Christian 10.

Han var ældste søn af Frederik 8 og dronning Louise, fødes den 26. september 1870 på Charlottenlund Slot. Han er konge fra 1912-1947 efter faderens, Frederik 8's død i Hamborg. Han vies i 1898 i Cannes til Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, datter af storhertug Fridrich Franz III og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. De får sønnerne Frederik (Frederik 9)den 11. marts 1899 og Knud den 27. juli 1900.

Christian 10. er en høj, myndig officerstype, alvorlig og pligtopfyldende. Med sin militære fremtoning minder han meget om sin farfar, Christian 9 Han bliver student i 1889, som den første danske konge. Herefter får han en officersuddannelse i livgarden, hvorefter han gør tjeneste ved forskellige regimenter. Han udnævnes til generalmajor i 1908. Han bliver kronprins i 1906, da hans far, Frederik 8, bliver konge. Ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 går Christian 10. sammen med sin regering ind for, at Danmark skal føre en neutralitetspolitik. Han deltager den 18.-19. december 1914 i det såkaldte trekongermøde i Malmø sammen kong Haakon 7. af Norge (Christians bror) og kong Gustav 5. af Sverige (Christians mors fætter) for at drøfte de nordiske landes neutralitet. Det lykkes kongen og hans regering at holde landet uden for krigen, bl.a. ved minespærring af danske farvande i 1914.

Da den nye grundlov af 1915 giver kvinder (og "tyende") stemmeret, arrangerer Dansk Kvindesamfund et optog med ca. 20.000 deltagere, som går til kongen for at takke ham. Kongen udtaler bl.a. følgende: "På et sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark".

Da første verdenskrig i 1918 ender med tysk nederlag, opstår muligheden for at få Sønderjylland genforenet med Danmark. Kongens ønske er, at den nye grænse skal gå ved Slien, men ved folkeafstemningen den 14. marts 1920 stemmer et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk. En del nationalister mener, at grænsen bør gå i hvert fald syd for Flensborg, uanset at 75 % af områdets indbyggere har stemt tysk. Rigsdagen er splittet. Den radikale regering under C. Th. Zahle er imod at indlemme Flensburg, mem efterhånden står stemmerne 70 for og 70 imod. Det får kongen til at fyre Zahle-regeringen og i stedet indsætte en ny under ledelse af kongens advokat Otto Liebe. Dette opfattes af mange som grundlovsstridigt, og De samvirkende Fagforbund (LO) beslutter at gå i generalstrejke, mens andre grupper kræver republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjer kongen sig for presset, fyrer Liebe og udnævner et forretningsministerium, som får til opgave at udskrive folketingsvalg. Kuppet gør Christian 10. temmelig upopulær i en periode, men med tiden går det i glemmebogen. Ved Genforeningen bliver Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den 10. juli 1920 rider over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter møder sønderjyderne på Dybbøl og sydslesvigerne ved Kruså.

Efter den tyske besættelse den 9. april 1940 bliver kongen igen hele nationens samlingspunkt. Han opfordrer danskerne til at optræde værdigt overfor tyskerne, som har svært ved at forlige sig med hans daglige rideture gennem København. I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag indtræder en alvorlig krise i det dansk-tyske forhold. Hitler sender et lykønskningstelegram til kongen, som han lakonisk besvarer med ”Min bedste tak”. Hitler bliver rasende, og det ender med, at tyskerne stiller krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af daværende udenrigsminister Erik Scavenius. Fra dansk side var man nødt til at acceptere dette for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men allerede i 1943 overtager den tyske besættelsesmagt fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. er kommet til skade ved et fald fra hesten, overtager kronprins Frederik forhandlingerne. Om aftenen den 4. maj 1945 kommer befrielsesbudskabet over BBC, og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den 9. maj taler han til rigsdagen. Da han citerer Grundtvigs strofer ”Guds fred med dem, der bløde af dybe hjertesår”, græder den gamle konge og hele Danmark med ham.

Christian 10. dør den 20. april 1947 på Amalienborg. Han gravlægges i Glücksborgernes kapel i Roskilde Domkirke. Han efterfølges af sin søn Frederik 9.

Efterfulgte:	{}	Efterfulgtes af:
Frederik 8		Frederik 9

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.