Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Sommerfugl

Dette er et stoppested for Minibussens destination Dagsommerfugle.
Næste stop er {}.
Forrige stop var Minibussernes holdeplads.

Tilbage til: Biota, dyr, leddyr, insekt.

En sommerfugl er et flyvende insekt i ordenen natsværmere og sommerfugle, ofte med iøjnefaldende farver og mønstre på sine vinger.

Table of contents
1 Sommerfuglens anatomi
2 Natsværmere
3 Stadier i en sommerfugls liv
4 Status i Danmark
5 Kilder/Henvisninger

Sommerfuglens anatomi

Sommerfugle har, som alle insekter, et modstandsdygtigt ydre skelet "hudskelet". Kroppen er opdelt i tre afsnit: hoved (cephalon), bryst (thorax) og bagkrop (abdomen).

Hoved

Hovedet har store øjne, munddele, lange antenner (slanke eller kølleformede), der fungerer som lugteorgan og en lang snabel, der anvendes som et sugerør, og som er rullet op som en urfjeder, når den ikke bruges. Snablen gemmes bag et par behårede, leddelte vedhæng, som hedder "palperne". Gennem snablen kan sommerfuglen opsuge flydende næring, for eksempel blomsternektar, harpiks eller frugtsaft fra nedfaldne frugter. Sommerfuglen har sammensatte øjne som alle andre insekter. De er utroligt gode til at se bevægelser, og de meget sky sommerfugle er derfor næsten umulige at nærme sig.

Bryst

Brystet bærer som hos alle insekter tre par leddelte ben. Arter under takvingefamilien har reduceret forbenene så meget, at de kun ses som små stumper. De har derfor kun 4 funktionsdygtige ben. Sommerfuglens fødder fungerer som vores tunge, idet dyrets smagssans sidder her.

Brystet bærer også to par vinger, som er dækket af støvagtige skæl - også kaldet sommerfuglestøv. Sommerfuglestøvet har givet sommerfuglene deres latinske navn: Lepidoptera, der betyder "skæl-vinger". Insektvinger er stive, fordi bitte små rør, som kaldes "ribber" gør dem stivere. Hos alle dagsommerfugle danner vingernes ribber en ramme om et centralt vingefelt, som kaldes "midtcellen" (den kaldes også "diskalcellen" eller bare "cellen"). Vingens tegningsmønster spiller en stor rolle for artsbestemmelsen, og af hensyn til beskrivelsen af de enkelte træk, inddeles vingen i forskellige felter, såsom roden, diskalen, postdiskalen, submarginalen.

Bagkrop

Størstedelen af bagkroppen er udfyldt af tarmkanal og kønsorganer. Hunnens bagkrop er normalt større end hannens; hunnen er i det hele taget normalt størst af de to køn hos de fleste sommerfugle.

Sommerfuglestøvet

Mange dagsommerfugle har smukke farver. Farverne på vingerne kan være pigmenter i skællene, eller de kan skyldes en speciel opbygning af skælvæggene, dvs. de er "strukturfarver", der dannes ved lysets brydning i skællene (det gælder specielt de metalliske farver).

Farvemønstrene kan camouflere sommerfuglen i hvilestilling, eller de kan virke afskrækkende over for dens fjender, specielt øjepletterne er her et genialt træk. Man mener, at øjepletterne rent faktisk skal efterligne øjne. På den måde har sommerfuglen en chance, hvis den bliver angrebet af en fugl. Fuglen vil gå efter øjet, og sommerfuglen kan ofte nøjes med et hak i vingen i stedet for at lade livet. Et flot dansk eksempel på en dagsommerfugl med øjepletter er dagpåfugleøjen.

Farvemønstrene spiller også en stor rolle for genkendelse af han- og hunkøn. Mange dagsommerfugles hanner har striber eller pletter af specielle duftskæl, der afgiver feromoner, der tiltrækker hunner. Skællene sidder løst og sommerfuglene mister dem efterhånden, så ældre eksemplarer ser temmelig brugte ud. Støvet er altså ikke, som mange tror, nødvendigt for at sommerfuglen kan flyve.

Natsværmere

Natsommerfuglene, eller natsværmerne som de også kaldes, hører også til sommerfuglene, faktisk findes der langt flere arter af natsværmere end dagsommerfugle i verden. Natsværmernes farver er ikke så stærke, da de som nataktive dyr har større camouflagefordel af mørke, afdæmpede farver. Deres antenner er tæt besat med tværgående lameller med sanseceller. Dette er natsværmerens "næse". En natsværmer-hans sanseapparat kan registrere feromoner fra en hun, der er op til 8 km væk.

Stadier i en sommerfugls liv

Æg

Sommerfugleæg består af en hård ydre skal med et voksagtigt lag, der forhindrer at ægget udtørrer. Sommerfugleæg varierer meget i størrelse og form, så man kan kende arterne fra hinanden bare ved at se på æggene, der skal dog af og til et mikroskop til for at se de små forskelle, f.eks. i ribber på æggene.

Larve

Larverne er ædemaskiner med mange ben. De lever på og af blade og laver ikke meget andet end at æde. De forskellige arter af sommerfugle er tit knyttet til ganske bestemte arter af planter. Specielt stor nælde er populær blandt sommerfugle, når der skal lægges æg. Mens larverne vokser sig større, skifter de hud flere gange, inden de går over til næste livsstadie: puppen.

Puppe

Når larven har ædt tilstrækkeligt til at være udvokset, spinder den sig en puppe med en silketråd, som den selv producerer i bestemte kirtler. Inde i puppen begynder larven den store forvandling til den færdige sommerfugl.

Imago (voksen sommerfugl)

Lige når den voksne sommerfugl kommer ud af puppen, kan den ikke flyve. Den skal først folde sine vinger ud. Dette sker ved at sommerfuglen pumper blod ud i de fine ribber i vingerne og derefter lader vingerne tørre. Mens dette sker, er sommerfuglen meget udsat for rovdyr.

Nogle sommerfugle har kun en enkelt generation pr. sommer, men mange arter når flere generationer. Nogle sommerfugle overvintrer i Danmark i et af de fire stadier, mens andre arter, f.eks. tidselsommerfuglen migrerer hertil hvert forår.

Status i Danmark

I Danmark har sommerfuglene længe haft det svært, mange arter er blevet sjældne i takt med at de små åndehuller i landskabet er forsvundet. Men siden 1990 er flere nye arter indvandret sydfra, måske som følge af varmere klima. Til de nyopdagede arter hører sydeuropæisk svalehale (Iphiclides podalirius), den sorthvide galathea (Melanargia galathea) og violet perlemorsommerfugl (Clossiana dia). Herudover er flere meget sjældne indvandrere fra øst blevet set igen efter at have været fraværende i mange år. Hertil hører arterne østlig perlemorsommerfugl (Agyronome laodice) og østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas), der er blevet set i flere eksemplarer i Danmark i 2003. Østlig takvinge blev sidst set i Danmark i 1950'erne og østlig perlemorsommerfugl er kun fundet i to eksemplarer i Danmark tidligere.

Danske dagsommerfugle (Rhopalócera)

Der mangler endnu foto af enkelte af de danske dagsommerfuglearter: Fransk bredpande og Østlig takvinge. Har du foto af disse sommerfugle, og vil du gerne udgive dem på Wikipedia, vil de blive meget vel modtaget.

Danske Natsommerfugle (Heterócera)

Herunder spinderne, uglerne og målerne.

Danske Småsommerfugle (Micros)

Herunder viklerne, møl, halvmøl og fjermøl.

Kilder/Henvisninger
Denne artikel var dagens artikel den 25. april 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: