|
|
Kulhydrat
Kulhydrater (før sakkarider og kulhydrater nu saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer i biokemi og er en af de primære biologiske måder at oplagre eller hente energi kemisk, andre former er fedt og proteiner.
I autotrofe organismer, f.eks. planter, bliver sukker omdannet til og oplagret i stivelse. I heterotrofe organismer, f.eks. dyr, bliver sukker anvendt til metabolsk brændsel.
Oprindelse
Kulhydrater dannes primært af planter og alger ved fotosyntese. I fotosyntesen omdannes kuldioxid, vand, ved hjælp af energi fra sollys, til kulhydrater.
Kategorier
Typisk klassificeres kulhydrater i de søde: (monosaccharider og disaccharider) og de ikke-søde: stivelse, polysaccharider. Monosaccharider er simple, krystalliske sukkerarter. Disaccharider er sammensat af to monosaccharider (heraf di-saccharider). Polysaccharider er meget store molekyler (polymerer) som f.eks. stivelse eller glykogen, som er dannet ved sammensætning af mange monosaccharider (poly-saccharider).
Struktur
Kulhydrater består næsten udelukkende af tre grundstoffer: carbon, hydrogen og oxygen. Grundstof forholdene varierer, men ikke meget. Normalt er den molære andel af carbon den samme eller en anelse større end oxygen. og den molære andel af hydrogen er dobbelt så stor (eller lidt større) end andelen af oxygen.
Kulhydraters traditionelle generelle formel er: CxH2xOx,
men mange vigtige kulhydrater, f.eks. deoxyribose C5O4H10 har mere hydrogen.
Monosaccharider
De tre sukkerformer, glucose, galaktose og fruktose deler den samme molekylære formel: C6H12O6. Men atomernes placering er forskellig i hver af de tre sukkerarter og de kaldes isomere. Under et kaldes sukkerarter med sumformelenen C6H12O6 for hexose og sukkerarter med sumformelenen C5H10O5 kaldes pentose.
Disaccharider
To monosaccharider kan forbindes sammen til et disaccharid. De almindelige disaccharider er saccharose (sucrose) (dannet af en glukose og en fruktose), laktose (dannet af en glukose og en galaktose) og maltose (dannet af en to glukoser).
Formlen for disse disaccharider er C12H22O11. Forbindelsen mellem de 2 monosaccharider resulterer i "tabet" af et hydrogenatom H fra det ene molekyle og "tabet" af en hydroxylgruppe fra den anden.
Polysaccharider
Stivelse
Disse er polymerer af glukose. Amylose består af en linær kæde af adskillige hundreder glukosemolekyler. Amylopektin består af forgrenede molekyler dannet af tusinder af glukoseenheder.
Stivelse er uopløseligt i vand. Kartofler, ris, hvede og korn er menneskers hovedkilder til stivelse.
Glykogen
I dyr og mennesker lagres overskudsglukose i glykogen. Glykogen er grundlæggende set glukosepolysaccharider med hyppige kovalente bindinger mellem lagene. Bindingerne er mellem methanolgrene og de modsatte hydroxylgrene på carbonringen.
Glykogen kan igen nedbrydes til glukose via en enzymatisk proces (glykogenelyse).
Cellulose
Planters strukturkomponenter er primært cellulose. træ er mest cellulose, mens papir og uld næsten kun består cellulose. Cellulose er en polynomer lavet af glukoseenheder. Molekylet er meget langt og stift, og er en vigtig del af planternes cellevægge.
Se også
Kunstige sødestoffer
Eksterne henvisninger
| Denne artikel var dagens artikel den 26. september 2004.
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
