Hypernova

Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller.
En mængde af partikelklynger i vakuum er:
Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob
Galakserelaterede artikler:
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen
Stjernerelaterede artikler incl. typerr og stadier:
Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul
Stjernebegivenheder:
Supernova | Hypernova
Mindre himmellegemer:
Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide)
Rumfart, rumrejse:
Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut
Andre emner:
Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul

Eksterne henvisninger

• Sciencedaily, 2003-04-07, It's A Nova … It's A Supernova … It's A HYPERNOVA
• 28 September 2000, Astronomy Bizarre: What the Heck is a 'Hypernova'
• NASA, 20 may 99: Brighter than an Exploding Star, It's a Hypernova!
• Space.com, 07 March 2000, Possible Hypernova Could Affect Earth Citat: "...What causes all this strange behavior in Eta Carinae is very simple: It’s enormous, more than 100 times the mass of our sun....at 7,500 light-years it’s still close enough to do some damage. However, the likely damage is not to humans directly, but to satellites and the upper atmosphere..."
• NASA, October 21, 1998: When stars go hyper Different kind of nova ends not with a whimper, but with a bang

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.