Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Tidevand

Tidevand forekommer ved kysterne med tolv en halv times mellemrum og er følgen af høj- og lav-vande.

Månen kredser om jorden og solen trækker i jorden via tyngdekraften.

Det resulterer i at atmosfærenss luft og havenes vand flyder i retning af månen og til dels solen. Det resulterer i tidevand.

Storme og orkaner kan forstærke høj- eller lavvande ved tidevand.

Avanceret forklaring

Hvis jorden kun var hav, så ville tidevandsbølgen følge månen uden et ekstra højvande. En ø i dette hav ville opleve et meget voldsomt tidevand på måske 100 meters højde. Og lavvandet ville starte 6 timerr efter højvande og først slutte efter 12 en halv time. Det er nok derfor at mange geologiske aflejninger består af tidevandsaflejringer. Jo flere øer og fohindringer der er i havet, jo større vil et ekstra højvande rejse sig midt i den lange lavvandsperiode.

Jorden er så stor og fuld af kontinenter at tidevandet ikke kan nå rundt på 25 timer, så af den grund så ligger havet og skvulper frem og tilbage i trækket fra månen. Selv et lille hav som Østersøen har et tidevand på 20 cm, og da vandet ikke kan tømmes ud af østersøen hver gang det er lavvande, så er det, det samme vand som skvulper frem og tilbage, og derfor får vi to tidevands bølger, selv om vi kun burde få en.

De steder hvor skvulpene forstærker hinanden så får vi et kraftigt tidevand, men de steder hvor de bølger som månen laver udligner hinanden så får vi et lavt tidevand. Ved Højersluse er tidevandet meget højt, hvor det er ganske lille ved Thyborøn, selv om det er det samme vand. Det skyldes at der er to tidevandsbølger, en som går i gennem den Engelske Kanal og en anden som går nord om Skotland. Bølgedal og bølgetop mødes ved Thyborøn, og top møder top ved Højersluse

En anden forklaring på at der er to tidevandsbølger i døgnet

Forklaringen på at der er to tidevandsbølger i døgnet er at den bølge der er på den fjerne side af hvor månen befinder sig, opstår fordi det samlede system bestående af månen og jorden IKKE har tyngdepunkt (og dermed omdrejningspunkt) i jordens centrum, men et stykke hen imod månen fra dette. Det medfører at den fjerne side af jorden oplever en centrifugalkraft der peger bort fra månen, og som derfor skaber den ekstra tidevandsbølge.

Bivirkninger ved tidevandet.

Ud fra en energibetragtning kan man se at tidevandet omsætter en betragtelig energi (som man f. eks forsøger at nyttiggøre i tidevandskraftværker visse steder). Denne energi tappes af jordens rotationsenergi, idet tidevandsbølgernes bevægelse hen over jordoverfladen skyldes at jorden drejer hurtigere om egen akse end månen. Herved vil noget af jordens rotationsenergi overføres til havet, gennem friktionen. Det betyder at jorden gradvist bringes til at rotere langsommere, samtidig med at månen får øget sin hastighed. Det fører til to "foruroligende" forhold: Den ene er at månen altså i takt med sin større hastighed kommer til at øge sin afstand til jorden, og den anden er at det jordiske døgn bliver længere og længere. Den øgende døgnlængde betyder at man for at få urene til at passe til virkeligheden er nødt til at indføre Skudsekund-er. Jeg ved ikke så meget om disse, andet end at det volder visse problemer, dels at blive enige om hvornår der skal indføres et skudsekund, og så det det skal foregå på nøjagtigt samme tidspunkt på alle de computere der kommunikerer med hinanden verden over. man kan se mere om dette på http://en.wikipedia.org/wiki/Leap_second.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: