Vladimir Lenin

Lenin er russisk og sovjetisk præsident i perioden 6. november 1917 - 21. januar 1924. Han bliver født den 22. april 1870 i Simbirsk, og dør den 21. januar 1924 i Gorgij af et slagtilfælde (det tredje) forårsaget af syfilis. Helbredsmæssigt er han tidligere blevet udsat for et attentatforsøg den 30. august 1918 af Fanja Kaplan, og to tidligere slagtilfælde.

Lenins ældre bror, Aleksandr, bliver i 1887 arresteret og hængt for at have planlagt at myrde zaren. Henrettelsen af Aleksandr gør et uudsletteligt indtryk på Lenin. I efteråret 1887 bliver Lenin bortvist fra universitetet i Kazan for deltagelse i et studentermøde. Lenin kaster sig med stor energi ind i studiet af Karl Marx og ikke mindst den revolutionære bevægelses historie.

Efter halvandet års intense selvstudier tager Lenin juridisk embedseksamen i St. Petersborg som bedste kandidat. I efteråret 1893 slår Lenin sig ned i St. Petersborg og bliver medlem af en socialdemokratisk gruppe. Efter en rejse til Vesteuropa i 1895 er han med til at organisere Kampforbundet for arbejderklassens befrielse og begynder at udgive en illegal avis. Lenin bliver straks arresteret, og efter et års fængsel bliver han forvist til Sibirien i tre år, hvor han lever i eksil fra 1897-1900.

Under forvisningen til Sibirien arbejder Lenin med planerne om en illegal avis, som skal tjene som redskab i opbygningen af en partiorganisation. Avisen, som hedder Iskra (Gnisten) bliver trykt i Leipzig i december 1900. Senere flyttes trykkeprocessen til London, hvorfra aviserne smugles til Rusland. Her opbygges et netværk af hemmelige agenter, som står for distributionen. Ved den anden kongres i 1903 i det russiske socialdemokratiske parti fremtvinger Lenin en sprængning af partiet mellem bolsjevikker ("flertalsmænd") og mensjevikker ("mindretalsmænd").

Den 9. januar 1905 - "den blodige søndag" - bliver hundredvis af arbejdere dræbt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i St. Petersborg. Massakren fører til strejker over hele Rusland, som først dør ud, da året er omme, da soldaterne i det store og hele er loyale overfor tsaren. Mange opfatter denne revolution som en generalprøve for den efterfølgende revolution i 1917.

Efter februarrevolutionen i 1917 vender Lenin tilbage til Petrograd (tidligere St Petersborg) fra Zürich og opfordrer til øjeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet "Al magt til sovjetterne". Efter oktoberrevolutionen i 1917 står Lenin i spidsen for dannelse af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerer en kommunistisk økonomi og nationaliserer fabrikker, miner, banker mv. Han trækker Rusland ud af første verdenskrig, men en borgerkrig hærger Rusland indtil 1921. Økonomien er i laser, og efter et oprør fra sømænd i Kronstadt indfører Lenin "den ny økonomiske politik", som midlertidigt og i begrænset omfang indfører kapitalistiske markedsmekanismer - specielt i landsbyerne og tillader privat produktion og handel. Lenin rammes af et slagtilfælde i marts 1923 og dør den 21. januar 1924. I sine sidste optegnelser, som har fået navnet "Lenins testamente", foreslår han en drastisk forøgelse af antallet af centralkomitémedlemmer for at styrke partiets stabilitet. Han mener også, at Stalin bør fjernes som partiets generalsekretær. Testamentet bliver først offentliggjort i 1956. (Paradoksalt nok så den sovjetiske befolkning frem til, at Stalin styre skulle blive en forandring for det bedre fra Lenins terrorregime).

Familierelationer

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.