Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Tysk-romerske rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk ofte kaldt det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa der opstod ved Traktaten i Verdun 843 (eller også blev riget skabt ved kejserkroningen af Karl den Store i år 800) og varede indtil 1806 ved Frankrigs angreb på og okkupation af en stor del af de kejserlige lande. Styreformen var føderal-monarkisk med en kejser valgt af et kurfyrstekollegium bestående af de mægtigste fyrster indenfor riget. Samtlige territorier i riget havde ret til repræsentation på Rigsdagen og var i denne forbindelse opdelt i et antal rigskredse og 3, senere 4, stænder. Den danske konge havde som hertug af Holsten sæde i rigsdagen fra 1487, den svenske som hertug af Forpommern, fyrstbiskop af Bremen og fyrstbiskop af Verden/Aller sæde fra 1648. Flere af fyrsterne havde besiddelser udenfor riget, såsom markgreven af Brandenburg, som samtidig var hertug, senere konge, af Preussen og ærkehertugen af Østrig, som samtidig var konge af Ungarn. Da der var langt over 1000 territorier, kunne Rigsdagen antage en anselig størrelse, hvorfor man greb til reduktion i bestemmelsesretten, sådan at ikke hele rigsdagen skulle involveres i enhver beslutning. Dette er det såkaldt "andet 1000-årsrige", der blev brugt i nazistisk propaganda op til den 2. Verdenskrig. Riget forblev i hele dets levetid formelt set et valgkongedømme og det havde derfor meget lidt til fælles med den nazistiske styreform under det "tredje rige"
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |