Sukker, fremstilling af

Fordi sukkerroer gror i jorden må de vaskes som første led i oparbejdningen, og udbyttet af saft forøges ved udludning. Den udtrukne saft benævnes tyndsaft og indeholder 10-12 % sukker inden den renses med kalk og indkoges.

Den koncentrerede saft med sit indhold af sukkerkrystaller centrifugeres, hvorved den adskilles i en flydende bestanddel kaldet sirup og et fast stof kaldet råsukker.

En del af siruppen tappes fra og sælges til husholdningsbrug. Ofte sælges en del også til industrielle anvendelser hvor farven er af mindre betydning.

Resten indkoges igen og sendes tilbage til centrifugering, hvorved fås en mørkere fast masse kaldet farin (også kaldet puddersukker eller brunt sukker). Det flydende restprodukt som kaldes melasse anvendes hovedsagelig som kreaturfoder, men også som udgangspunkt for spiritusfabrikation (for eksempel vestindisk rom).

Råsukkeret viderebehandles enten på samme fabrik eller på en anden fabrik, et sukkerraffinaderi, hvor det renses/bleges, blandt andet ved vaskning, omkrystallisation og filtrering gennem aktivt kul og kiselgur for at ende som stødt melis = normal hvid sukker, som det bruges til dagligt og som tidligere kunne fås i flere variationer m.h.t. farven afhængig af blandingsforholdet mellem sukkeret kommende fra de forskellige centrifugeringtrin af råsukkermassen. Det lidt mørkere sukker bruges ofte til industrielle processer, hvor farven ikke spiller ind på færdigvaren, men det kan også sendes tilbage i processen igen ligesom siruppen og dermed blive til mere hvidt sukker. Således holdes spildet nede på et minimum og sukker er derfor et meget meget rent stof, over 99,9 % rent sucrose, hvoraf størstedelen af de 0,1 % er vand..

Flormelis er fintmalet hvidt sukker som benyttes til bl.a. "glasurdekorationer".

Hugget sukker er fremstillet af normalt sukker blot presset som terninger via en speciel proces, mens sukkeret stadig er lidt fugtigt.

Efterhånden som man blev bedre til at styre krystalliseringsprocessen i sukkerkogerne og fik bedre centrifuger til at slynge melassen fra det sukkerkrystallerne, fik man basis for de i udseende finere sukkerarter.

Kandis er blot krystaller, der har fået lov til at vokse sig store under "krystalleringsprocessen" og det var var hvad man kunne fremstille i "sukkerets barndom", men efterspørgslen blev "hængende", derfor kan man stadig købe kandis, men en moderne sukkerfabrik har ikke tid til at tage sig at et sådant specielt produkt i dag.

Der er kemisk ingen forskel på rørsukker eller sukkeroesukker, men der kan være smagsforskelle stammende fra selve fremstillingsprocessen.

Man skelner mellem tre grader af raffinering:

• brunt sukker indeholder stadig en del melasse, og har derfor en brun eller gylden farve og en sirupsagtig smag
• blånet sukker er renset til det kun er svagt gulligt, og derefter tilsat en lille smule ultramarin farve (blånelse, optisk hvidt) for at skjule det gullige skær
• klart sukker er renset til det er helt farveløst. Det er betydeligt dyrere end det almindelige blånede sukker.