Geografi
Uddybende artikel: Brasiliens geografi
Brasilien er kendetegnet ved den udbredte og lavtliggende Amazonas-regnskov i nord, og det mere åbne terræn bestående af bakker og mindre bjerge i syd, hvori størstedelen af Brasiliens befolkning er bosat, og som er landets landbrugsmæssige centrum. Langs Atlanterhavskysten er der flere bjergkæder, hvis højeste bjergtinde er Pico da Neblina på 3.014 meter. Større floder er Amazonfloden, verdens største flod målt efter vandmassen, Paraná-floden med sine imponerende Iguaçu-vandfald, samt Rio Negro, São Francisco, Xingu, Madeira og Tapajós.
Da Brasilien befinder sig ved ækvator er dets klima overvejende tropisk med få sæsonmæssige udsving, dog er den subtropiske sydlige del af landet mere tempereret, og der forekommer ind imellem frostvejr og snefald. Nedbørsmængden er stor i det fugtige Amazonas-bækken, selv om mere golde områder også findes, især i den nordøstlige del af landet.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.