Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Saturn (planet)

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem. Det er den næststørste planet i solsystemet efter Jupiter. Saturn kendes på sine markante ringe, som består af utallige små is- og stenpartikler. Tidligere mente man, at dette ringsystem var noget enestående for Saturn, men det har senere vist sig at både Jupiter og Uranus har tilsvarende, men langtfra så markante ringsystemer.

Måner

Saturn har 37 kendte måner, hvoraf 34 er navngivne. Den største måne er Titan, der har en tæt atmosfære af kvælstof, argon og metan. Her følger en tabel med de navngivne måner.

Saturns måner ordnet efter afstand
Navn Nummer Baneradius
(km)
Diameter
(km)
Bemærkning
Pan S XVIII 133.580 20 i Encke's gab
Atlas S XV 137.670 17 hyrde-måne for A-ringen
Prometheus S XVI 139.380 100 hyrde-måne for F-ringen
Pandora S XVII 141.710 83 hyrde-måne for F-ringen
Epimetheus S XI 151.450 119 "co-orbital" med Janus
Janus S X 151.450 178 "co-orbital" med Epimetheus
Mimas S I 185.540 397
Methone S XXXII 194.000 3
Pallene S XXXIII 211.000 4
Enceladus S II 238.040 499
Tethys S III 294.670 1060
Telesto S XIII 294.670 24 i Tethys' Lagrange-punkt L4
Calypso S XIV 294.670 19 i Tethys' Lagrange-punkt L5
Dione S IV 377.420 1118
Helene S XII 377.420 32 i Diones Lagrange-punkt L4
Polydeuces S XXXVI 377.420 4 i Diones Lagrange-punkt L5
Rhea S V 527.070 1528
Titan S VI 1.221.870 5150 Solsystemets næststørste måne
Hyperion S VII 1.480.920 266 kaotisk rotation
Iapetus S VIII 3.560.850 1436 ene side meget mørk
Kiviuq S XXIV 11.365.000 14
Ijiraq S XXXII 11.440.000 7
Phoebe S IX 12.944.350 220
Paaliaq S XX 15.198.000 20
Skathi S XXVII 15.645.000 6
Albiorix S XXVI 16.394.000 26
Erriapo S XXVIII 17.611.000 9
Siarnaq S XXIX 18.195.000 32
Tarvos S XX1 18.239.000 14
Mundilfari S XXV 18.709.000 6
Narvi S XXXI 18.719.000 7
Suttungr S XXIII 19.740.000 6
Thrymr S XXX 20.470.000 6
Ymir S XIX 23.130.000 16

Ringsystemet

Saturns ringsystem består af utallige enkeltringe. Billedet herunder (taget af Cassini-rumsonden) viser de primære ringe. A og B ringene er de mest lysstærke og det er normalt kun dem, man ser i et teleskop. De to ringe er adskilt af den mørke Cassini-deling. A-ringen er selv yderligere opdelt af Encke-gabet nær dens yderkant. C-ringen er svag og overstråles nemt af Saturn selv. Den smalle F-ring er ikke synlig med amatørteleskoper. Der findes andre ringe (D, E og G), der imidlertid er ekstremt svage.

Ringene holdes på plads via resonanser fra de indre måner. Således ser Cassini-delingen ud til at være forårsaget af månen Mimas. De to små måner Prometheus og Pandora holder F-ringen på plads.


Eksterne henvisninger

Solsystemet bestående af stjernenn Solen og dens satellitter (drabanterer)
Solens planeter:
Solen | Merkur | Venus | Jorden | Mars | Jupiter | Saturn | Uranus | Neptun (| Pluto | Quaoar | Sedna)
Andre objektklassificeringer i solsystemet:
(hypotetisk: Vulcanoidebæltet) | Arjuna-asteroide (nærjords-asteroide; Aten-asteroide, Apollo-asteroide, Amor-asteroide) | Asteroidebæltet | Trojanske asteroider | Kentaur asteroider | Trans-Neptunske objekter (Kuiper-bæltet, Oort-skyen)
Andre objekter med bane i og uden for solsystemet:
Månerr | Kometer | Meteoroider (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplaneter (asteroider, planetoider)

Se galleriet
»« i .



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: