Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
LübeckLübeck eller Lybæk er en af de tyske hansestæder beliggende ud til Østersøen cirka 60 kilometer nordøst for Hamburg. Byen er med sine 215.330 indbyggere (2001) den næststørste by i delstaten Schleswig-Holstein.Byen er placeret ved floden Trave. Den gamle del af byen er en ø omgivet af floden og kanalforbindelsen. Byen har en udhavn Travemünde som ligger cirka 15 kilometer nordøst for den gamle del af byen. Byen er et yndet mål for danske indkøbsture især ved juletid.
Det nuværende Lübeck blev grundlagt i 1143 og var under Danmark fra 1203-25. Byen var igennem det 14 og 15. århundrede en af de ledende i Hanseforbundet. Christian 3 besejrede under Grevens Fejde i 1534-36 byen, og dens indflydelse faldt herefter, fordi skibene fik trykte søkort og kanonporte, så at kanonerne kunne flyttes længer ned i skibene, og derfor blev skibee bedre sejlere og de derfor kunne sejle uden om Jylland, med en mindre risiko for forlis. Desuden havde de storpolitiske forhold ændret sig i og med at England og Holland som de nye, store søhandelsnationer ønskede adgang til den lukrative handel gennem Østersøen. Det gjorde hansestædernes monopol uønsket, og det gav Danmark-Norge støtte fra stormagterne i de følgende krige. I 1815 blev byen medlem af Det tyske Forbund og i 1871 af det Tyske kejserrige.
Det var i ældre tid alene muligt at få adgang til byen igennem fire store byporte. Den mest kendte af disse byporte var Holstentor bygget i 1478.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |