Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Rumfart

Rumfart betegner rejse eller transport i rummet. Der skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandede rummissioner.

Table of contents
1 Historie
2 Typer af baner
3 Se også
4 Eksterne henvisninger

Historie

Mennesket har i umindelige tider drømt og skrevet om at rejse i rummet. Det giver sig blandt andet udtryk i en blomstrende science fiction litteratur.
Konstantin Tsiolkovsky (1857-1935) fra Rusland betragtes som rumfartens fader. I slutningen af det 19. århundrede beskrev han teknologien for at kunne rejse i rummet, i særdeleshed raketmotoren.

I USA eksperimenterede Robbert H. Goddard (1888-1945) i 1920'erne og 1930'erne med raketter med flydende brændstof i forholdsvis ubemærkethed.

Den store praktiske udvikling fandt sted i Tyskland under den 2. verdenskrig, hvor rumalderen blev indledt 3. oktober 1942 med opsendelsen af en A4-raket, forløberen for V2-raketten, fra Peenemünde under ledelse af Wernher von Braun. Udover den militære anvendelse dannede den grundlaget for raketten til brug for rumforskningen.

Den egentlige rumalder startede den 4. oktober 1957 hvor Sputnik 1, verdens første kunstige satellit, blev opsendt fra Baikonur Kosmodromen i Sovjetunionen. Laika blev det første levende væsen i rummet den 3. november 1957. Det første menneske i rummet var Jurij Gagarin den 12. april 1961 ombord på Vostok 1, mens Neil Armstrong som det første menneske satte foden på Månens overflade den 21. juli 1969.

Typer af baner

Man kan skelne mellem forskellige former for rumfart: For at kunne kaldes en rejse i rummet, har FAI defineret en grænse på 100 km over Jordens overflade. USA anvender også en 50 mile grænse. Personer, der har passeret denne grænse, er rumrejsende eller astronauter.

Se også

Solsystemet bestående af stjernenn Solen og dens satellitter (drabanterer)
Solens planeter:
Solen | Merkur | Venus | Jorden | Mars | Jupiter | Saturn | Uranus | Neptun (| Pluto | Quaoar | Sedna)
Andre objektklassificeringer i solsystemet:
(hypotetisk: Vulcanoidebæltet) | Arjuna-asteroide (nærjords-asteroide; Aten-asteroide, Apollo-asteroide, Amor-asteroide) | Asteroidebæltet | Trojanske asteroider | Kentaur asteroider | Trans-Neptunske objekter (Kuiper-bæltet, Oort-skyen)
Andre objekter med bane i og uden for solsystemet:
Månerr | Kometer | Meteoroider (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplaneter (asteroider, planetoider)

Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller.
En mængde af partikelklynger i vakuum er:
Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob
Galakserelaterede artikler:
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen
Stjernerelaterede artikler incl. typerr og stadier:
Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul
Stjernebegivenheder:
Supernova | Hypernova
Mindre himmellegemer:
Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide)
Rumfart, rumrejse:
Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut
Andre emner:
Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: