|
|
Nordisk mytologi
|
| Dette er et stoppested for Minibussens destination Vikingetid.
|
| Næste stop er {}.
|
| Forrige stop var {}.
|
Den nordiske mytologi er en betegnelse for den religion, de overbevisninger og de legender, som var udbredt blandt de nordiske folk før kristendommens indførelse.
Hvad vi ved idag om nordisk mytologi skyldes især den islandske digter Snorri Sturlusson, som i 1200-tallet nedskrev tidligere tiders mundtligt overleverede gude- og heltesagn i den islandske Edda. Andre væsentlige kilder er Saxo Grammaticus' Gesta Danorum ('Danernes Historie'), og Adam af Bremens beretning om Nordens historie og geografi.
Nordisk mytologi er således i høj grad præget af middelalderlig skjaldekundskab, nedskrevet af en senere tids munke og krønikeskrivere, med en kristen eller romantisk historiekonstruktion for øje. Adam af Bremen skrev sit værk på bestilling af biskoppen af Hamburg-Bremen, og Saxo dokumenterede i Gesta Danorum den danske kongemagts rødder tilbage til sagnkongernes tid, og gav derved den daværende danske kongemagt en historisk begrundelse og legitimation.
Udover det skriftlige materiale findes en del ikke-skriftlige kilder, der supplerer den islandske Edda. Arkæologiske fund og bevarede nordiske runesten udgør et værdifuldt materiale, som i skrift og afbildning forholder sig til Guder og elementer af det verdensbillede, vi præsenteres for i Edda'en. Andre germanske folk har derudover bevaret sagn og myter, som komplementerer de nordiske fortællinger.
I moderne tid er den nordiske mytologi ofte blevet brugt i en nationalromantisk sammenhæng, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart.
En vigtig pointe er, at den nordiske mytologi næppe før middelalderens forsøg på at skabe en sammenhængende historie, udgjorde en kulturel enhed, som vi kender det fra eksempelvis kristne institutioner - men snarere en dynamisk syntese af nye og gamle forestilliger, fra et uhyre stort geografisk område, genstand for stadig fornyelse og gendigtning.
En lang række af guder, steder og begreber, der indgår i den nordiske mytologi:
Guder og gudinder kan opdeles i to grupper, Aser og Vaner. Dog skal det nævnes, at de alle lever i Asgård som medlemmer af den samme enhed. Krigen mellem aser og vaner er i overleveringen for længst overstået. Eller krigen er en senere konstruktion så vanerne er de gamle vane guder og nye indførte guder er aser.
- Balder, Brage, Bølværk, Delling, Forsete, Hejmdal, Hermod, Høder, Høner, Kvaser, Magni, Mimer, Modi, Od, Odin, Sommer, Svåsud, Thor, Tyr, Ull, Vale, Ve, Vidar den Tavse, Vile, Vinter.
- Eir, Fjørgyn, Fulla, Gefion, Gersimi, Gna, Hlin, Hnoss, Idun, Lofn, Nanna, Saga, Sif, Sigyn, Snortra, Syn, Var, Vår
Helte, mennesker og trælle
- Afi, Amma, Ai, Ask og Embla, Edda, Einherjer, Erna, Fader, Jarl, Karl, Konr, Moder, Sigmund, Sigurd Fafnersbane, Skjoldungerne, Snør, Thir, Træl, Vølsungerne .
Kendte dværge
- Alvis, Andvare, Brisingerne, Brokk, Dvalin (brisingerne), Fafner, Fjalar, Galar, Ivald, Lit, Nordre, Odder, Regin, Reidmar, Sindre, Søndre, Vestre, Østre
Stednavne
- Alfheim, Amsvartner, Asgård, Barre, Bifrost, Ginnungagap, Gnipahulen, Hel, Hnitbjerg, Idasletten, Ifing, Jernskoven, Jotunheim, Midgård, Muspelheim Mørkeskoven, Niflheim, Niflhel, Nordisk kosmologi, Nåstrand, Okolner, Slid, Trudvang, Udgård, Valhalla, Vigrid, Vold, Von,
Dyr, uhyrer
- Alstærk,Alsvid, Audhumla, Dain, Draugen, Dvalin (hjort), Dunør, Duratro, Fafner, Fenrisulven, Frejfaxe, Freke, Garm, Gere, Grane, Guldfaxe, Guldtop, Gyldenbørste, Gyldenkam, Hate, Heidrun, Himinhrjod, Hovvarpner, Hrymfaxe, Hugin, Midgårdsormen, Munin, Månegarm, Nidhug, Ratatosk, Rimfaxe, Skinfaxe, Skoll, Sleipner, Svadilfare, Særimner, Tanngrisner, Tanngnjost, Vedfolner
Genstande
- Andvarenaut, Angurvadel, Balmung, Brisingegammen, Draupner, Drome, Eldrimner, Ellida, Faldende fare, Gelgia, Gjallarhornet, Gleipner, Gram, Gridarvol, Gunger, Hunger, Iarngreiper, Løding, Mandshoved, Megingjord, Mjølner, Nagelfar, Rate-bor, Ringhorne, Sult, Yggdrasil, Skridbladner, Skjaldemjød, Svalin, Valgrind.
Gudernes boliger
Overlevende efter ragnarok
Jætter
- Angerboda, Bauge, Bygmesteren, Bergelmer, Bestla, Bøltorn, Elle, Fenja, Gejrrød, Gerd, Gilling, Gjalp, Greip, Grid, Gunlød, Gymer, Hrungner, Hrym, Hræsvælg, Hyndla, Hymer, Hyrrokin, Jernsaxa, Loke, Mundilfare, Narfe, Ni Møer, De, Røskva, Skade, Skrymer, Surt, Suttung, Tjalfe, Tjasse, Trudgelmer, Trym, Tøkk, Udgårdsloke, Vaftrudner, Vølven, Ymer.
Gudemyter
- Balders død, Muren omkring Asgård, Fenrisulven bindes, Frejs elskov, Loke straffes, Lokes væddemål med dværgene, Odin stjæler skjaldemjøden, Ragnarok, Rigs vandring, Skabelsen, Thors besøg hos Gejrrød, Thors besøg hos Hymer, Thors brudefærd, Thor hos Udgårdsloke, Thors kamp med Hrungner, Tjasse bortfører Idun,
Begreber
Se også
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|