Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Energi

Tilbage til fysik eller økologi
Energi (fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde"). En-ergi er altså den enhed, som findes i arbejde.

Begrebet Energi betyder i hverdagssproget både legemlig og åndelig kraft, eller vitalitet. I fysikken er energi en betegnelse for evnen til at udføre arbejde. Den kan f.eks. opgives i den afledte SI-enhed joule (J). En anden lidt ældre energienhed er kalorie.

Elektrisk energi leveret fra elkraftværkerne måles i (kilo)wattimer (Wh eller kWh). Én kWh er 3,6 MJ, da ét watt-sekund (Ws) per definition er lig 1 joule.

Det kræver samme energi at hejse en spand vand op af en brønd, hvad enten man hejser spanden hurtigt eller langsomt op. Derfor er Effekt somme tider et nyttigt begreb. Effekt er lig energi per tidsenhed og måles i watt.

Energi kan lagres til senere brug. Se f.eks. energilagring.


Table of contents
1 Kort om Energi
2 Definition
3 Energiformer
4 Masse
5 Energiforbrug i hverdagen
6 Energireserver
7 Vedvarende energikilder
8 Målestokke
9 Se også
10 Eksterne henvisninger
11 Litteratur

Kort om Energi

  • Energi er evnen til at udføre arbejde eller lave varme.
  • Energi kan ændres fra en form til en anden men aldrig forsvinde.
  • Energien i universet er konstant.


Definition

Fra et fysisk synspunkt indeholder (eller lagrer) ethvert virkeligt system en mængde, som man kalder energi. Man kan ikke forestille sig energi som en fast enhed, og det er bedst at betragte den som noget, der gør det muligt at lave forudberegninger.

Energi er en måde at beskrive et legemes tilstand på, den såkaldte tilstandsstørrelse. Med tilstand kan der menes både temperatur, form, beliggenhed, bevægelsestilstand osv. Når legemet bliver udsat for et arbejde, stiger dets energi, men udretter legemet selv et arbejde, mindskes dets energi. Her fremkalder arbejdet altså en tilstandsændring f.eks. i form af en temperatur-, form-, placerings- eller hastighedsændring. Energi kan hverken skabes eller fjernes i fysiske processer, men kun omdannes til andre energityper, og arbejde findes ikke i et hvilende system.

Energi er knyttet til beregning af, hvor meget arbejde et fysisk system kan bringes til at udføre. Det kræver energi at arbejde, og derfor begrænser energibeholdningen i et system den mængde arbejde, som systemet kunne tænkes at udføre.

Det bør bemærkes, at det ikke er al energien i et system, der er opbevaret på en måde, så det kan udføre arbejde. Derfor kan det i praksis være en meget mere begrænset mængde energi, der er til rådighed, end den totale mængde i systemet.

Energibegrebet gør det også muligt at lave tværfaglige forudberegninger. Hvis man f.eks. antager, at man er i et lukket system (dvs. i et system, hvor loven om energiens konstans gælder), kan man forudsige hvor hurtigt et hvilende legeme kan bringes til at bevæge sig, hvis en præcis mængde varme blev fuldstændig omdannet til bevægelse i legemet (Altså: hvor langt vil kanonkuglen nå ud, når man bruget 1 kg krudtladning?) Tilsvarende kan man beregne, hvor meget varme der vil komme ud af at ophæve nogle bestemte, kemiske bindinger. (Altså: hvor meget varme vil det give, hvis gæren slår 100 g sukker i stykker?)

Formler

  • Beliggenhedsenergi er lig med masse gange tyngdeacceleration gange højde.
  • Elektrisk energi er lig med spænding gange strømstyrke gange tid
  • Energien i en partikel er lig med masse gange lystets hastighed i 2.
  • Kvanteenergi er lig med det Planckske virkningskvant gange frekvensen (betegnes med det græske bogstav "nu")

SI-enheden for bade energi og arbejde er joule (J). Den er opkaldt efter James Prescott Joule til ære for hans eksperimenter over forholdet mellem mekanik og varme. I lidt mere simple begreber er 1 joule lig med 1 newton meter, eller udtrykt i grundlæggende SI-enheder: 1 J = 1 kg m2/s2. I cgs-enheder er 1 erg = 1 g cm2/s2.

Energiformer

Energi kan omdannes til forskellige typer. Man skelner mellem følgende:

Masse

Efter Albert Einstein ved man, at masse og energi kann omveksles til hinanden efter den berømte formel:

hvor c er lysets hastighed. Ligningen viser, at masse yder et bidrag til energien i et system.

Når man ser bort fra kernespaltning ved fusionskraftværkerne, og de forskellige eksperimenter vedrørende kvantefysik, er masseforskellen i forbindelse med energiforandringer dog langt under målenøjagtigheden.

Energiforbrug i hverdagen

Energireserver

Fossile energistoffer

Kerneenergi

Vedvarende energikilder

Alle stoffer har kemisk energi, som bliver forandret i de kemiske reaktioner.

Målestokke

De følgende opstillinger skal hjælpe til at få en fornemmelse af de størrelsesforhold i forbindelse med energi (værdierne er ikke nøjagtige):

; 100 J = 1 J = 1 Ws = 1Nm : potentiel energi, som bliver oplagret i et stykke chokolade (ca. 100 g), når man løfter det ca. 1 m. ; 2,5*106 J = 2500 kJ : et menneskes daglige energibehov. ; 3,6*106 J = 3600 kJ = 3600 kWs = 1kWh : Afregningsenhed for strøm/gas osv.

Se også

atomkraft brændselscelle bølgeenergi distribueret elproduktion dynamo dæmning elektricitet Entropi Enthalpi energilagring energioverførsel fotosyntese saltkraft solcelle solenergi solvarme Termodynamik tidevandsenergi transducer turbine vandkraft vandmølle vindenergi vindmølle

Eksterne henvisninger

Litteratur

  • Feynman, Richard. Six Easy Pieces: Essentials of Physics Explained by Its Most Brilliant Teacher. Helix Book. See the chapter "conservation of energi" for Feynman's explanation of what energi is, and how to think about it.
  • Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: