Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Nikolai Frederik Severin GrundtvigNikolai Frederik Severin Grundtvig (8. September 1783 - 2. September 1872) kendes også som N.F.S. Grundtvig. Han var forfatter, poet (digter), filosof, historiker, præst og politiker.Han har skrevet mange af den danske salmebogs salmer. Hans første salme var "Dejlig er den himmelblå", og hans livslange samledigtning på omkring 1500 salmer omfatter værker som "Nu falmer skoven trindt om land", "Et barn er født i Bethlehem", "Det kimer nu til julefest", og "Vær velkommen Herrens år". Hvis Kingo har skrevet betagende salmer til påsken, og Brorson til julen, har Grundtvig skrevet salmer for alle kirkeårets tider - men måske mere end nogen anden skrev han pinsesalmer. Nationalromantikken lå Grundtvig på sinde. I den forbindelse arbejdede han på at fremstille kvindelige adelsdigte fra reformationsperioden som oprindelige folkedigte fra middelalderen. Endvidere lykkedes det ham at få nordisk mytologi til at blive kendt i Danmark. Hidtil havde man ikke tilkendt de nordiske guder og helte større værdi, men nu blev de en del af Danmarks genoprejsning efter napoleonskrigene. Grundtvigs arbejde for folkeoplysning inspirerede til oprettelsen af folkehøjskoler, hvoraf den første blev grundlagt i Rødding i 1844. I perioder af sit liv led Grundtvig af mentale forstyrrelser, sandsynligvis manio-depressive tilstande, hvor han var præget af store udsving i humør, arbejdsiver og religiøsitet.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |