|
|
Rumfart
Rumfart betegner rejse eller transport i rummet. Der skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandede rummissioner.
Historie
Mennesket har i umindelige tider drømt og skrevet om at rejse i rummet. Det giver sig blandt andet udtryk i en blomstrende science fiction litteratur.
Konstantin Tsiolkovsky (1857-1935) fra Rusland betragtes som rumfartens fader. I slutningen af det 19. århundrede beskrev han teknologien for at kunne rejse i rummet, i særdeleshed raketmotoren.
I USA eksperimenterede Robbert H. Goddard (1888-1945) i 1920'erne og 1930'erne med raketter med flydende brændstof i forholdsvis ubemærkethed.
Den store praktiske udvikling fandt sted i Tyskland under den 2. verdenskrig, hvor rumalderen blev indledt 3. oktober 1942 med opsendelsen af en A4-raket, forløberen for V2-raketten, fra Peenemünde under ledelse af Wernher von Braun. Udover den militære anvendelse dannede den grundlaget for raketten til brug for rumforskningen.
Den egentlige rumalder startede den 4. oktober 1957 hvor Sputnik 1, verdens første kunstige satellit, blev opsendt fra Baikonur Kosmodromen i Sovjetunionen. Laika blev det første levende væsen i rummet den
3. november 1957. Det første menneske i rummet var Jurij Gagarin den 12. april 1961 ombord på Vostok 1, mens Neil Armstrong som det første menneske satte foden på Månens overflade den 21. juli 1969.
Typer af baner
Man kan skelne mellem forskellige former for rumfart:
For at kunne kaldes en rejse i rummet, har FAI defineret en grænse på 100 km over Jordens overflade. USA anvender også en 50 mile grænse. Personer, der har passeret denne grænse, er rumrejsende eller astronauter.
Se også
| Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller.
|
| En mængde af partikelklynger i vakuum er:
|
| Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob
|
| Galakserelaterede artikler:
|
| Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen
|
| Stjernerelaterede artikler incl. typerr og stadier:
|
| Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul
|
| Stjernebegivenheder:
|
| Supernova | Hypernova
|
| Mindre himmellegemer:
|
| Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide)
|
| Rumfart, rumrejse:
|
| Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut
|
| Andre emner:
|
| Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul
|
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|