|
1. april
1. april er dag 91 i året i den gregorianske kalender (dag 92 i skudår). Der er 274 dage tilbage af året.
Hugos dag. Hugo fra Grenoble i Frankrig var så from, at han altid græd over verdens ondskab. Han havde også lovet, aldrig at nærme sig en kvinde - hvilket han skulle have overholdt i 50 år, til sin død i 1132.
1. april er også dagen hvor det er tilladt at "drive gæk" og drille andre folk. Man må lave aprilsnar.
Begivenheder
Født - Dødsfald
1340 - Det 8 år lange holstenske militærdiktatur i Danmark, under grev Gerhard, lider nederlag. Væbneren Niels Ebbesen angreb Den kullede Greve i Randers - og greven blev slået ihjel under slaget. Så godt som alle holstenerne flygtede fra Danmark - og vejen var dermed banet for Valdemar 4. Atterdag, der snart blev konge af Danmark.
*1851 - Danmarks første frimærke tages i brug. Værdien var på 4 Rigsbankskilling.
*1857 - Øresundstolden ophæves. Tolden var blevet indført i 1429.
*1901 - Rengøringskoncernen ISS bliver stiftet.
*1916 - Metersystemet bliver det eneste lovlige målesystem i Danmark.
*1917 - Danmark afstår de vestindiske øer til USA. Sct. Croix, Sct. Thomas og Sct. Jan var efter en dansk folkeafstemning blevet solgt til USA for 25 millioner dollars - svarende til 94 millioner kroner af datidens mønt.
*1917 - Mel og brød rationeres i Danmark. På grund af varemangel begrænsedes forbruget af mel og brød til 8 kg rugbrød og 4 kg hvedebrød pr. person om måneden. Til hårdtarbejdende var der dog 4 kg rugbrød ekstra om måneden. Også wienerbrød blev rationeret.
*1918 - Det britiske flyvevåben Royal Air Force dannes ved sammenlægningen af flådens Royal Naval Air Service og Royal Flying Corps.
*1918 - Verdens første internationale luftpostrute åbnes mellem Wien i Østrig og Kiev i Sovjetunionen med flere mellemstationer.
*1920 - Statsradiofonien (Danmarks Radio) stiftes.
*1925 - Staten overtager al radiospredning i Danmark.
*1939 - Den spanske borgerkrig slutter officielt, da general Franco og nationalisterne proklamerer deres sejr. Den knap tre år lange borgerkrig kostede 600.000 dødsofre og omkring en halv million spaniere blev tvunget i landflygtighed. Cirka 500 danskere havde deltaget i borgerkrigen på den tabende regerings side. 110 af dem omkom. Francos sejr blev starten på 35 års diktatur i Spanien.
*1952 - Pave Pius den 12 vender sig imod de moderne danse og beskylder dem for at opmuntre til syndig levevis.
*1957 - Folkepensionen indføres i Danmark.
*1960 - USA opsender verdens første vejrsatellit - ?Tiros 1?.
*1965 - TV-byen i Gyngemosen i Gladsaxe bliver indviet af Kong Frederik 9
*1969 - Arbejdsanvisningen får nyt navn - Arbejdsformidlingen.
*1970 - Brasilien vinder VM i fodbold ved i finalen at slå Italien 4-1.
*1973 - Danskerne siger farvel til de to mindste mønter (1- og 2-ørerne), der tages ud af omsætningen.
*1973 - Københavns Lufthavn, Roskilde i Tune indvies.
*1976 - Bistandsloven træder i kraft i Danmark.
*1978 - Efter 90 års amatørfodbold i Danmark spilles den første professionelle turneringskamp. I Københavns Idrætspark vandt B 93 3-1 over AGF i 1. division.
*1979 - Irans religiøse leder, ayatollah Khomeini, udråber Iran til islamisk republik - og afskaffer dermed 2.500 års monarki.
*1985 - Albummet ?We Are the World? udkommer. På dette album bidrog 8 rockstjerner med ikke tidligere udgivet materiale. Overskuddet fra albummet skulle gå til sultende i Afrika.
*1991 - Warszawapagten opløses som en følge af den kommunistiske verdens sammenbrud i Østeuropa.
*1993 - Prins Joachim overtager officielt godset Schackenborg ved Møgeltønder.
*1993 - Louis V. Gerstner, Jr bliver administrerende direktør hos IBM
*2001 - Den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic bliver anholdt og arresteret i Beograd, anklaget for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelser af Geneve-konventionen. Arrestationen af Milosevic kom efter nogle meget spændte dage i Beograd, hvor den tidligere præsident havde opholdt sig i sin villa, omgivet af livvagter fra de jugoslaviske sikkerhedsstyrker, der stadig var loyale over for ham. Milosevic skulle stilles for den internationale krigsforbryderdomstol i Haag i Holland, men i første omgang ville Jugoslavien ikke udlevere deres tidligere præsident. I juni valgte regeringen dog at udlevere ham til FN, og Slobodan Milosevic blev fløjet til Haag, hvor en langvarig sag tog sin begyndelse.
Født
*1815 - Otto von Bismarck, det tyske kejserriges første rigskansler. Død 1898.
*1866 - Ferruccio Busoni, italiensk-tysk komponist og pianist.
*1939 - Ali MacGraw, skuespillerinde.
*1948 - Jimmy Cliff, (James Chambers), sanger, i Somerton, Jamaica.
*1947 - Søren Gericke, kok.
*1954 - Mats Ronander, guitarist og sanger, i Örebro, Sverige.
Dødsfald
*1917 - Scott Joplin, amerikansk ragtime-pianist og -komponist.
*1984 - Marvin Gaye, sanger og guitarist bliver dræbt af sin far, dagen før sin 45 års fødselsdag.
*2003 - Tommy Seebach, blev 53 år
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|