|
Solen
Solen er stjernen i vores solsystem, som jorden og andre planeter kredser omkring i henhold til Einsteins almene relativitetsteori.
Solen
|
Kilde: SOHO (NASA & ESA). Billedet viser et nærbillede af vores solsystems stjerne; solen, taget af solobservatoriet SOHO (The Solar and Heliospheric Observatory).
|
Observationsdata |
Gnsnt. afstand fra Jorden |
149.600.000 km |
Lysstyrke (V) |
-26,8m |
Absolute magnitude |
4,8m |
Karakteristika: Fysik |
---|
Diameter |
1.392.000 km |
Relativ diameter (dS/dE) |
109 |
Overfladeareal |
6,09 × 1012 km2 |
Volume |
1,41 × 1027 m3 |
Masse |
1,9891 × 1030
kg |
Masse relateret til Jorden |
333.400 |
Massefylde |
1411 kg m-3 |
Massefylde relateret til Jorden |
0,26 |
Massefylde relateret til vand |
1,409 |
Tyngdeacc ved overfladen |
274 m s-2 |
Relative surface gravity |
27,9 g |
Overfladetemperatur |
5780 K |
Temperatur i korona |
5 × 106 K |
Luminositet (LS) |
3,827 × 1026 J s-1 |
Karakteristika: Banedata |
Omdrejningstid: | |
Ved ækvator: |
27dage 6timer 36minutter |
Ved 30° breddegrad: |
28dage 4timer 48minutter |
Ved 60° breddegrad: |
30dage 19timer 12minutter |
Ved 75° breddegrad: |
31dage 19timer 12minutter |
Omløbstid omkring galaksens centrum |
2,2 × 108 år |
Karakteristika: Fotosfæren |
Hydrogen |
73,46 % |
Helium |
24,85 % |
Oxygen |
0,77 % |
Carbon |
0,29 % |
Jern |
0,16 % |
Neon |
0,12 % |
Nitrogen |
0,09 % |
Silicium |
0,07 % |
Magnesium |
0,05 % |
Svovl |
0,04 % |
Solens energi kommer fra kernesammensmeltninger, hvor brint omdannes til helium. Solen er derfor en fusionsreaktor, og den sender solenergi i form af elektromagnetisk stråling ud i rummet. Noget af det rammer planeten jorden. En del af stoffet, som Solen består af, slipper ud fra solen som det, vi kalder solvinden.
Under solformørkelser kan man se en del af Solens atmosfære, der består af kromosfæren og yderst koronaen. Koronaen er et plasma, som er ca. 1 million° C varmt. Den overflade, man kan se på Solen, kaldes for fotosfæren. Den er ca. 5500°C varm.
Solens overflade er flydende og ikke helt jævn. Der er store buer af stof, der ligger langs magnetfeltet. Steder med særligt kraftige magnetfelter viser sig som en solplet. Der opstår eksplosioner i forskellig skala, når to områder med forskellige magnetfelter presses sammen. Disse eksplosioner kaldes for fakler (solfakler; eng. flares) og skyldes omstruktureringer i magnetfeltet.
Se også
Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller.
|
En mængde af partikelklynger i vakuum er:
|
Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob
|
Galakserelaterede artikler:
|
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen
|
Stjernerelaterede artikler incl. typerr og stadier:
|
Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul
|
Stjernebegivenheder:
|
Supernova | Hypernova
|
Mindre himmellegemer:
|
Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide)
|
Rumfart, rumrejse:
|
Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut
|
Andre emner:
|
Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul
|
| Se galleriet »« i .
|
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|