havn med troljespor til pakhusene. Et sygehus var bygget for private midler i 1903, med plads til 12 patienter. Med sine næsten 600 indbyggere var Tvøroyri i 1920-erne og 1930-erne et handelsmæssigt og administrativt centrum, hvor også sysselmanden og kredslægen boede. Præst kom der først senere.

Denne stærke grad af urbanisering var ikke at finde i andre bygder. I de fleste færøske bygder var der ikke så stor forskel på folk, og selv om der var forskel, så var den ikke så synlig som i Tvøroyri. Her var der fremkommet en borgerklasse med de to købmændsfamilier i spidsen. Nederst på stigen var fiskere, arbejdsmænd og fiskepiger. Her kan man tale om en klar og tydelig klasseforskel, der også kom til udtryk i selve bosætningsmønstret. Elven, der løb ned ad fjeldet, Tvørá, samt en stor fisketørringsplads blev almindeligvis opfattet som skellet mellem befolkningsgrupperne. De, der boede i Kirkwall, blev kaldt valere og udgjorde proletariatet i sognet. Det bedre borgerskabs huse var ikke placeret på ét sted, men deres status blev formidlet i form af husets størrelse, byggegrund, vedligeholdelse og have. Også "skipperne", der boede her, havde velholdte huse. Nabobygderne Trongisvágur og Froðdba var i den traditionelle færøske stil.

De, som kom for at finde arbejde i Tvøroyri, var ejendomsløse tilflyttere. Mange af disse mennesker kom til at bo i Kirkwall. Oprindelsen til dette navn er mystisk. Navnet "Hválurin" findes i fjeldet ovenfor. Desuden var der også en overgang opført en kirke på stedet. Endelig kom der mange shetlændere og skotter ind på Tvøroyri, og det påstås, at nogen af dem havde tilholdssted i huse placeret på dette sted. I folkemunde er det siden blevet til navnet Kirkwall, der som bekendt ellers er hovedbyen på Orkney-øerne. Navnet er imidlertid ikke noget officielt navn, men en folkelig betegnelse.

Minder fra storhedstiden ses endnu i bygden. Store pragthuse med haver og nogle af handelshusene, kramboden samt den statelige kirke. Den er fremstillet i Norge i norsk stil som samlesæt og fragtet til Tvøroyri og rejst og indviet her i år 1908. Den gamle kirke genopførtes i Sandvík.

Kilder

• Tvøroyri på www.faroeislands.dk
• Webcam i Tvøroyri
• Officiel hjemmeside (færøsk)
• Privat side om Tvøroyri (dansk med fotos og tekst)
• (hjemmeside for Tvøroyri havn på engelsk)