|
Det hvide C
Tilbage til: Biota, dyr, leddyr, insekt, sommerfugl, dagsommerfugl, takvingefamilien, takvinger.
Det hvide C |
|
Klassifikation: |
|
Art: |
Polygonia c-album |
Det hvide C er ikke almindelig i hele Danmark, men findes i nogle år i større tal især på Sydsjælland, Nordsjælland, Møn, Lolland, Falster og Bornholm, Eksemplaret her er dog fotograferet på Nordfyn, 29. juli 2003. Det hvide C holder til ved eller i skove hvor humle eller stor nælde vokser. Den kan dog sagtens træffes andre steder også, da den flyver meget omkring.

Udseende
Det hvide C får sit navn fra en meget tydelig tegning på undersiden af bagvingen, der ofte ligner bogstavet C. Resten af undersiden på vingerne fremstår i orange-brunlige farver. Det er den sommerfugl af takvingefamilien i Danmark med mest takkede vinger, specielt hannen har i nogle tilfælde næsten haler på bagvingerne. Vingefanget er 44-50mm, hvor hunnen er lidt større end hannen.
Livscyklus
Sommerfuglen overvintrer som voksen i f.eks. hule træer. De vågner omkring marts-april. Æggene klækker efter 1-3 uger. Alt efter temperaturen tager larvestadiet mellem 15 og 40 dage. Herefter forpupper larven sig og puppen klækkes efter et par uger.
Foderplanter
Humle og stor nælde
Kilder/Henvisninger
- Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996, side 158-160.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|