Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Den amerikanske borgerkrig


Konføderationens flag (Southern Cross) anvendt under Den amerikanske borgerkrig.

Den amerikanske borgerkrig blev udkæmpet fra 1861 til 1865 i USA (Amerikas Forenede Stater) mellem Nordstaterne - Unionen – og Sydstaterne – Konføderationen.

Der er fortsat debat om, hvad der fik staterne til at gå i krig, for selv om en enkelt begivenhed kan starte en krig, så sker det ikke uden at klimaet allerede er ødelagt af flere – ofte uafhængige forhold. De efterfølgende nævnes gerne som årsager:

  • Syden blev ledet af godsejere, som boede på landet og Norden af industrifolk og bankfolk fra storbyer.
  • Missouri kompromiset i 1820
  • Kompromis i 1850
  • Kansas-Nebraska loven i 1854
  • Dannelsen af det republikanske parti i 1854 – partiet var imod udvidelse af slaveområderne
  • John Browns angreb på Harpers Ferry, Virginia, der medførte at John Brown blev fanget og henrettet. Modstanderne mod negerslaveriet betalte for hans forsvar, hvilket provokerede Syden voldsomt.
  • Sagen om Dred Scott i 1857.
  • Valget af Abraham Lincoln til præsident i 1860
  • Staternes rettigheder i forhold til forbundsregeringen
  • Skatterne
  • Store forskelle i handelsomfang og –indtægter.

Der er imidlertid næppe tvivl om, at det følsomme emne om negerslaveriet står som den væsentligste faktor både i offentligheden og pressen dengang og i den senere historie. Slaveriet var allerede ophævet i de fleste nordstater, men det var lovligt og økonomisk nødvendigt i syd, hvor Konføderationens jordejere havde baseret økonomien på at bruge slavernes arbejdskraft i landbruget.

Staterne, der trak sig ud af unionen, var Alabama, Arkansas, Florida, Georgia, Louisiana, Mississippi, North Carolina,South Carolina, Tennessee, Texas og Virginia. Tre af slavestaterne, Delaware, Maryland og Kentucky, trak sig ikke ud af Unionen, men Kentucky erklærede sig neutral i konflikten. I Delaware og Maryland blev der stationeret tropper for at garantere mod udtræden. Missouri var delt mellem en unionstro regering i hovedstaden og en løsrivelses-eksilregering, der regerede fra Camden i Arkansas og fra Marshall i Texas.

Unionen blev ledet af præsident Abraham Lincoln og Konføderationen lededes af præsident Jefferson Davis.

Table of contents
1 Historisk oversigt
2 Vigtige slag
3 Borgerkrigens hovedpersoner
4 Efter krigen
5 Se også

Historisk oversigt

Lincolns sejr i præsidentvalget i 1860, fik South Carolina til at trække sig ud af Unionen. En række ledere i denne stat havde længe ventet på en anledning, der kunne benyttes til at forene Syden mod antislaveribevægelsen. Da valgresultatet blev endeligt kendt, erklærede et særligt indkaldt konvent i South Carolina, ”at den union, der nu består mellem South Carolina og andre stater under navnet Amerikas forenede Stater, er hermed opløst”. Den 1. februar 1861 havde yderligere seks sydstater trukket sig ud af Unionen. Den 7. februar 1861 vedtog de en foreløbig forfatning for Amerikas forbunds stater. De tilbageværende sydstater blev foreløbig i unionen.

Mindre end måned senere – den 4. marts 1861 blev Abraham Lincoln taget i ed som præsident. I sin indsættelsestale nægtede han at acceptere udtrædelsen, som han betegnede som juridisk ugyldig. Hans tale sluttede med en bøn om genskabelse af unionsbåndene, men Syden – især South Carolina – vendte det døve øre til. Den 12. april 1861 blev forbundstropper beskudt i Fort Sumter ved havnen Charleston i South Carolina. Kun én blev dræbt i dette første slag, men i løbet af krigen skulle mere end ½ million mennesker miste livet.


Abraham Lincoln
USA's 16. præsident
(1861-1865)

Konføderationen begyndte i juli 1861 opbygningen af en hær ved Manassas i Virginia. Unionshærens fremrykning mod Manassas under kommando af generalmajor Irwin McDowell, blev standset af konføderationens tropper under kommando af generalerne P.G.T. Beauregard og Joseph E. Johnston i det første slag ved Bull Run. Unionshæren blev drevet tilbage mod Washington DC. Forfærdede over tabene og i et forsøg på at hindre yderligere slavestater i at forlade unionen vedtog de forenede staters kongres den 25. juli Crittenden-Johnson resolutionen, der fastslog, at krigen blev udkæmpet for at bevare Unionen, ikke for at bringe slaveriet til ophør.

Generalmajor George McClellan tog kommandoen over Potomachæren den 26. juli 1861 (han havde kortvarigt overkommandoen over alle Unionens hære, men blev afløst som øverstkommanderende af generalmajor Henry W. Halleck), og krigen begyndte for alvor i 1862. Ulysses S. Grant skaffede Unionen den første sejr, da han den 6. februar 1862 indtog Fort Henry i Tennessee.

McClellan nåede Richmonds forstæder i foråret 1862, men da Robert E. Lee besejrede ham i Syv Dages Slaget, blev han løst fra sin kommando over Potomachæren. Hans afløser John Pope blev slået overbevisende af Lee ved Bull Run i august. Lincoln gav atter McClellan kommando og den 17. september 1862 vandt han en blodig sejr i Slaget ved Antietam nær Sharpsburg i Maryland. Lee’s hær, der omsider havde lidt nederlag, vendte derefter tilbage til Virginia.

Ikke mindst denne sejr fik Lincoln til den 22. september at udstede den længe forberedte proklamation om slaveriets ophævelse. Den 1. januar i det herrens år et tusinde otte hundrede og sekstitre vil alle personer, der holdes som slaver i enhver stat eller del af en stat, hvis befolkning på det pågældene tidspunkt vil være i oprør mod De Forenede Stater, fra da af og for stedse være fri.

Da McClellan ikke fulgte sejren ved Antietam op, blev han erstattet af generalmajor Ambrose Burnside. Burnside led næsten straks nederlag i Slaget ved Fredericksburg og blev erstattet af generalmajor Joseph Hooker. Heller ikke Hooker var i stand til at besejre Lee og han blev efter Slaget ved Chancellorsville i maj 1863 erstattet af generalmajor George Meade. Den 1.- 3. juli 1863 slog Meade Lee i Slaget ved Gettysburg og Lee’s hær vendte tilbage til Virginia efter et tab på 28.000 mand.

Medens Sydstaternes styrker havde nogen succes i øst bl.a. med forsvaret af deres hovedstad, havde de mindre held med sig i vest. Konføderationens tropper blev drevet ud Missouri allerede tidligt i krigen og denne strategisk vigtige stat blev således holdt for Unionen.


Jefferson Davis
Konføderationens første (og eneste) præsident

Nashville i Tennessee faldt tidligt i 1862. Mississippi blev åbnet frem til Vicksburg da Ø nr. 10 og New Madrid i Missouri blev taget. Efterfølgende tog Nordstaterne Memphis i Tennessee, og New Orleans blev indtaget i januar 1862, således at unionstropperne kunne bevæge sig op ad Mississippi.

Nordstaternes vigtigste strateg og taktiker var Ulysses S. Grant, der vandt sejre ved Fort Donelson, i Slaget ved Shiloh, ved Vicksburg, Mississippi og Chattanooga i Tennessee hvor han drev Sydstatstropperne ud af Tennessee. Grant forstod ideen om den totale krig og blev sammen med Lincoln klar over, at kun Sydstaternes totale nederlag ville bringe en ende på krigen. I begyndelsen af 1864 fik Grant kommandoen over alle Nordstaternes hære. Han etablerede sit hovedkvarter ved Potomachæren, selv om Meade forblev denne hærs øverstbefalende. Nordstaternes styrker i øst forsøgte at omgå Lee og udkæmpede adskillige slag, og de led store tab ved Spotsylvania og Cold Harbor. Det slog fejl, da man forsøgte at omgå Lee fra syd under ledelse af generalerne Butlet og Smith, som blev indesluttet ved Bermuda Hundred. Grant var stædig og blev med at presse Robert E. Lee’s Nordvirginia hær. Langsomt sled han konføderationens hære ned; han belejrede deres styrker ved Petersburg og efter to fejlslagne forsøg (under Siegel og Hunter) blev det Phillip Sheridan, der fjernede truslen mod Washington fra Shenandoah Valley. Imens marcherede general William Tecumseh Sherman fra Chattanoga mod Atlanta og ryddede resten af Georgia under marchen til Savannah. Da Sherman drejde mod nord gennem South og North Carolina for at true styrkerne i Virginia fra syd blev det enden for Lee og hans mænd og dermed for konføderationen.

Nordstaterne (Unionen) havde vundet. De forhold, der havde bidraget til Unionens succes, var bl.a.:

  • Nordstaternes stærke industrielt baserede økonomi og udviklede jernbanesystem
  • Nordstaternes større befolkning [23 millioner mod 5 millioner)
  • Nordstaternes adgang til næsten hele handelsflåden og det meste af orlogsflåden
  • Nordstaternes stabile regering
  • Nordstaternes moralske sag – frigivelsen af negerslaverne – som Lincoln proklamerede midt under krigen, og som ikke mindst sikrede international støtte.

Sydstaternes succes i krigens tidlige faser tilskrives normalt, at de fleste af hærens officerer kom fra syden, således rådede Konføderationen fra starten over et professionelt officerskorps.

Krigen sluttede i 1865 med overgivelsen af konføderationens tropper. Lee overgav sin Nordvirginia hær den 9. april 1865 i retsbygningen i Appomattox. Joseph E. Johnston, som var chef for Tennessee hæren i North Carolina overgav kort efter sine tropper til Sherman. Slaget ved Palmito Ranch den 13. maj 1865 blev krigens sidste landslag – det endte med konføderationens sejr. De sidste landstyrker overgav sig i juni 1865 og konføderationens flådeenheder overgav sig så sent som november 1865.

Vigtige slag

Første slag ved Bull Run, Andet slag ved Bull Run, Slaget ved Shiloh, De syv Dage, Slaget ved Antietam, Slaget ved Vicksburg, Slaget ved Gettysburg

Borgerkrigens hovedpersoner

Konføderationens mest betydende ledere var Jefferson Davis, Robert E. Lee, Joseph E. Johnston, Thomas J. (Stonewall) Jackson, James Longstreet, P.G.T. Beauregard, Braxton Bragg, James Ewell Brown (JEB) Stuart og Nathan Bedford Forrest.

Nordstaterne (Unionen) havde ledere som Abraham Lincoln, Edwin M. Stanton, Ulysses S. Grant, William Tecumseh Sherman, George B. McClellan, Henry W. Halleck, John Hooker, Ambrose Burnside, Irwin McDowell, Phillip Sheridan, George Crooke, George Armstrong Custer og George G. Meade.

Efter krigen

Krigen endte med frigivelsen af alle slaver i den tidligere konføderations stater. Slaverne blev først frigivet i de resterende stater med vedtagelsen af det 13. amendment, hvilket først skete i december 1865, 8 måneder efter krigens reelle afslutning. Der var opstået en del modvilje blandt de overlevende i Sydstaterne som følge af den form for total krig, Nordstaternes hære havde praktiseret.

Se også

CSS Hunley Ku Klux Klan Konføderationens flag.

Revolutionerne: (1750 til 1918)
Den franske revolution: Jakobinerne | Bastillen | Guillotine | Georges Danton | Robespierre
USA's uafhængighedskrig: Boston Tea Party | George Washington | Benjamin Franklin | Den amerikanske borgerkrig
Juni-revolutionen 1830: Saint-Simon | George Delacroix | Louis-Philippe
Revolutionerne i 1848: Februarrevolutionen | Kommunisme | Det kommunistiske manifest | Karl Marx | Stemmeret
Pariserkommunen i 1871: Napoleon 3 | Den fransk-tyske krig | Arbejderkommunen
Den russiske revolution: Mensjevik | Bolsjevik | Novemberopstanden | Vladimir Lenin
Se også: Andre indgange til historien



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: