Grevens FejdeGrevens Fejde var en borgerkrig som hærgede Danmark i 1534-1536 og fremkaldte reformationen.Grevens Fejde har navn efter den protestantiske Grev Christoffer af Oldenburg, der støttede den i 1523 afsatte Christian 2, der var katolik. Efter Frederik 1.s død i 1533 proklamerede den jyske adel dennes søn, den daværende Hertug Christian af Gottorp, som konge under navnet Christian 3. Grev Christoffer organiserede imidlertid et oprør mod den nye konge med krav om Christian 2.s løsladelse. Støttet af Lübeck og oldenburgske og mecklenburgske tropper rejste dele af den sjællandske og skånske adel sig sammen med bl.a. København og Malmø. Det kom til egentlige kamphandlinger i 1534, hvor en kaperkaptajn, der tidligere havde været i Christian 2.s tjeneste, Skipper Clement, på Grev Christoffers foranledning rejste bønderne i Vendsyssel og Nørrejylland mod adelen. Hovedbasen for oprøret blev Ålborg. Et stort antal herregårde blev afbrændt i det nordlige- og vestlige Jylland. Den 10. august 1534 modtog grev Christoffer Skåneland på Sankt Libers høj for Christian 2.s regning. Måneden før blev Christoffer hyldet som rigsforstander på Christian 2.s vegne af det sjællandske landsting i Ringsted. En adelshær under anførsel af Niels Brock og Holger Rosenkrantz led nederlag i slaget ved Svenstrup 16. oktober. Christian 3. aftvang imidlertid en fred med Lübeck, hvorved store troppestyrker kunne frigøres til indsats mod oprørerene. Under ledelse af Johan Rantzau forfulgte de kongelige tropper bønderne helt til Ålborg, hvor disse under ledelse af Skipper Clement havde forskanset sig bag byens volde. Den 18. december løb Rantzauss styrker storm mod byen, der faldt. Mindst 2.000 mennesker menes at have mistet livet under stormen og de efterfølgende dages plyndringer. Skipper Clement selv undslap hårdt såret, men blev nogle dage genkendt af en bonde i Storvorde øst for Ålborg og udleveret til Rantzau. Skipper Clement blev senere dømt til døden ved rettertinget i Viborg og henrettet 1536. Efterspillet efter bondeoprøret kostede deltagerne dyrt. Mange måtte købe livet med store bøder både til kongen og adelen. Den svenske konge Gustav Vasa sendte en svensk hær til Christian 3.s hjælp, som trængte ind i Skåne ved Løsholt (Loshult), og hærgede, brændte og myrdede i hele Gønge-egnen under sin fremrykning mod Væ. Senere gik en ny svensk hær ind i Halland, som blev ødelagt med ild og sværd. Den skånelandske adel tilsluttede sig til svenskerne, men Tyge Krabbe på Helsingborg Slot støttede grev Christoffer. I januar 1535 gik svenskerne og adelshæren til angreb mod Helsingborg. En hær bestående af lybækere og Malmø-borgere under Jørgen Kock var forskanset uden for slottet, og i det afgørende øjeblik lod Tyge Krabbe slottets kanoner pludselig åbne ild mod forsvarerne, hvorefter han oplod slottet til svenskerne, som satte ild på Helsingborg og lagde byen i aske. Dermed var det østensundske Danmark tabt for grev Christoffer. Efter sejren ved Ålborg overførte Rantzau sine tropper til Fyn, og 11. juni 1535 stod slaget ved Øksnebjerg, hvor resterne af Grev Christofferss hær blev afgørende slået. Både København og Malmø holdt dog stand til 1536, hvor de måtte kapitulere efter flere måneders belejring. Hermed var Grevens Fejde forbi. Nogle slag under grevens fejde:
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |