Historie
Romerne grundlagde byen Aquincum omkring ĺr 89 f.Kr. hvor en keltisk by tidligere havde ligget. Fra ĺr 106 e.Kr. til det fjerde ĺrhundrede e.Kr. var Aquincum hovedstaden i den romerske provins Pannonien. Contra Aquincum (eller Trans Aquincum) var det nuvćrende Pest.
Omkring ĺr 900 kom magyarerne, forfćdrene til de moderne ungarere, til
omrĺdet. I Middelalderen blev de to byer Buda og Pest vigtige. Buda blev sćde for et kongeligt slot i 1247, og i 1361 blev det Ungarns hovedstad. Pest blev řdelagt af Mongolerne i 1241, men genrejstes hurtigt igen.
Osmannerrigets erobring af Ungarn i det 16. ĺrhundrede afbrřd byernes vćkst: Pest faldt til osmannerne i 1526 og Buda faldt 15 ĺr senere. Buda blev hovedstad til en osmannisk guvernřr, men Pest blev forladt fřr Habsburgerne indtog byen i 1686.
Det var Pest, hjemsted for adminstration siden 1723, som voksede hurtigst i 18. og 19. ĺrhundrede. I 1800 var Pest střrre end Buda og Obuda tilsammen. Pests befolkning voksede 20 gange i 19 ĺrhundrede til 600.000, mens Buda og Óbudas befolkning kun var 4 gange střrre i 1900.
Sammensmeltning af de tre byer under en kommunal ledelse, fřrst gennemfřrt af den revolutionćre ungarske regering i 1849, men tilbagekaldt af den Habsburgske ledelse, var til slut slĺet fast af den ungarsk kongelige regering etableret under den Řstrig-Ungarske Ausgleich af 1867. Befolkningen af den nye by, Budapest, voksede 700% fra 1840-1900 til 730.000. Budapest var en rigtig Imperial by, hovedstaden i den ungarske del af Řstrig-Ungarn. Den ungarske regering var en vigtig del af kejserrigets styre. Mange af byens store bygninger stammer fra 19 ĺrhundrede.
I lřbet af 20. ĺrhundrede voksede befolkningen isćr i forstćderne. Újpests befolkning fordobledes fra 1890-1910 og Kispest firedobledes fra 1900-1920, fordi det meste af landets industri blev koncentreret i byen. Landets store menneskelige tab i 1. verdenskrig og Ungarns tab af store landomrĺder i 1920 var kun midlertidige problemer. Byen var nu hovedstad i et mindre, men selvstćndigt land.
Omkring en tredjedel af Budapests 200.000 jřder dřde i 2. verdenskrig efter Tysklands besćttelse i 1944. Budapest led under den Sovjetiske belejring i 1945. Byen genvant i 1950erne or 1960erne under den kommunistiske regering i Ungarn, den var en slaggs montre af regerings mer promatiske politikker. Siden 1980erne og kommunismens fald har byen, som hele landet, vćret ramt af emigration.
Byens bydele
- Tabán, Vár - I. Kerület
- Rózsadomb - II. Kerület
- Óbuda - III. Kerület
- Újpest - IV. Kerület
- Belváros - V. Kerület
- Terézváros - VI. Kerület
- Lipótváros - VII. Kerület
- Józsefváros - VIII. Kerület
- Ferencváros - IX. Kerület
- Kőbánya; - X. Kerület
- Kelenföld - XI. Kerület
- ... - XII. Kerület
- Angyalföld - XIII. Kerület
- Zugló - XIV. Kerület (Alsórákos, Herminamező, Istvánmező, Kiszugló, Nagyzugló, Rákosfalva, Törökőr;, Városliget)
- Rákospalota, Pestújhely - XV. Kerület
- Mátyásföld, Sashalom, Cinkota - XVI. Kerület
- Rákoskeresztúr - XVII. Kerület
- Pestlőrinc; - XVIII. Kerület
- Kispest - XIX. Kerület
- Pesterzsébet - XX. Kerület
- Csepel - XXI. Kerület
- Budatétény, Nagytétény, Budafok - XXII. Kerület
- Soroksár - XXIII. Kerület
Historiske befolkningstal
1800: 54.200 indbyggere
1830: 102.700
1850: 178.000
1880: 370.800
1900: 733.400
1925: 957.800
1985: 2.000.007
2002: 1.800.000
Links
