|
|
Aktiv galakse
I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners. Herudover har aktive galakser stjerner ligesom galakser.
En aktiv galakse sender mere energi ud fra f.eks. kernen, end summen af dennes stjerners minus den aktive del; ca. 10-1000 gange.
Aktive galakser findes i disse typer: Seyfert, kvasar og blazar. Aktive galakser kaldes med et engelsk akronym også for AGN (Active Galaxy Nuclei). De aktive galakse varianter formodes at være af samme type, set fra forskellige synsvinkler, men det er ikke afklaret og derfor er de klassificeret forskelligt. (kilde: NASA)
Nogle aktive galakser udsender en stråling på 1012 gange vor sols. 1012 er 1.000.000.000.000.
| Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller.
|
| En mængde af partikelklynger i vakuum er:
|
| Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob
|
| Galakserelaterede artikler:
|
| Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen
|
| Stjernerelaterede artikler incl. typerr og stadier:
|
| Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul
|
| Stjernebegivenheder:
|
| Supernova | Hypernova
|
| Mindre himmellegemer:
|
| Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide)
|
| Rumfart, rumrejse:
|
| Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut
|
| Andre emner:
|
| Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul
|
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
