|
Subatomar partikel
Partikler, som er mindre end et atom, kaldes subatomare partikler.
Partikelegenskaber (4 fundamentalkrafter)
I fysikken kan partikler have følgende 4 fundamentale vekselvirkningsegenskaber i partikelfysikkens Standardmodel. Det skal bemærkes at gravitation er selvstændig, da den ikke er indeholdt i Standardmodellen (kilde: NBI, KU: Højenergifysik):
- Egenskaber
- Elektromagnetisme. (Teori: QED). Påvirker partikler med ladning - vekselvirkningskvant; foton.
- Svage kernekraft. Påvirker partikler med Flavor - vekselvirkningskvanter; W og Z bosoner.
- Stærke kernekraft. (Teori: QCD).
- Fundamentale stærke kernekraft. Påvirker partikler med farveladning; kvarker og gluoner - vekselvirkningskvant; gluon.
- Residuelle stærke kernekraft. Påvirker partikler med ??; hadroner - vekselvirkningskvant; meson.
- Gravitation. Påvirker alt med en masse eller energi (dvs. alle subatomare partikler) - vekselvirkningskvant; graviton (som endnu ikke er eksperimentelt påvist).
Partikelegenskaber (1...3 fundamentalkrafter)
I fysikken forsøger man bl.a. at finde ud af om nogle af de kendte 4 fundamentalkrafter kan forenes, med det formål at finde en bedre samlet teori. Det er lykkedes for elektromagnetismen og den svage kernekraft, at få dem samlet i den fælles elektrosvage vekselvirkning.
De 2 resterende teorier teorien om alting og den store samlende teori er ikke realiseret endnu.
- Egenskaber
- (Formodet teori: Teorien om alting)
- (Formodet teori: Den store samlende teori, GUT)
- Elektrosvage vekselvirkning. (Accepteret teori: GSW)
- Stærke kernekraft
- Fundamentale stærke kernekraft
- Residuelle stærke kernekraft
- Gravitation
Partikelklassifikation
Stofss subatomare partikler består af elementarpartikler og de subatomare partikler kan klassificeres i:
- Subatomar partikel
- Stof
- Fermioner, (stofpartikler der har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
- baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft) f.eks. hadroner dvs. protoner og neutroner.
- leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft): elektroner, myoner, tauoner, elektronneutrinoer, myonneutrinoer, tauonneutrinoer og deres antipartikler.
- Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
- (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner)
Tabel over nogle mesoner (består af 2 kvarker)
Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | el.lad/|e| | strangeness | Antipartikel |
Positiv pion | π+ | ud | 139 MeV | 2,6*10-8s | + 1 | 0 | Negativ pion |
Negativ pion | π- | ud | - 1 | 0 | Positiv pion |
Neutral pion | π0 | uu+dd | 135 MeV | 8,3*10-17s | 0 | 0 | |
Positiv kaon | K+ | us | 494 MeV | 1,2*10-8s | + 1 | + 1 | Negativ kaon |
Negativ kaon | K- | us | - 1 | - 1 | Positiv kaon |
Neutral kaon | K0 | ds | 498 MeV | 5,2*10-8s og 8,9*10-11s | 0 | + 1 | Anti-kaon |
Anti-kaon | K0 | ds | 0 | - 1 | Neutral kaon |
Jot-Psi | J/Ψ | cc | 3097 MeV | 0,8*10-20s | 0 | 0 | |
Ypsilon | Y | bb | 9460 MeV | 1,3*10-20s | 0 | 0 | |
I tabellen er symbolet for anti-kaonen vist med understregning. I litteratur anvender man overstregning, men det har HTML endnu ikke mulighed for.
Den neutrale kaon og anti-kaon findes i to forskellige versioner med forskellig halveringstid.
De neutrale pioner, jot-psi og ypsilon er deres egne antipartikler.
I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget nye partikler, som består af 2 kvarker:
Tabel over nogle baryoner (består af 3 kvarker)
Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad/|e| | strangeness | charme |
Proton | p | uud | 938,3 MeV | stabil eller > 1032 år | 1/2 | + 1 | 0 | 0 |
Neutron | n | udd | 939,6 MeV | 932 s | 1/2 | 0 | 0 | 0 |
Lambda | Λ | uds | 1116 MeV | 2,6 * 10- 10s | 1/2 | 0 | - 1 | 0 |
Sigma-plus | Σ+ | uus | 1189 MeV | 0,8 * 10- 10s | 1/2 | + 1 | - 1 | 0 |
Sigma-nul | Σ0 | uds | 1192 MeV | 5,8 * 10- 20s | 1/2 | 0 | - 1 | 0 |
Sigma-minus | Σ- | dds | 1197 MeV | 1,5 * 10- 10s | 1/2 | - 1 | - 1 | 0 |
Xi-nul | Ξ0 | uss | 1315 MeV | 2,9 * 10- 10s | 1/2 | 0 | - 2 | 0 |
Xi-minus | Ξ- | dss | 1321 MeV | 1,6 * 10- 10s | 1/2 | - 1 | - 2 | 0 |
Omega-minus | Ω- | sss | 1671 MeV | 0,9 * 10- 10s | 3/2 | - 1 | - 3 | 0 |
Lambda-C-plus | ΛC+ | udc | 2282 MeV | 2,3 * 10- 13s | 1/2 | + 1 | 0 | + 1 |
Partikler som formodentlig består af 4 kvarker
I disse www-sider fortælles, at laboratorier har opdaget partikler, som formodentlig består af 4 kvarker:
Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad/|e| | strangeness | charme |
X(3872) "mystery meson" | ? | **** | 3872 MeV | ? | ? | ? | ? | ? |
Ds(2317) | ? | **** | 2317 MeV | ? | ? | ? | ? | ? |
Partikler som formodentlig består af 5 kvarker; "eksotiske" bosoner
I disse www-sider fortælles, at der er blevet opdaget flere partikler, som består af 5 kvarker:
Partikel | Kvarker | Masse·c2 | Halveringstid | Spin/(h/2π) | el.lad/|e| | strangeness | charme |
Theta-plus | Θ+ | uudds | 1540 MeV | ? | ? | +1 | +1 | ? |
Xi-minus-minus | Ξ- - | ddssu | ? MeV | ? | ? | -2 | -2 | ? |
Xi-zero | Ξ0 | dussd | 1862 MeV | ? | ? | 0 | -2 | ? |
"Charmed pentaquark" | ? | uuddc | 3099 MeV | ? | ? | ? | ? | -1 |
Se også
Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller.
|
En mængde af partikelklynger i vakuum er:
|
Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob
|
Galakserelaterede artikler:
|
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen
|
Stjernerelaterede artikler incl. typerr og stadier:
|
Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul
|
Stjernebegivenheder:
|
Supernova | Hypernova
|
Mindre himmellegemer:
|
Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide)
|
Rumfart, rumrejse:
|
Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut
|
Andre emner:
|
Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul
|
Eksterne henvisninger
- NBI, KU: Højenergifysik
- Nakskov Gymnasium: Partikelfysik
- AstronomyWebsite - The way to heaven...
- dr.dk: Tyngdebølger
- (Ukendt oversætter) Steven Weinberg: En forenet fysik i år 2050?
- particleadventure.org: The Standard Model, Unsolved Mysteries. Beyond The Standard Model, What is the World Made of? The Naming of Quarks (God populær fremstilling på engelsk).
- particleadventure.org: Particle chart
- Eef van Beveren
- UniSci: Anti-Proton Mass And Charge Measured For First Time Citat: "...In this case, the values agree with those of the proton (allowing for the opposite charge) to within 60 parts per billion...."
- 22 August, 2001, BBCNews: Physicists make 'strange' matter Citat: "...Strange matter, however, is composed of up, down, and strange quarks...."
- 21-Jan-2002 UniSci: Quantum Gravitational States Observed For First Time Citat: "...The researchers report seeing a minimum (quantum) energy of 1.4 picoelectron volts (1.4 x 10^-12 eV)..."
- LHCB: Everything you ever wanted to know about CP violation and never dared to ask
- BBC News 5-3-1999: 'Sensational' anti-matter discovery "...The phenomenon they think they spotted is technically called direct Charge-Parity (CP) violation. It means that particles behave differently if you swap matter for anti-matter and also swap left and right. ...The observation of direct CP violation is an exciting one for physicists as it disagrees with all the currently held theories about the nature of matter. "
- Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..."
- Jose Galvez: Chapter 1 Electrodynamics (pdf)
- Annotated Physics Encyclopædia: Quantum Field Theory
- University of California: Particle Data Group
- Multiquarks: Phenomenology
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|