Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Genforeningen 1920

Baggrund for genforeningen i 1920. Efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig-Holsten til Preussen og Østrig. I 1866 udbrød der krig mellem Østrig og Preussen. Preussen vandt krigen, og Østrig måtte afstå sin del af byttet fra 1864. I fredsaftalen af 1866 mellem Østrig og Preussen fik Napoleon 3. af Frankrig i § 5 indsat en bestemmelse om, at beboerne i Slesvig ved lejlighed kunne få lov til at stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Preussen. Denne paragraf 5 blev ensidigt ophævet af Preussen i 1877. Derefter var der intet håb om en ændring af det statslige tilhørsforhold ved en folkeafstemning før i 1918.

I 1918 fremlagde USA's præsident Woodrow Wilson en 14-punkts fredsplan for Europa. Bl.a. stod der, at nationale mindretal skulle have selvbestemmelsesret m.h.t. hvilken stat, de ville tilhøre.

I oktober 1918 var Tysklands militære nederlag i 1. verdenskrig en realitet. Den sidste tyske regering før revolutionen forsøgte at klare grænseproblemet ved at tilbyde en afståelse af Haderslev Amt. Den danske regering afslog med den begrundelse, at man ville afvente en fredsaftale. Regeringen havde fra den dansksindede rigsdagsmand i den tyske rigsdag i Berlin, H. P. Hanssen Nørremølle, fået informationer om, at en ny tysk regering måske ville være villig til en større afståelse.

Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes folkeafstemninger i Slesvig, én i Nordslesvig og én i Mellemslesvig. De tyske myndigheder skulle rømme området ind til syd for linjen Slesvig-Husum, og en international kommission bestående af medlemmer fra Frankrig, England, Norge og Sverige overtog administrationen af landsdelen. Franske tropper besatte området. Den internationale kommission planlagde og gennemførte valgene i de to zoner.

Folkeafstemning

Afstemningen i Nordslesvig, i den såkaldte 1. zone, blev afholdt den 10. februar 1920. Der blev afgivet 75 procent danske stemmer mod 25 procent tyske. Man stemte en bloc, d.v.s. flertallet skulle være afgørende for det statslige tilhørsforhold for et udelt Nordslesvig. I 2. zone, i Mellemslesvig, hvor Flensborg lå, foregik afstemningen den 14. marts 1920. Der var her 25 procent danske stemmer og 75 procent tyske. Bestemmelsen var i denne zone, at hvis en grænsekommune i Mellemslesvig skulle få dansk flertal, kunne kommunen komme til Danmark. Men ingen kommuner i denne afstemningszone havde dansk flertal.

I Danmark var der stor glæde over genforeningen med Nordslesvig. Men især konservative, nationale kredse var utilfredse med, at Flensborg ikke kom til Danmark på trods af, at kun en fjerdedel af byens indbyggere havde stemt dansk. Det var med til at udløse Påskekrisen i 1920. I maj 1920 overtog dansk militær kontrollen med Nordslesvig, som nu kom til at hedde Sønderjylland. I juni kom der dansk forvaltning, og kroner afløste mark. Den 15. juni var genforeningsdagen, hvor Christian den 10 red over den gamle grænse nord for Christiansfeld.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: