Udseende
Sørgekåben kan ikke forveksles med nogen andre sommerfugle i verden. Den mørke sortviolette farve på forsiden af vingerne, brudt af en meget tydelig gul (eller hos ældre eksemplarer hvid) bort langs vingekanterne gør sørgekåben helt unik. Langs borten er en række blå pletter. Vingefanget er 62-77 mm.
Livscyklus
Æggene klækkes efter 2-3 uger. Efter 6 - 7 uger som larve forpuppes den. Larven er sort med fine, hvide pletter og rustrøde rygpletter. Den har endvidere lange grenede torne på begger sider af hvert led. Larverne lever sammen i et fælles spind. Puppen klækkes igen efter 2-3 uger. Puppen er en brungrå hængepuppe, som er fæstnet til foderplanten. De voksne sommerfugle overvintrer og bliver først kønsmodne næste forår. Der er derfor kun en enkelt generation af sørgekåber pr. år. Den voksne sommerfugl ses derfor i to perioder hver sommer: fra april - maj og fra juli til september.
Foderplanter
Seljepil, birk, elm og bævreasp.
Kilder/Henvisninger
- Michael Stoltze, Danske dagsommerfugle, København 1996, side 136-139.
- Peter Friis Møller, Politikens naturguide. Danmarks insekter, København 1999, side 97.
- Roland Gertsmeier: Hvilken sommerfugl er det, 1988.
- Sommerfugle i Europa og Nordafrika.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.