Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Budapest

Budapest er Ungarns hovedstad. Navnet er sammensat af to bynavne Buda og Pest. Byen spreder sig over et areal pĺ godt 500 kvadratkilometer, der ligger pĺ hver sin side af floden Donau. Pĺ Buda-siden ligger Gellert-bjerget med citadellet, borghřjen med det gigantiske slotskompleks og bydelen bag Matthias-kirken. Pĺ den flade Pest-side ligger parlamentet, forretninger og administrationsbygninger, de pragtfulde boulevarder og de store boligkvarterer.

1.800.000 indbyggere (2002).


Udsigt over Pest-siden med parlamentet og floden Donau

Table of contents
1 Historie
2 Byens bydele
3 Historiske befolkningstal
4 Links

Historie

Romerne grundlagde byen Aquincum omkring ĺr 89 f.Kr. hvor en keltisk by tidligere havde ligget. Fra ĺr 106 e.Kr. til det fjerde ĺrhundrede e.Kr. var Aquincum hovedstaden i den romerske provins Pannonien. Contra Aquincum (eller Trans Aquincum) var det nuvćrende Pest.

Omkring ĺr 900 kom magyarerne, forfćdrene til de moderne ungarere, til omrĺdet. I Middelalderen blev de to byer Buda og Pest vigtige. Buda blev sćde for et kongeligt slot i 1247, og i 1361 blev det Ungarns hovedstad. Pest blev řdelagt af Mongolerne i 1241, men genrejstes hurtigt igen.

Osmannerrigets erobring af Ungarn i det 16. ĺrhundrede afbrřd byernes vćkst: Pest faldt til osmannerne i 1526 og Buda faldt 15 ĺr senere. Buda blev hovedstad til en osmannisk guvernřr, men Pest blev forladt fřr Habsburgerne indtog byen i 1686.

Det var Pest, hjemsted for adminstration siden 1723, som voksede hurtigst i 18. og 19. ĺrhundrede. I 1800 var Pest střrre end Buda og Obuda tilsammen. Pests befolkning voksede 20 gange i 19 ĺrhundrede til 600.000, mens Buda og Óbudas befolkning kun var 4 gange střrre i 1900.

Sammensmeltning af de tre byer under en kommunal ledelse, fřrst gennemfřrt af den revolutionćre ungarske regering i 1849, men tilbagekaldt af den Habsburgske ledelse, var til slut slĺet fast af den ungarsk kongelige regering etableret under den Řstrig-Ungarske Ausgleich af 1867. Befolkningen af den nye by, Budapest, voksede 700% fra 1840-1900 til 730.000. Budapest var en rigtig Imperial by, hovedstaden i den ungarske del af Řstrig-Ungarn. Den ungarske regering var en vigtig del af kejserrigets styre. Mange af byens store bygninger stammer fra 19 ĺrhundrede.

I lřbet af 20. ĺrhundrede voksede befolkningen isćr i forstćderne. Újpests befolkning fordobledes fra 1890-1910 og Kispest firedobledes fra 1900-1920, fordi det meste af landets industri blev koncentreret i byen. Landets store menneskelige tab i 1. verdenskrig og Ungarns tab af store landomrĺder i 1920 var kun midlertidige problemer. Byen var nu hovedstad i et mindre, men selvstćndigt land.

Omkring en tredjedel af Budapests 200.000 jřder dřde i 2. verdenskrig efter Tysklands besćttelse i 1944. Budapest led under den Sovjetiske belejring i 1945. Byen genvant i 1950erne or 1960erne under den kommunistiske regering i Ungarn, den var en slaggs montre af regerings mer promatiske politikker. Siden 1980erne og kommunismens fald har byen, som hele landet, vćret ramt af emigration.

Byens bydele

  • Tabán, Vár - I. Kerület
  • Rózsadomb - II. Kerület
  • Óbuda - III. Kerület
  • Újpest - IV. Kerület
  • Belváros - V. Kerület
  • Terézváros - VI. Kerület
  • Lipótváros - VII. Kerület
  • Józsefváros - VIII. Kerület
  • Ferencváros - IX. Kerület
  • Kőbánya; - X. Kerület
  • Kelenföld - XI. Kerület
  • ... - XII. Kerület
  • Angyalföld - XIII. Kerület
  • Zugló - XIV. Kerület (Alsórákos, Herminamező, Istvánmező, Kiszugló, Nagyzugló, Rákosfalva, Törökőr;, Városliget)
  • Rákospalota, Pestújhely - XV. Kerület
  • Mátyásföld, Sashalom, Cinkota - XVI. Kerület
  • Rákoskeresztúr - XVII. Kerület
  • Pestlőrinc; - XVIII. Kerület
  • Kispest - XIX. Kerület
  • Pesterzsébet - XX. Kerület
  • Csepel - XXI. Kerület
  • Budatétény, Nagytétény, Budafok - XXII. Kerület
  • Soroksár - XXIII. Kerület

Historiske befolkningstal

1800: 54.200 indbyggere
1830: 102.700
1850: 178.000
1880: 370.800
1900: 733.400
1925: 957.800
1985: 2.000.007
2002: 1.800.000

Links

Se galleriet
»« i .



Denne artikel er fra Wikipedia. Lćs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i Křbenhavn
Lejebolig i Křbenhavn
Selvsalg
Realkreditlĺn
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Lćs mere pĺ: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil pĺ: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk střtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krćnket.

Antal besřgende: