Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til H-R-diagram) er et koordinatsystem hvori alle stjerner kan indplaceres som en prik ud fra de af deres egenskaber der kan observeres fra Jorden; deres lysstyrke og spektralklasse. To astronomer, danskeren Ejnar Hertzsprung og amerikaneren Henry Norris Russell, fandt omkring 1910 på at indtegne stjernerne i et koordinatsystem, som har spektralklasser hen ad abscisse-aksen ("x-aksen" eller den vandrette akse), og størrelsesklasser op ad ordinataksen ("y-aksen" eller den lodrette akse). Spektralklassen er indirekte et "mål" for hvor varm en stjerne er, og absolut størrelsesklasse er et mål for stjernens størrelse, så en anden "variant" af Hertzsprung-Russell-diagrammet har temperatur langs abscisseaksen, og stjernediametre op ad ordinataksen.

Når man indtegner pletter for et stort antal forskellige stjerner, synes de at samle sig i grupper eller "klumper" visse steder i diagrammet. En af de mest markante af disse grupperinger, er hovedserien ("Main Sequence" på illustrationen til højre); et "bånd" der strækker sig fra de store, varme stjerner øverst til venstre, til de små, kolde stjerner i nederste højre hjørne. Nye stjerner finder relativt hurtigt deres "plads" et sted i hovedserien, og forbliver dér for størsteparten af deres levetid. Når stjernen nærmer sig sit endeligt, sker der forandringer i dens indre som ændrer dens egenskaber, og dermed ændres også stjernens placering i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Små stjerner - dem der er omtrent på Solens størrelse og nedefter, ender som såkaldte hvide dværge nederst og lidt til venstre i diagrammet ("White Dwarfs"), mens større stjerner "svulmer op" og afkøles, så de ender i en gruppe af kæmper ("Red Giants") eller superkæmper ("Supergiants") i diagrammets øverste højre hjørne. De allerstørste stjerner ender som en nova eller supernova, der efterlader hhv. en neutronstjerne og et sort hul.

Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller.
En mængde af partikelklynger i vakuum er:
Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob
Galakserelaterede artikler:
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen
Stjernerelaterede artikler incl. typerr og stadier:
Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul
Stjernebegivenheder:
Supernova | Hypernova
Mindre himmellegemer:
Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide)
Rumfart, rumrejse:
Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut
Andre emner:
Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: