Eksempler:
Ná bac le mac an bhacaigh is ní bhacfaigh mac an bhacaigh leat.
(Ordret:) "Ikke opmærksom med søn tiggerens, og heller ikke vil være opmærksom søn tiggerens med dig." (dvs.: Hvis du ikke er opmærksom på tiggerens søn, vil han heller ikke være opmærksom på dig)
bhacaigh er genitiv af bacach. I-et er et indskudt genitivmærke. Ændringen b -> bh er en sprogmutation, som bliver synlig ved maskulinum i genitiv. Leat er bøjningsformen i 2. person af le (= med). Rækkefølgen VSO ses i anden halvdel: bhacfaigh (V) + mac (S) + leat (O).
Pedwar ar bymtheg ar bedwar hugain
(Ordret:) "fire på femten på fire tyve(re)", dvs. 99
bymtheg er en sprogmutation af pymtheg (= pump + deg (fem + ti) dvs. 15). bedwar er en mutation af pedwar (= 4)
Disse sidste ekempler er kymriske, dvs. walisiske, mens de første er skotsk-gæliske.
De keltiske sprogs historie
De keltiske sprog har været langt mere udbredte, og keltisk kultur var en overgang ved at knuse den romerske. Men efter at romerne havde erobret samtlige keltiske lande minus Irland (Erinn), blev sprogene opgivet ét efter ét. Da romerne trak sig ud af Britannien i år 407 e. Kr. blev briterne i det meste af England overvældet af germansk talende jyder, angler og saksere. De keltisktalende briter søgte mod Cornwal (Kerneweg) og Wales (Cymru), hvor de længe modstod trykket. Samtidig rejste mange af dem til Bretagne (Breizh), hvor de oprettede små høvdinge- og fyrstendømmer. Man formoder, at der endnu har været talt gallisk i det sydlige Bretagne, og mange særtræk i Vannes-dialekten tyder på, at det bretonske dér har været under påvirkning fra et gallisk substrat.
Irerne havde fred i flere århundreder og udviklede en særlig irsk form for kristendom. De kristnede germanerne i England og oprettede klostre i Rhinlandet. Senere kom irerne under pres fra vikingerne (især fra Norge), men befriede sig fra dem og udviklede kulturen videre. På dette tidspunkt var mange irere udvandret til Man (Mannanan) og Skotland (Alba), sådan at det nu uddøde manx og skotsk gælisk har mange fællestræk med irsk gælisk. Skotsk gælisk har formentlig modtaget påvirkninger fra piktisk (som måske eller måske ikke var keltisk), men i hvert fald fra oldnordisk.
Efter at englænderne havde erobret Irland begyndte en lang tilbagegang for irsk gælisk, en tilbagegang der blev fremskyndet under hungerkatastrofen og den massive udvandring i 1840'erne. Da det sydlige Irland genvandt friheden, blev der gjort store indsatser for at redde det oprindelige, nationale sprog, men det er først her i slutningen af 1900-tallet, at sproget igen har fremgang. Det samme billede kan ses i Wales, hvor kymrisk nu igen tales af flere end i forrige generation. Begge steder ser de moderne kommunikationsmidler ud til at have været afgørende for succes’en. De keltiske sprog har modtaget en yderligere støtte i form af EU's charter om mindretalssprog.
Se også
Eksterne henvisninger
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
