Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Absolut størrelsesklasse

Absolut størrelsesklasse (absolut magnitude) er i astronomien et mål hvor meget hvor meget lys en stjerne udsender. Absolut størrelsesklasse betegnes med symbolet "M". Hvis den er bestemt fotometrisk ud fra et bestemt filter, kan den angives med dette også, således hedder f.eks. den absolutte størrelsesklasse bestemt med det visuelle (505 nm til 595 nm) filter "Mv".

Den tilsyneladende størrelsesklasse er et mål for, hvor meget lys vi modtager på Jorden fra en stjerne, men da dette stærkt afhænger af afstanden til stjernen, er dette altså ikke et mål for lysudsendelsen fra stjernen. Det er den absolutte størrelsesklasse derimod, som er et mål der er oprettet, for at give astronomerne et redskab til at sammenligne stjernernes lysstyrker.

Table of contents
1 Afstandsmodulet
2 Definition
3 Abstrakt forklaring

Afstandsmodulet

Den absolutte størrelsesklasse er ikke afstandsbestemt, ider den benytter standardafstanden 10 pc (parsec) (ca. 32 lysår). Man kan derfor ikke måle den absolutte størrelsesklasse, men man måler derimod den tilsyneladende størrelsesklasse og korrigerer for afstanden vha. det såkaldte afstandsmodul:

.

Dette kræver selvfølgelig, at man kender afstanden til stjernen i forvejen. Hvis det er denne man ønsker at finde ud fra de to størrelsesklasser kan man nemt indse, at formlen bliver:

Definition

Den absolutte størrelsesklasse har som sådan ikke nogen enhed, men betegnes med talværdien efterfulgt af et "m" opløftet. Et væsentligt aspekt af størrelsesklasseskalaen er, at den er omvendt således, at de laveste værdier svarer til de højeste lysstyrker. Værdierne kan sagtens være negative.

Abstrakt forklaring

For at forstå den absolutte størrelsesklasse skal man forestille sig, at man har en stjerne som man kender den mængde lysstyrke man modtager af, og man så rykker denne hen til en afstand af 10 pc fra Jorden og så igen måler den modtagne lysmængde. Hvis stjernen var tættere på Jorden end de 10 pc inden den blev rykket, modtager vi altså mindre lys fra den, hvilket svarer til at den absolutte størrelsesklasse er større end den tilsyneladende (da skalaerne jo er "omvendte"). Var den længere væk inden den blev rykket, svarer det til, at vi nu modtager mere lys og dermed er den absolutte størrelsesklasse mindre end den tilsyneladende. Hvis man foretog dette trick med alle det synlige univers' stjerner, ville det oftest forekomme, at den absolutte størrelsesklasse er mindre end den tilsynelande størrelseklasse, simpelthen fordi hovedparten af alle Universets stjerner befinder sig mere end 10 pc væk.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: