|
14. april
14. april er dag 104 i året i den gregorianske kalender (dag 105 i skudår). Der er 261 dage tilbage af året.
Tiburtius dag. Han led martyrdøden ved halshugning sammen med sin bror Valerius i midten af det 3. århundrede.
Begivenheder
Født - Dødsfald
1784 - Den 17-årige kronprins Frederik (senere Frederik 6) gennemfører et statskup mod sin far, Kong Christian 7, der i mange år havde været sindssyg. Baggrunden var dels faderens sindssyge, dels den ualmindelig usle opvækst Frederik havde haft - styret af bedstemoderen, enkedronning Juliane Marie. Christian 7. blev dog siddende på tronen, men alle beslutninger skulle underskrives af kronprins Frederik.
*1865 - USA’s præsident Abraham Lincoln bliver skudt i Ford’s Theater i Washington DC og dør dagen efter. Mordet skete blot fem dage efter sydstaternes general Robert E. Lee havde overgivet sig i den amerikanske borgerkrig og dermed havde afsluttet den fire år lange borgerkrig. Morderen var John Wilkes Booth - en skuespiller og sydstatssympatisør. Han havde assistance fra otte andre. Lincoln var den første amerikanske præsident, der blev dræbt.
*1868 - De to fremsynede forretningsfolk Emil Vett og Theodor Wessel åbner en forretning i Vestergade i Århus, der med tiden bliver til stormagasinet Magasin du Nord.
*1894 - Den første levende film vises i New York.
*1900 - I Paris stiftes Union Cycliste Internationale (UCI) med tilslutning fra 96 nationale cykelorganisationer.
*1904 - Den første rullende trappe demonstreres på Verdensudstillingen i Paris.
*1929 - Det første Monaco Grand Prix motorløb afholdes.
*1931 - Kong Alfonso 13. af Spanien abdicerer, og landet omdannes til en republik.
*1974 - Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Tine Schmedes bortvises, da hun ammer sit barn under et møde i Borgerrepræsentationen.
*1986 - I Gopalganj-distriktet i Bangladesh falder der under et haglvejr, hagl på op til eet kilogram. Det er de største hagl man har kendskab til. Haglvejret kostede 92 mennesker livet.
*1988 - Sovjetunionen, Afghanistan, USA og Pakistan underskriver en aftale om, at de sovjetiske styrker i Afghanistan skal trækkes ud af landet. Sovjetunionen havde invaderet Afghanistan i december 1979. Et år efter underskrivelsen, den 15. februar 1989, forlod den sidste sovjetiske soldat Afghanistan.
*2001 - Tre deltagere i reality-tv-programmet Big Brother på TvDanmark 2 begår om natten ”mytteri” mod programmet og forlader det hus, hvor de var indespærret, overvåget af 126 kameraer. Efter 76 døgn i huset på Sluseholmen i København kravlede de tre (Pil, Christian og Søren) over hegnet og ud i friheden. Ifølge programmets koncept skulle de tilbringe 100 døgn i det tv-overvågede hus. Én efter én skulle deltagerne i programmet stemmes hjem af seerne indtil der kun var én tilbage. Vinderen ville få en halv million kroner.
*2005 - 14 April, bøgen er sprunget ud på Ærø.
Født
*1904 - Sir John Gielgud, britisk skuespiller.
*1906 - Elga Olga Svendsen, skuespillerinde. Død 1992.
*1925 - Roderick ”Rod” Steiger, amerikansk skuespiller.
*1932 - Anthony Perkins, skuespiller.
*1937 - Ida From, tekstforfatterinde, komponist.
*1945 - Richie Blackmore, guitarist - Deep Purple.
Dødsfald
*1759 - Georg Friedrich Händel, tysk-engelske komponist. Han var født i 1685.
*1917 - L.L. Zamenhof, skaber af esperanto (født 1859).
*1980 - Karl Stegger, skuespiller - 67 år.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|