Historie
Uddybende artikel: Vietnams historie
Begivenhederne under den anden verdenskrig var af afgørende betydning for den videre udvikling i Vietnam. I 1942 havde Japan besat hele Indokina, men den franske administration fik lov til at fortsætte. Først i marts 1945 afsatte japanerne den franske administration og tog fuld kontrol over landet.
I 1941 fik Ho Chi Minh samlet de forskellige nationale bevægelser i en fælles front under navnet Viet Minh. Chiang Kai-shek søgte fra Kina at skabe en modbevægelse, men dette mislykkedes totalt. Viet Minh organiserede guerillakampen mod Japan, samlede informationer om de japanske militære dispositioner og organiserede redningen af nedskudte amerikanske piloter. Med sin kamp mod den japanske besættelse, og sit radikale program formåede Viet Minh at sammensmelte de stærke nationalistiske strømninger i det vietnamesiske folk og den radikale reformbevægelse, og give disse et socialistisk indhold.
Da japanerne kapitulerede, havde Viet Minh en stærk hær og bred folkelig opbakning. Den 18. august 1945 beordrede Ho Chi Minh generalopstand. To uger senere var den revolutionære magt etableret i Hanoi, og republikkens uafhængighed blev proklameret. Herskeren Bao Dao trådte tilbage og tilbød at fungere som rådgiver for det nye styre.
Det kommunistiske parti i Vietnam fuldførte på mange måder den samme opgave, som det kinesiske kommunistparti gjorde i Kina. Men mens de kinesiske kommunister havde fuld kontrol over deres land i 1949, måtte den vietnamesiske befrielsesbevægelse først kæmpe mod Frankrig og senere mod USA indtil den endelige sejr i 1975.
Forhandlinger mellem Frankrig - der kontrollerede den sydlige del af landet - og Ho Chi Minh førte i marts 1946 til en aftale, efter hvilken Frankrig anerkendte Viet Minh regeringen og gav Vietnam status som fri stat indenfor den franske union. Men samtidig var franskmændenes egentlige mål genetableringen af kolonistyret, og i Hanoi var regeringens mål fuldstændig uafhængighed. I juni 1946 proklamerede Frankrigs højkommissær for Indokina, Georges-Thierry d'Angeleu, Cochinkina for en selvstændig republik. Franskmændene ankom derpå for at forene Cochinkina med den nordlige del, udråbte den associerede stat Vietnam og udnævnte den afsatte hersker Bao Dao som statschef. Men Viet Minh overgav sig ikke. Tvært imod gennemførte den en stadig mere effektiv guerillakamp. Efter 9 års kamp sejrede vietnameserne endelig, da de den 7. maj 1954 indtog den franske militærbase Dien Bien Phu.
Samme år blev der i Geneve underskrevet en fredsaftale, efter hvilken franskmændene skulle trække sig ud og der i 1956 skulle gennemføres valg i hele Vietnam. Viet Minh styrkerne skulle samtidig trække sig tilbage til nord for den 17. breddegrad. I syd installerede USA Ngo Dinh Diem regimet i Saigon, opdelte landet og overtrådte Geneveaftalen ved ikke at gennemføre valg. I 1960 sluttede organisationer - demokrater, socialister, nationalister og marxister - der var fjendtligt stemte overfor Diemdiktaturet sig sammen i den nationale befrielsesfront (FNL), også kendt som Vietcong og ledet af advokaten Nguyen Huu Tho. «Den 2. modstandskamp» blev indledt. Denne gang mod de skiftende militærregeringer i Saigon og især mod USA, der støttede, bevæbnede og rådgav dem. I første omgang med rådgivere men senere med tropper, der nåede op på i alt 580.000 i 1969. USA smed flere bomber over Vietnam, end der var blevet kastet under hele 2. verdenskrig og eksperimenterede med kemiske og bakteriologiske våben.
USA's 15 år lange krig mod Vietnam kostede supermagten 150 milliarder dollars, ødelagde 70% af bebyggelsen i nord og gjorde 10 millioner hektarer uanvendelige. Dog sejrede Nord Vietnam med FNL og Viet Cong. Den 30. april 1975 drog Vietcong sejrrigt ind i Saigon og den 2. juli 1976 blev landet genforenet under navnet Den socialistiske vietnamesiske Republik. Folket stod nu overfor en gigantisk opgave. Landet skulle genopbygges efter umenneskelige lidelser og ødelæggelser. Mange millioner var blevet dræbt eller såret. 40% af den dyrkbare jord og skov var ødelagt. Dæmninger der var afgørende for dyrkningen af mad, var bombet i stykker. Store befolkningsgrupper i Nordvietnam var blevet evakueret. Over ti millioner var blevet flygtninge i Sydvietnam. Krigen havde beslaglagt alle ressourcer i Nordvietnam, således at der ikke havde været nogen reel økonomisk vækst i perioden fra 1965 til 1975. I 30 år havde Vietnam været delt i to stater, der havde udviklet vidt forskellige samfundssystemer.
