Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Islam

Dette er et stoppested for Minibussens destination Religion.
Næste stop er {}.
Forrige stop var {}.

Islam (الإسلام) er en religion, baseret på profeten Muhammeds åbenbaringer, som efter hans død blev nedskrevet i Koranen, som er skrevet på arabisk og opfattes som værende guds eget ord. Islam betrager sig som en åbenbaringsreligion, dvs. at Gud har givet sig til kende gennem profeter, som har givet hans budskaber videre. Islam er en verdensreligion, som opstod i Medina år 622 e.Kr.

Udøvere af islam kaldes muslimer. Tidligere kaldtes udøvere af islam for muhammedanere, men dette udtryk er i dag stort set forladt og er desuden ikke politisk korrekt. Ordet 'muhammedaner' kan opfattes som skældsord og går imod muslimernes egne ønsker, idet ordet opfattes således, at muslimerne skulle tilbede profeten Muhammed, hvilket går imod deres principper, hvor kun Gud bør tilbedes. 'Muslim' betyder 'person der giver sig hen til Gud', og deres religion 'Islam' betyder ligeledes 'hengivelse' (til Gud).

Hos muslimerne bliver børnene ikke døbt som i kristendommen, for Muhammed har sagt, at: ”Ethvert barn fødes i islam.” Man behøves altså ikke en optagelses cermoni som i kristendommen. Den nyfødte får straks et navn.

Table of contents
1 Hellige skrifter
2 Gudsopfattelse
3 Religiøs arkitektur
4 Hellige personer
5 Religionens udbredelse
6 Retninger inden for islam
7 Hellige genstande
8 Se også
9 Eksterne henvisninger

Hellige skrifter

De skriftlige grundværker i islam er, udover Koranen (Qu'ran), også Hadith (profetens gerninger) og Sunna.

Gudsopfattelse

Den islamiske gudsopfattelse er monoteistisk, hvor mennesket er underkastet Gud, omtrent ligesom i jødedommen og kristendommen. Islam er ligesom jødedommen en lovreligion, hvorved den adskiller sig fra kristendommen på dette væsentlige punkt.

Religiøs arkitektur

Bygninger hvor muslimer samles til bøn kaldes moskeer. Muslimernes mest religiøse sted er Mekka med den centrale Ka'ba, som ifølge myterne var en sten der faldt fra himlen, og blev sort af menneskets synder (?). Af andre religiøse "hovedstæder", kan nævnes Medina og Jerusalem (i kraft af klippemoskeen).

Højtider

Ramadanen er en stor islamisk hellig tid, hvor de troende ikke må spise bl.a. kød i en måned, og i øvrigt kun må spise og drikke efter solens nedgang.

Hellige personer

En anden ældre profet i islam er Jesus af Nazareth, hvis fødsel af en jomfru vel anerkendes, men som ikke tilskrives den samme guddommelige betydning som i kristendommen.

Religionens udbredelse

Ca. 1,3 mia. mennesker verden over er i dag muslimer. Islam er mest dominerende i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Indonesien. Der findes også betydelige muslimske befolkningsgrupper i Afrika, Indien og i Sydøsteuropa.

I Europa er islam primært en mindretalsreligion.

Retninger inden for islam

Af de store strømninger inden for islam kan nævnes sunni-islam, shia-islam, samt sufier/sufister, som er en form for mystikere.

Ahmadiyya-bevægelsen, der har en moské i Hvidovre, betragtes almindeligvis ikke som muslimsk, men ser sig selv som en del af islam.

Hellige genstande

Et bedetæppe er en hellig genstand i islam.

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: