Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Jernalder

Denne tidsperiode er en del af den
holocæne epoke.
holocæn
...
Middelalder
Vikingetid
Jernalder
(DK indtil ca. 793)
8. århundrede
7. århundrede
6. århundrede
5. århundrede
4. århundrede
3. århundrede
2. århundrede
1. århundrede
1. århundrede f.Kr
2. århundrede f.Kr
3. århundrede f.Kr
4. århundrede f.Kr
5. århundrede f.Kr
(DK fra ca. 500)
Bronzealder
(-DK Kobberalder)
Yngre stenalder
Ældre stenalder
...
Pleistocæn
Ældste stenalder
Jernalderen i Danmark regnes normalt som tidsrummet mellem i Danmark ca. år 500 f.Kr til år 793 e.Kr Perioden før jernalderen benævnes bronzealderen og jernalderen blev efterfulgt af vikingetiden.

Table of contents
1 Jernalder
2 Danmark
3 Danerne
4 Kvindens status
5 Fortsættes i
6 Se også
7 Eksterne henvisninger

Jernalder

Jernalderen opdeles i tre afsnit, som er mere indbyrdes forskelige, end forskellen ved overgangen fra bronzealderen til jernalderen og fra jernalderen til vikingetiden.

  • Førromersk jernalder eller Keltisk jernalder 500 f.Kr - 1 e.Kr var i høj grad en forsættelse af bronzealderen, bare med jernredskaber. Nogen få stenredskaber brugtes dog stadigtvæk.
  • Romersk jernalder 1 e.Kr - 400 e.Kr er præget af store forandringer. Man må tænke sig at der ofte er kommet legionærer hjem, som har bragt nye ideer med sig.
  • Germansk jernalder 400 e.Kr - 793 e.Kr er forskellig fra vikingetiden ved, at man ikke kunne sejle fra Norge til de britiske øer. Skibene var endnu ikke sødygtige nok.

Danmark

Den første danske
stat, opstod omkring det andet århundrede efter vor tidsregning. Runealfabetet, futhark, ses første gang i Danmark, sandsynligvis har man kunne føre regnskab over hvem, der havde betalt skat. Og før man betalte skat var der ingen stat. Men kun stammer.

Navnet Daner er afledt af ordet dan-mark, som betyder omdannet skov, permanent opdyrket skov (Alsæd). Måske i modsætning til det centrale Sveriges gamle navn: Svitjod, som betyder svedjebrug.

Der findes andre forklaringer på navnet Danmark; således er der mange, der mener at Danmark betyder: fladmark-beboerens grænseland; der er bare den hage ved den forklaring, at den først passer efter at vi mistede det bjergrige Skåne i 1600-tallet, dels kan det ikke forklare de svenske stednavne.

Danerne

Danerne nævnes første gang i det 5. århundrede og bestod da af flere mindre stammer fordelt på områderne Sjælland, Skåne, Halland, egnen omkring nutidens Göteborg og i Bohuslän.

De andre stammer var

  • Jyderne på Århusegnen;
  • Harderne i Vestjylland (navnet betyder vistnok hård);
  • Vendelfolk omkring Limfjorden (Vendel betyder snoet og er et gammelt navn for Limfjorden); Lige omkring år 200 skifter man byggestil og spinderetning i Vendsyssel. Hvilke kan betyde at andre har erobret området.
  • Anglerne boede i Sønderjylland/Slesvig, deres navn kan betyde noget smalt, ligesom en ankel er det smalleste af benet. Det smalle kan være fjorden Slien, da jylland ikke er smalt hvor det er smallest, særligt ikke i på den tid, hvor verdenshavende stod en meter lavere og en del vadehavet var rørskov. En anden og bedre mulighed er, at navnet betyder eng eller marsk, som der jo findes en del af i Sønderjylland.
  • Kimbrerne levede ved en havbugt vest for Elben og har vist ikke så meget med Danmarkshistorien at gøre.
  • Bornholmerne var et land for sig selv, med egen konge indtil 1200 årene.

Samfundssystemet var en speciel form for mandssamfund, opdelt i et net af ætter med både mandlig og kvindelig arvefølge.

Blodhævn var vigtig, da den betød at alle frie mænd var trænet i våbenbrug, så man kunne mobilisere dem i en forsvarskrig. Blodhævnen var også vigtig for konerne, da deres mænd var afhængige af den beskyttelse som svigerfamilien kunne yde.

Kvindens status

Kvinderne var ikke rigtigt gift, da de forsat tilhørte deres forældres æt, og kunne forlade manden og tage medgiften med sig. Hvis en mand købte en trælkvinde og levede sammen med hende i tre år, så havde hun ret til at blive skilt.

Kvinderne havde ikke noget at skulle havde sagt, men de kunne spå om gudernes vilje. Selv om kvinderne måske ikke selv var klar over det, så kom spådommen nok til at udtrykke deres egen vilje.

Begrebet: Tilfældigheder fandtes ikke i datidens tankegang, da alt held blev opfattet som udtryk for gudernes velvilje.

Samfundet var opdelt i fire samfundsklasser

  1. Kongerne
    • Thegn (skrivere? Herredesfoged?) og Goder (præster og militærpoliti).
    • Hærmændene (Adelen Krigerne).
  2. De fribårne (dem, som er født i frihed).
  3. De frigivne.
  4. Trællene.

Fortsættes i

Se også

Eksterne henvisninger

Urhistorie og forhistorie
Stenalder og Kobberalder: Båndkeramik | Indoeuropæere | Jægere og samlere | Kileøkse | Kurganfolket | Megalitkultur | Pælebyggere
Bronzealder og Jernalder: Ban Chiang | Hallstattkultur | Illyrer | Keltere | Kimmerer | La Tènekultur | Pikter | Skyther
Se også: Andre indgange til historien



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: