Opståen af menneskeslægten
De ældste former af homo-arten er blevet kaldt Homo rudolphensis og Homo habilis. Imidlertid kendes disse arter begge mere primitive end en art der er blevet kaldt Homo erectus.
Nogle mener derfor at denne sidste art er menneskets egentlige forfader. En anden art er blevet benævnt Homo ergaster, det arbejdende menneske.
De ældste fund af tilhugne stenredskaber og bopladser er ca. 2,4 mil. år gamle. De første tegn på skjulestedsbygning og anvendelse af ild sættes til et sted i den følgende million år og er måske ikke ældre end 1,4 mil. år gamle.
De ældste hominider der kom til Sydøstasien, Java og Kina var af arten Homo erectus. De bragte med sig Olduvai-kulturen, opkaldt efter det første fundsted i Tanzania og måden sten- og træredskaber håndteredes på i kulturen. De ældste fund af bærere af denne kultur udenfor Afrika er gjort i Ukraine/Georgien og skønnes at være omkring 1,8 mil. år gamle.
De første fund af en ny kultur er blevet kaldt Archeulean-kulturen efter fundstedet. Denne kultur var imidlertid også til stede i Olduvai. Da idenfikationen af den nye kultur, den archeulianske, findes i yngre lag end den olduvaiske kultur, menes det at det må have været en ny art af mennesker der har udviklet den.
De yngste fund af Homo erectus er fra henholdsvis Java, 40.000 år gamle, Ngungdang i Kina, 100.000 år gamle og i Indien, 200.000 år gamle.
Neanderthalerne udviklede en kultur fra den archeulianske til Mousterienne. Sten- og træredskaber blev meget forfinede i denne periode.
Homo sapiens
De ældste tegn på en ny art, Homo sapiens stammer fra Etiopien og er ca. 600.000 år gamle. Denne art udviklede sig til to underarter: Neandertalerne (Homo sapiens neandertalensis) og det moderne menneske Homo sapiens sapiens.
Først ved de sikkert identificerede fund af nutidsmennesket, Homo sapiens sapiens, er der også gjort fund af en ny kultur, Aurignacien-kulturen. Denne kultur er navngivet efter det første fund i Frankrig.
De fund af neanderthalere der er gjort i Irak, Syrien og Palæstina har alle haft den ældre Mousterienne-kultur. Der er indikationer for at neandertalerne havde haft sprog og begravelsesritualer.
De yngste fund af neanderthalere er ca. 30.000 år gamle, så de må havde levet sammen med moderne mennesker. Der er gjort fund der viser at neanderthalere og Homo sapiens sapiens har haft fælles kultur i en overgang mellem Mousterienne-kulturen og Chatelperronien-kulturen. De finere smykker fra denne tid er imidlertid kun fundet hos de der regnes for at være af Cro Magnon-menneskearten, Homo sapiens sapiens, bortset fra en enkelt velforarbejdet brochelignende bengenstand som også kan have været et vedhæng til en halskæde, fundet i forbindelse med neanderthalere.
Fra for ca. 40.000 år siden begyndte menneskene at udfolde sig kunstnerisk, foruden de efterhånden lærte sig at fremstille sublime redskaber i sten.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.