Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Koran

Dette er et stoppested for Minibussens destination Religion.
Næste stop er {}.
Forrige stop var {}.

Koranen (al-Qur'an) er muslimernes guddommelige bog. Koranen, blev åbenbaret fra himmelen i brudstykker til profeten Muhammed igennem ærkeenglen Gabriel. Selve ordet "Koran" viser tilbage til det arabiske ord "kara'a", hvilket betyder "at læse" eller "at recitere".

Koranen består af 114 kapitler, suraer, og 30 djuz, som blev samlet af kaliffen Uthman (644-56). Samlingen af Koranen skete på baggrund af forskellige nedskrevne notater samt mundtlige overleveringer. Rækkefølgen hvori suraerne er opstillet i Koranen er afgjort af deres længde med undtagelse af den første sura. Suraerne er enten mekkanske eller medinaske. Suraerne fra Mekka er kendetegnet ved, at de er poetisk skrevne og omhandler blandt andet skildringer af paradis og helvede, islams radikale monoteisme, samt fortællinger omhandlende profeterne. Suraerne fra Medina er typisk længere og indeholder blandt andet anvisninger om, hvordan man bør leve sit liv som rettroende muslim. Desuden findes der her love og moralske bud samt adskillige fortællinger vedrørende profeterne og vigtige begivenheder såsom betydningsfulde slag mellem jøder og arabiske slægter.

Nogle mener at man i Koranen kan finde eksempler på sufisme.

At Koranens ord må opfattes som sande og stammende fra Gud, kommer til udtryk, idet Muhammed var analfabet og derfor ingen mulighed havde for at have læst sig til sin viden andetsteds. Koranen kan fortolkes, da dele af den er skrevet allegorisk, og der er enighed om, at Koranen er et så fuldkomment værk, at kun Gud er i stand til fuldt ud at forstå den.

Selve tolkningen af Koranen er der som sagt uenighed om. Tolkningen af Koranes indhold kan ske på baggrund af en traditionalistisk eller modernistisk indstilling. Som traditionalist går man ind for at Koranens ord skal følges til punkt og prikke, uden nogen afvigelser. Der er således ikke plads til egne fortolkninger og moderationer. Som modernist mener man at Koranen kan tolkes så den kommer til at passe ind i det moderne samfund. Samfundet skal dog bygges på guds lov, for det har gud sagt. Man mener at tradition skal skilles fra religion.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: