Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Hede

Tilbage til: Biotop, Mose


Hede
Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har Skov-Fyr etableret sig stik mod hårde odds mellem Rensdyr-Lav og Revling.
Klassifikation:
Sammenlign med:
Klit Overdrev

Table of contents
1 Fortidens heder
2 Nutidens heder
3 Træarter
4 Buske
5 Græsser (og græslignende)
6 Stauder
7 Svampe (her: laver)
8 Sommerfugle på heden
9 Fugle på heden
10 Menneskers brug af heden
11 Se også
12 Litteratur

Fortidens heder

Hede var i fortiden uopdryrkede områder uden skov. Næsten alle fortidens heder er opdyrket, på nær nogen få på særlig dårlig jord.

Nutidens heder

De fleste danske heder er dannet ved menneskers virke i løbet af Bondestenalderen Bronzealderer,
Jernalderen og Middelalderen. Særligt hurtig breder heden sig omkring år 1600 frem til år 1800 og først omkring år 1830 begynder heden at gå tilbage i stor fart.

Hede opstår, når en række betingelser er opfyldt:

  • tilbagevendende afgræsning
  • afbrænding
  • skrælning af "hedetørv"
  • udpint jord (især mangel på kvælstof)
  • sur jord (lavt pH)
  • stort nedbørsoverskud
  • Ingen føde grundlag for Stor regnorm.

Når disse forhold opstår, vil der ske en indvandring af dværgbuske, specielt Hedelyng (Calluna vulgaris), men også en hel række af følgeplanter, som næsten altid ses sammen med den. Tidligere opfattede man hederne som ren natur, og det var baggrunden for, at man mente at det var nok at frede områderne. Tiden har vist, at fredning øjeblikkeligt sætter gang i successionen hen mod skov. Hede kan måske netop beskrives som et kunstigt fastholdt successionstrin på vej fra nøgen, udpint jord til løvskov.

Heden som vegetation er med andre ord stærkt afhængig af, at vilkårene i jordbund og lysmængde bliver fastholdt. Man formoder, at vegetationstypen er udviklet som svar på de økologiske nicher, der opstår, når den hvide klit er blevet stabil, og den grå klit opstår. Hedevegetationen er let at finde i den grå klit, hvor den optræder i mosaik mellem andre vegetationstyper.

Nedenfor følger en liste over vegetationen i en dansk hede:


Træarter

Buske

Græsser (og græslignende)

Stauder

Svampe (her: laver)

  • Mild Rensdyrlav (Cladonia arbuscula ssp. mitis)
  • Brungul Bægerlav (Cladonia chlorophaea)
  • Skarlagenrød Bægerlav (Cladonia coccifera)
  • Lakrød Bægerlav (Cladonia floerkeana)
  • Hede-Rensdyrlav (Cladonia portentosa)
  • Almindelig Kvistlav (Hypogymnia physodes)

Sommerfugle på heden

Fugle på heden

Menneskers brug af heden

Hederne opstod i et rullende forløb. Det skete først på den lette sandjord, senere på den lette lerjord og senest på den tunge lerjord. I begyndelsen af 1800-tallet var der heder overalt i Danmark, og selv om de var mest udbredt i Vestjylland, så fandtes de både i Østjylland og på Øerne. Når udviklingen gik sådan, så skyldes det to forhold: dels at heden fulgte i hælene på en langsom udpining af jordene, og dels at man gik over til at dyrke hederne som hede, når de først var opstået.

De første heder ser ud til at være dannet samtidigt med landbruget, og det tog rigtig fart i Jernalderen, dvs. de sidste århundreder inden vor tidsregnings begyndelse. Udviklingen blev nemlig hjulpet på vej af en klimaændring fra næsten kontinentale til meget udpræget atlantiske vejrforhold. Den øgede mængde regn bidrog til udvaskningen og forhindrede en fuldstændig omsætning af det organiske stof, sådan at neutral muld blev til sur morr, hvad der sætter yderligere gang i udvaskningen.

Da først hederne var opstået, valgte befolkningen at udnytte dem på bedste måde, og det lykkedes at skabe en levevej ved at være hedebonde. Man ophørte med at dyrke korn og satsede i stedet på kvægavl, især studeopdræt. Da det ikke blev beskattet så hårdt som kornavlen. Dels solgte man udsæd, da de små velgødede marker var nemmer at holde rene for tisler. Desuden lavede man en kompost ud af møget fra staldene blandet med hedetørven, og ved dens hjælp kunne de små arealer omkring gårdene alligevel dyrkes med korn. For at holde dyrene med frisk græsning, blev hederne brændt af med jævne mellemrum, og for at skaffe vinterfoder blev lyngen høstet og tørret.

På den måde blev hederne fastholdt på det successionstrin, de var nået til. Virkningen af vejret og tidligere tiders udpining blev fastholdt ved afbrænding, slåning, skrælning af tørv og kondensering af mineraler i møget på gårdenes nærmeste jorde. Sådan gik der flere tusen år, men så kom kongerne på, at heden måtte kunne "opdyrkes", dvs. laves til almindeligt landbrug.

Først blev der indforskrevet tyske bønder, som fik det nedsættende tilnavn "kartoffeltyskere", fordi de valgte at dyrke kartofler i stedet for korn. Da det ikke gav den ønskede fremdrift, satte man driftige entreprenører og ingeniører i spidsen for en bevægelse ("Hvad udad tabes, skal indad vindes"). På den måde lykkedes det at standse udnyttelsen af heden som hede og i stedet forvandle den til agerland. Og på den måde fik Enrico Dalgas tilnavnet "Hedens opdyrker", skønt han næppe selv har dyrket ret mange kvadratmeter hede.


Se også

Oversigt over danske biotoper
| | | | | | | | | |

Litteratur

  • Mossberg & Stenberg: "Den store danske flora"
  • Stolze: "Danske Dagsommerfugle"
  • Vejre & Vikstrøm: ”Guide til det danske landskab” ISBN 87-7245-622-1



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.




Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: