Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Menneske

Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, pattedyrlignende krybdyr, pattedyr, placentale pattedyr, primat, højere primat, østabe, menneskeabe, abemenneske.

Ifølge biologer er mennesket (Homo sapiens) et pattedyr og én af de mest succesfulde dyre-arter Jorden endnu har oplevet. Kun visse insektarter af f.eks. myrer er næsten lige så udbredte. Den store udbredelse skyldes blandt andet menneskets store tilpasningsevne der gør at arten kan leve og formere sig på alle kontinenter undtagen det antarktiske kontinent.

Mennesket har ca. 1,8 m2 hud, ca. 400 muskler, ca. 206 knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet. Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter. Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m2. Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår.

De fleste dyrearter har en kort løbetid hvor de parrer sig, men ikke mennesket, der i teorien er frugtbart konstant. Hos en bavianart uden løbetid mener man at formålet ved ikke at have løbetid er den, at en ny førerhan for flokken, kan parre sig med alle hunnerne uden at skulle slå alle ungerne ihjel først, for at få hunnerne i brunst. Hos nogen få monogame abearter har paringen den vigtige sociale funktion, at få hannen til at blive og passe ungene. Hos bonoboen har parringen vigtig social funktion, også for hunnerne indbyrdes.

Istedet for regelmæssig løbetid har kvinder regelmæssig menstruation. Menstruationscyklussen er gennemsnitlig 28 dage. Den kan variere i mellem 21 og 45 dage og er kontrolleret af hormoner. Under menstruationen bløder kvinden, da slimhinderne i livmoderen, der igennem cyklussen har bygget op for at være klar til en eventuelt graviditet, afstødes. Dårlig ernæring og eller hårdt fysisk arbejde kan stoppe eller give uregelmæssig menstruation. Så fortidens kvinder oplevede ikke så mange menstruationer som nutidens kvinder.

Læren om kroppenpen er samlet i faget fysiologi (anatomi).

Ud fra et religiøst synspunkt, er det der gør mennesket særligt, at det ifølge 1.Mosebog er skabt i Guds billede, hvilket ikke siges om noget andet levende her på jorden. Man har længe forsøgt videnskabeligt at definere mennesket ved at adskiller det fra dyrene. Men indtil nu er alle teorierne kommet mere eller mindre til kort, da man hele tiden kan finde dyr, der har noget der ligner menneskelige egenskaber. Eneste holdbare kriterium er, så vidt vides, at mennesker kan alle tingene på en gang. Eksempler:

  • Følelser. Nogle mener, at det der gør mennesker specielle er, at vi kan have følelser, andre ville argumentere med, at andre dyr også kan have følelser.
  • Værktøj. En anden teori er menneskets evne til at tilvirke og benytte værktøj (hvilket vi heller ikke er ene om, chimpanser kan f.eks. fange myrer ved hjælp af tilvirkede græsstrå). Andre pattedyr kan også bruge en slags værtøj, odderen bruger for eksempel en sten til at ødelægge skallen på muslinger med.
  • Abstrakt tænkning. Evnen til at tænke abstrakt (det kan diskuteres, både om vi er de eneste, der kan det, og om vi virkeligt kan gøre det).
  • Sprog. Evnen til at have et talesprog (Papegøjer kan faktisk lære at kommunikere med enkle sætninger, hvor grammatikken er korrekt). Evnen til problemfrit at skifte det abstrakte tankeunivers fra sætning til sætning, samt at udtrykke de samme abstrakte ideer gennem forskellige symbolske systemer, f.eks. det talte sprog, det skrevne sprog, ideogrammer, tegnsprog, osv, afhængig af tid, sted og kontekst er også en måde at karakterisere mennesket på.
  • Lang barndom. Ingen dyrearter har så lang en ufrugtbar periode inden de bliver voksne. Kvinders menstruation indtræder normalt i 9-15 års alderen. Menneskebørn er desuden normalt først i stand til at klare sig selv uden voksnes hjælp fra de er omkring 9 år gamle. Selv om en gris er lige så stor som et menneske, så er den voksen på et år. Den lange barndom menes have den funktion, at de mindre børn kan lære af de større børn. Lang barndom (og ungdom) kan også forbindes med menneskets komplekse samfund og kultur der kræver lang tid at tilegne sig.
  • Tobenet gang. Man har ment, at mennesket, sammen med fuglen, var enestående ved den tobende gang. Men flere fortidsdyr har kunnet gå på to ben, dinosaurerne tæller ikke med her, da de tobende dinosaurer var beslægtede med nutidens fugle. På Sicilien har der engang, efter at rovdyrene på øen uddøde, levet en stor tobenet jordlevende gibbon, da gibbonerne har ret nemt ved at gå på to ben, selvom de gør det mere i trækronerne end på jorden. Også den fælles forfader for mennesket og de store menneskeaber havde en tobenet gang, de store menneskeaber har bare videreudviklet den tobende gang til en knogang, hvor de går på fingrenes yderside med knyttede næver.

Table of contents
1 Nærmeste slægtninge
2 Kristendom
3 Mytologi
4 Se også
5 Eksterne henvisninger

Nærmeste slægtninge

Mennesket deler 99% af vores genetiske materiale: DNA med de afrikanske aber - chimpansen og gorillaen. Mennesket, deler tillige 60% genetisk materiale med ærteplanten og høns - og 80% med encellede organismer.

Ved undersøgelser af de biologiske molekyler har biologerne opdaget at alt peger i retning af at de tre arter, de afrikanske "menneskeaber" samt mennesket havde fælles stamtræ for ca. 5 millioner år siden.

Chimpanser, Bonoboer, Gibboner, orangutanger og Gorillaer. Homo sapiens bliver sædvanligvis underdelt i fortidsmenneskerne "arkaisk Homo sapiens" og neandertaler (Homo neanderthalensis) og nutidsmennesket Homo sapiens sapiens.

Kristendom

Ifølge Bibelen er manden skabt i Guds billede, og var derfor som udgangspunkt nærmest et guddommeligt væsen, som er herre over dyrene og kvinderne. Ved syndefaldet mistede mennesket denne guddommelige status. Det særlige ved mennesket er i denne religion:

  • Mennesket har en udødelig sjæl, i modsætning til dyrene, som er ubesjælede ligesom sten.
  • Fødselssmerter og menstruation anses for Guds straf til Eva for at have forført Adam til at spise et æble fra Kundskabens træ.

Mytologi

I følge bl.a. den
nordiske mytologi og andre tilsvarende mytologier så er mennesket skabt af guderne. Mennesket har en sjæl, ligesom alt andet er besjælet. Både åer og sten har magtfulde viljer. De to køn har hver deres arbejdsopgaver, kønsroller, og derfor i princippet ligestillet.

Se også

Eksterne henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 14. april 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: