Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Industri

Af latin ''industria (flid).

Der er tre betydninger:

  • En gren af det økonomiske liv ("bilindustrien", "tobaksindustrien")

  • Masseproduktion i stor stil, samlebåndsproduktion, i modsætning til håndlavet.

  • Den sekundære (anden) sektor i en opdeling af hele det økonomiske liv i tre (eller fire) sektorer: Den primære sektor er råstofindvinding, minedrift, landbrug og fiskeri. Den tertiære sektor er handel, service og transport. Det kvartære sektor er man begyndt at tale om i nyere tid. Det drejer sig om fremstilling og forarbedning af viden.

Industriens historie

Industrien som produktionsform vokser ud af tidligere tiders manufaktur ("håndlavet") De euræpæiske kongedømmer var i evig strid med hinanden og i evigt kapløb om at udruste soldater, skibe og forter. Det gav et konstant pres for at øge produktionen af klæde, geværer, kanoner, skibe osv. Der var også fredeligere formål bag storproduktion, men krig og våben var en væsentlig drivkraft.

Storbritannien havde i slutningen af det 18. århundrede en stor produktion af uldklæde, en stor flåde der skulle udrustes, og et stort imperium der kunne aftage varer. I 1764 opfandt James Hargreaves en mekanisk spindemaskine, med hvilken en enkelt mand ved at dreje et håndsving kunne spinde otte (dårlige) tråde på én gang. Da Hargreaves døde i 1778 var over 20.000 jennyer i brug i Storbritannien. I samme periode blev dampmaskinen opfundet som en vandpumpe til kulminer, men med potentiale som drivkraft i mange sammenhænge. Med dampkraft og maskiner blev Storbritanien en økonomisk stormagt.

Næste hjørnesten var da Henry Ford i 1913 opfindandt samlebåndet, og fremstillede milionvis af ens Ford T-biler til det store amerikanske marked. Produktionen blev delt op i en lang række små arbejdsgange, arbejdskraften behøvede ingen lang faglig oplæring, immigranter kunne ansættes direkte fra de steg af båden. Bilerne var billige, robuste, og nemme at vedligeholde, alle dele af bilen kunne udskiftes med en tilsvarende reservedel uden videre. Og de kunne fås i alle farver hvis bare man valgte sort.

Men Ford havde det problem at samlebåndet ikke kunne køre videre, før alle var færdige med deres opgave, og der var hele tiden en ny immigrant som lige skulle oplæres, da de hele tiden var nogen som rejste til et bedre lønnet job. Han regnede på det og satte lønen op, så ingen kunne finde et bedre lønnet job, og samlebåndet kørte nu hurtigere. Den høje løn betød at arbejderne selv kunne købe en bil. Lønstigningen betød at efter nogen tid alle USA's arbejderne selv kunne købe en bil.

Masseproduktion giver os adgang til en lang række billige, ens produkter, lige fra kuglepenne, elpærer, hygiejnebind og hjemmecomputere.

Ulempen ved masseproduktionen er, at man fx. kun kan få Ford T-biler i sort. Samlebåndet er totalt ufleksibelt og kunne fx: ikke lave andet end Ford T-biler i sort, hvilket var et stort problem da de blev umoderne. Der er nogen få, som bestemmer hvordan produket skal se ud, så må man leve med de skavanker som det nu har, da man ikke kan købe andet og bedre, med mindre der er en kokurant, som laver et produk med nogen andre fejl.

o.1750: Den industrielle revolution begynder. Oplysningstiden afføder et fornuftsbaseret menneskesyn

Det moderne industrisamfund, den europæiske verdensøkonomi og den fortsat igangværende globaliseringsproces blev grundlagt i forbindelse med den europæiske ekspansion og kolonisering. Øget kontakt og handelssamkvem mellem kontinenterne medførte en handelskapitalistisk økonomi og en efterfølgende historisk-social industrialiseringsproces, en modernisering hvorigennem det moderne industrisamfund er blevet dannet.

Den første industrialiseringsproces fandt sted i Storbritannien fra 1750 støttet af den europæiske ekspansion og gennem etablering af kapitalistiske storlandbrug samt en lang række mindre virksomheder, der opfandt nye, mere effektive maskiner i forsøg på at øge produktiviteten. Import af bomuld fra de amerikanske plantager samt opfindelsen af nye spinde- og vævemaskiner betød stærk vækst i den britiske tekstilindustri og de før-industrielle organiske energikilder blev skiftet ud med nye energikilder; fossile brændstoffer, vind og vandenergi, bl.a. James Watts dampmaskine. Infrastrukturen blev afgørende forbedret ved bygning af jernbaner og kanaler, der radikalt ændrede på samfærdselsvejene og transporttiden. Industrialiseringen ænderede ligeledes arbejdsforholdene for den arbejdende befolkning: mænd, kvinder og børn, der nu skulle sælge sin arbejdskraft på et marked og måtte acceptere lange arbejdstider og ringe arbejdsforhold. Som et modtræk hertil dannede arbejderne fagforeninger for at styrke deres sammenhold og forhandlingsposition. Industrialiseringen ændrede udover organiseringen af produktionen på fabrikker også lokaliseringen af befolkningen. I det førindustrielle samfund boede 90% på landet og 10% i byerne, mens forholdet i mange industrisamfund nærmest er det modsatte.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: